Morgenstund med protein i mund
Projektets formål
Morgenmadsprojektets formål var at få en forståelse for patienternes morgenmadsønsker samt at øge patienternes protein- og energiindtag i forhold til anbefalingerne fra den danske institutionskost.
For at opnå dette blev et nyt protein- og energirigt morgenmadskoncept udviklet og afprøvet i 2 kirurgiske sengeafsnit.
Resultater og konklusion i projektet
Resultaterne viste, at patienternes samlede daglige energi- og proteinindtag blev øget. Ved morgenmåltidet havde kun 16% fået under 75% af deres energibehov dækket, og kun 23% havde fået under 75% af deres proteinbehov dækket.
Morgenmadskonceptet gav altså patienterne et signifikant bedre energi- og proteinindtag og samtidig var der stor tilfredshed hos både patienter og personale. Desuden viste undersøgelsen, at et øget indtag af morgenmad ikke var på bekostning af dagens øvrige måltider, men var medvirkende til et større dagligt totalindtag.
Ud fra morgenmadsprojektet laves følgende anbefalinger til fremtidens morgenmadstilbud til indlagte patienter:
- Måltidet varierer fra dag til dag og være en del af menuplanen
- Små portioner af de forskellige komponenter
- Æg (i alle former og afskygninger)
- Hele nybagte brød
- Portionsanrettet yoghurt/ skyr
- En slags grød, kogt på sødmælk med kompot, sirup mv.
- Hjemmelavet smoothie
- Pålægsfade
Nyt morgenmadskoncept på Aalborg Universitetshospital
Morgenmadskoncept blev efterfølgende implementeret på alle afdelinger på Aalborg UH. Eksempler på produkter er skyr med flødeskum, vanilje og honningristet müsli, blødkogt æg, havregrød kogt på sødmælk med rabarberkompot og brun farin, nybagt rugbrød.
Projektperioden var juni 2013-februar 2014.
Opdateret