Sherbet is
Grundlaget for udviklingen af denne is var en observeret mangel i vores sortiment på energi- og proteinrige is, som opfattes forfriskende og føles læskende af vores patienter.
Målet var derfor at udvikle en proteinberiget is, som ikke var baseret på fløde, da dette viser sig at være uhensigtsmæssigt for en specifik gruppe af patienter, der døjer med slimdannelse i mundhulen fra fløden. Isen skulle derfor henvende sig til småtspisende patienter, underernærede patienter eller patienter i risiko for underernæring samt patienter med slimdannelse i mundhulen efter indtag af fløde og andre fede mælkeprodukter.
Kulinarium henvendte sig derfor til fødevareingrediensfirmaet, Dupont, med ønskede specifikationer og smage på en sådan is. Dupont udviklede 5 smagsvarianter, som af 3 omgange blev testet på patienter på Aalborg Universitetshospital. Efter hver test blev produktet justeret, indtil patienterne var tilfredse. Efterfølgende blev de 5 smagsvarianter reduceret til 3 (solbær, lemon og chokolade), og de blev sat i produktion ved Aabybro Mejeri.
Sherbet isen er en mellemting mellem en flødeis og sorbet. Den består af vand, mælkeprotein, polydextrose, sukker og naturlige smagsstoffer. Isene indeholder over 7 gram protein pr. 100 g.
Opdateret