Regionerne som motor for planterige måltider

Et projekt, der samler Regionerne som en fælles enhed med et fælles mål om flere planter i danskernes måltider.

Projektet støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

Projektperioden er januar 2026 til juli 2028.

Formål

Det overordnede formål med projektet er at accelerere planterig mad i regionernes køkkener. Formålet opnås gennem samarbejde, hvor erfaringer med brugen af planter i regionernes køkkener deles, optimeres og videregives mellem regionerne. Delingen af erfaringer og viden kommer til at ske gennem 5 arbejdspakker (AP) med hver sin tovholder.

AP 1: STYRKET PLANTE-VÆRTSSKAB I ALLE LED (Faciliteret af Region Syddanmark)

AP 1 fokuserer på det planterige værtsskab før og under måltidet. Arbejdspakken indeholder: etablering af kompetencegruppe, kortlægning af måltidsrejsen, det planterige personlige værtskab og det skriftlige/visuelle værtskab.

AP 2: FAGLIG PLANTE-OPKVALIFICERING AF MADPROFESSIONELLE (Faciliteret af Region Midtjylland):

AP 2 vil have fokus på at analysere de områder, hvor faglig opkvalificering af hospitalers madprofessionelle kan give yderligere et boost til højere planteandel i køkkenerne. Og vil bl.a. bestå af fagseminarer, online læringsmøder og planteopskrifts udviklings- og udvekslingsdage.

AP 3: OPTIMAL ERNÆRING MED PLANTER (Faciliteret af os, Region Nordjylland):

AP 3 sigter efter at skabe en databank med vigtig viden, bl.a. om proteinkvalitet og anti-inflammatoriske fødevarer. Samtidig bliver benyttelsen af kunstig intelligens (AI) og automatisering i den sammenhæng afdækket.

AP4: PLANTERIGE UDBUD OG INDKØB (Faciliteret af Region Sjælland & Region Syddanmark):

I denne AP vil det blive afdækket, hvordan man kan sikre forsyningssikkerhed for hospitalerne og afsætningssikring for producenter, med henblik på at skabe grøn omstilling i hospitalssektoren. Det vil bl.a. ske gennem identifikation af muligheder for at integrere flere afgrøder og planteprodukter i udbud og indkøb.

AP5: STRATEGISK PLANTE-LEDELSE (Faciliteret af Region Hovedstaden):

AP 5 har fokus på at give styrket ledelsesværktøjer til strategisk ledende medarbejdere, med henblik på at imødekomme faglige spørgsmål til den store planteforandring. Det vil ske gennem seminarer, workshops og projektmøder.

 

 Grafisk element for Kulinarium

Kontakt

Opdateret