More2Eat goes green
Under planlægningen af et nyt kostkoncept til patienter, pårørende, besøgende/gæster og patienter på diæter samt omstilling til nyt kost- og forplejningssystem (EFS), bliver kostindtaget samt patienttilfredsheden på alle indlagte patienter undersøgt i projektet More2Eat, læs mere her.
More2Eat goes green er en del af More2Eat-projektet, hvor fokus er grøn omstilling af vores nuværende kostkoncept. More2Eat goes green-projektet fungerer altså som en ‘førmåling’, hvor vi vil strukturere og klassificere vores indkøb. I tillæg hertil vil vi undersøge og måle madspild på afdelinger på Aalborg Universitetshospital - alt sammen med det formål at reducere det samlede CO2-aftryk og derved præsentere et nyt og ‘grønnere’ kostkoncept.
Del 1 (januar 2022-februar 2023)
Formål:
At tildele alle Patientkøkkenets aktive råvarer CO2-aftryk ud fra generiske CO2-værdier fra Den Store Klimadatabase (CONCITO) samt at udvikle et redskab til hurtigt og simpelt at observere og fastlægge CO2-udledning fra fødevarer i en given periode med henblik på at kortlægge fødevareforbrugets samlede CO2-udledning på Aalborg UH. Derudover er formålet at indsamle madspildsdata fra fire repræsentative afdelinger på Aalborg UH for at bestemme madspildets bidrag til den samlede CO2-udledning fra fødevarer.
Resultater/effekter:
Projektet har resulteret i udviklingen af en metode/redskab til effektivt at generere CO2-regnskab, således Patientkøkkenets CO2 fra forbrugs- og madspildsdata nemt og hurtigt kan trackes. Derved kan vi nu sætte specifikke og realistiske målsætninger for CO2-reduktion samt målrettet sætte ind og udvikle på et nyt og mindre CO2-belastende kostkoncept – hvor også mængden af madspild mindskes.
Læs mere om vores Udvikling af CO2e tracking metode til fødevareforbrug.
Del 2 (april 2023- marts 2024)
Vi har netop fået bevilget midler fra Klimapuljen 2022, som muliggør det videre arbejde med More2Eat goes green (del 2).
Formål:
At udvikle en metode til styring af aminosyreindhold i opskrifter (proteinkvalitet) ud fra opslagsværdier af kød, bælgfrugter, kornprodukter og grøntsager (kaldet Amino Acid kvalitetsmetoden, AA-kvalitetsmetoden) samt at omdanne vores nuværende kostkoncept til et mere klimavenligt og mindre CO2-belastende kostkoncept ved brug af AA-kvalitetsmetoden.
Opdateret