Aalborg Universitetshospital - Patientens hospital

Som Region Nordjyllands største hospital har Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vi leverer høj faglig kvalitet, og vores patienter er blandt de mest tilfredse i landet.

Som universitetshospital tager vi ansvar for, at at skabe sammenhængende patientforløb ved at dele vores viden og samarbejde tæt med kommunerne og de praktiserende læger. 

 



 

Sammen skaber vi et sikkert og effektivt forløb 

Aalborg Universitetshospital er et hospital, hvor mennesket er i centrum. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling i samarbejde med hver enkelt patient og pårørende.

Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne gælder i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i mødet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient.

 

Sammen udvikler vi morgendagens behandling

På Aalborg Universitetshospital prioriterer vi forskning højt. Med en stærkt forankret forskningsindsats er vi med til at skabe ny viden. Viden, der skal sikre patienterne hurtig og præcis diagnostik samt en skånsom og effektiv behandling.

Forskningen er en integreret del af arbejdet i alle hospitalets specialer. Det gør vejen fra de banebrydende forskningsresultater gøres, til de indarbejdes i den praktiske hverdag på hospitalsafdelingen, kortere.

Mange faggrupper deltager i forskningen, og der samarbejdes på tværs og med forskere fra andre nationale og internationale forskningsinstitutioner.

Sammen uddanner vi morgendagens medarbejdere

På Aalborg Universitetshospital uddanner vi med højt engagement og faglighed morgendagens medarbejdere.

Hos os er tværfaglighed et nøgleord, hvad enten det drejer sig om uddannelsen af sygeplejersker, sekretærer, social- og sundhedshjælpere, læger eller en af de andre faggrupper på hospitalet.

Vi har etableret tværfaglige uddannelsesgrupper, hvor studerende og elever fra forskellige professioner møder hinanden i konkrete kliniske opgaver i samarbejde med patienten. Her lærer de at forstå, anvende og arbejde med deres egen faglighed på en arbejdsplads med mange faggrupper.

På tilsvarende vis tilbyder vi sammen med Aalborg Universitet en moderne lægeuddannelse, der med vægt på casebaseret gruppearbejde og tidlig patientkontakt støtter op om vores mål om sammenhængende og effektive patientforløb.

Opdateret