Perifer neuropati

Perifer neuropati opstår som følgevirkning til en række forskellige kemoterapier. Perifer neuropati kan være begrænsende for kemoterapibehandlingen, fordi langvarig neuropati markant reducerer patienternes livskvalitet. Desværre er graden af neuropati meget svær at forudsige. Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet samarbejder derfor om at udvikle robuste metoder til at beskrive de neurale mekanismer og patienternes opfattelse af perifer neuropati.

Der er følgende igangværende projekter

 

Tidlig diagnostik af nerveskader som følge af behandling for hæmatologisk kræft (NOVIT studiet)

Ansvarlig

Eva Futtrup Maksten, ph.d., læge, Hæmatologisk Afdeling

Resumé

Behandling med kemoterapi kan resultere i nerveskader. Skaderne kan opstå efter forskellige former for kemoterapi, og de har ofte udbredelse til hænder og fødder. Skaderne kan være svære at diagnosticere, fordi der ikke findes standardiserede metoder hertil. Ydermere opdages skaderne ofte sent, hvilket øger risikoen for kroniske gener. I et klinisk studie på hæmatologiske patienter ønsker vi at teste forskellige metoder til tidlig diagnostik af perifere nerveskader. Inkluderet er både ældre og nyudviklede metoder, som tester nervefunktionen på forskellig vis. Resultaterne fra de forskellige metoder vil blive sammenholdt med patient-rapporterede informationer fra spørgeskemaer. Studiet vil inkludere patienter, som behandles med Vincristin (for lymfekræft), Velcade eller Revlimid (for knoglemarvskræft). Håbet er, at en af metoderne kan påvise skaderne tidligere end hidtidige undersøgelser, således at forværring og udvikling kan forebygges. 

Nøglepersoner

Marianne Tang Severinsen, Carsten Dahl Mørch

 

Ny diagnostisk metode til tidlig detektion af Paclitaxel-induceret sensorisk neuropati

Ansvarlig

Laurids Østergaard Poulsen, ph.d., overlæge, Onkologisk Afdeling

Resumé

Nerveskader er en kendt bivirkning til flere forskellige kemoterapeutikum, heriblandt Paclitaxel. Nerveskaderne kan være invaliderende for patienterne og i takt med at overlevelsesraterne stiger, vil forekomsten af nerveskader stige og være en stor byrde for de overlevende patienter. Det er imidlertid ganske vanskeligt at måle om nervefibrene er påvirket af kemoterapien, og der er derfor brug for objektive metoder til præcis og tidlig diagnosticering af nerveskader forårsaget af kemoterapi, så senfølger kan reduceres. Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet har arbejdet på at udvikle en metode til hurtig og præcis undersøgelse af nervefibrenes tilstand. Metoden går ud på at aktivere hudens nerveceller med elektrisk stimulation med elektroder, som aktiverer enten tykke eller tynde fibre, og hermed bestemme perceptionstærsklen. Formålet med dette projekt er at undersøge om denne metode, kan opdage nerveskader forårsaget af fx Paclitaxel. Yderligere ønskes det at undersøge det akutte og det kroniske forløb af nerveskaderne, samt at undersøge sammenhængen mellem de objektive målinger og symptomer på nerveskaderne.

Nøglepersoner

Marie Louise Holm Milo, Helene Brøckner

 

Oxaliplatin-induceret perifer neuropati

Ansvarlig

Laurids Østergaard Poulsen, ph.d., overlæge, Onkologisk afdeling

Resumé

I et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet har vi for nylig vist at både tykke og tynde perifere kutane nervefibre bliver påvirket af Oxaliplatin. I dette projekt vil vi søge at validere disse fund. Projektet vil dermed undersøge, hvordan Oxaliplatin påvirker de perifere nerver under kemoterapien og i perioden efter endt behandling. Yderligere vil studiet give indikationer på om den nyligt indførte forkortede behandlingsperiode reducerer graden af nerveskader.

Nøglepersoner

Carsten Dahl Mørch, Ursula Falkmer

 

Kommende projekter

 

Ny og enkel hjemmebehandling med ikke-invasiv neuromodulation af kemoterapi-inducerede nerveskader

Ansvarlig

Marianne Tang Severinsen, professor, Hæmatologisk Afdeling og Jens Brøndum Frøkjær, professor, Radiologisk Afdeling

Resumé

Neuropati er en ubehagelig ændring af følesansen og er rapporteret som værende en af de værste bivirkninger ved kemoterapi. Patienter kan plages af disse bivirkninger mange år efter endt behandling og må i værste tilfælde leve med dem permanent. Symptomerne er mangeartede og ofte relateret til hænder og fødder. Nogle patienter oplever smerter karakteriseret ved en prikkende, stikkende, snurrende eller sovende fornemmelse i hænder og/eller fødder; andre oplever øget følsomhed af huden, så en ganske let berøring eller kontakt med noget føles ubehageligt eller smertefuld. Neuropati er en usynlig og konstant gene, som har en negativ indvirkning på patienternes livskvalitet. De nuværende behandlingsmuligheder for neuropati er sparsomme og utilstrækkelige, og behandlingerne er forbundet med andre bivirkninger.
For nyligt er det vist, at centralnervesystemet, som styrer alle funktioner i kroppen, har betydning for oplevelsen af neuropati. Nyere forskning peger i tiltagende grad på, at ændringer af hjernens funktion og bearbejdning af sansemæssig information er centrale for udviklingen af symptomer på neuropati. Derfor er det sandsynligt, at såkaldt neuromodulation, med stimulation af hjernen med eksterne elektroder og ufarlig strømstyrke, kan påvirke disse hjernefunktioner og dermed forbedre symptomerne på neuropati – også selvom de perifere nerver er permanent skadet. Til behandling af neuropati kan neuromodulation fungere ved at justere aktiviteten i de nervebaner, som er ansvarlige for symptomerne på neuropati, f.eks. smerter.
Projektet er et såkaldt randomiseret, sham-kontrolleret, overkrydsningsforsøg, som undersøger virkningen af mild elektrisk hjernestimulation hos 30 myelomatosepatienter med neuropati. Alle patienter vil modtage 4 ugers behandling med neuromodulation samt 4 uger uden neuromodulation (placebo/sham). Deltagerne undersøges løbende med specielt fokus på livskvalitet, føleforstyrrelser og smerter, samt kognitiv funktion og avancerede MR-scanninger af hjernens funktion og metabolitter. Denne forventede og fornyede indsigt i neuropati forårsaget af kemoterapi og virkningsmekanismerne ved neuromodulation vil ultimativt kunne understøtte udviklingen af nye mekanismeorienterede og ikke-farmakologiske behandlingsformer til forbedring af symptomer og livskvalitet for denne patientgruppe.

Nøglepersoner

Suganthiya Santhiapillai, Mette Louise Roed, Eva Futtrup Maksten

 

Opdateret