Perifer neuropati

Der er følgende igangværende projekter

Nerveskader som følge af behandling for hæmatologisk kræft (NOVIT studiet)

Ansvarlig 

Eva Futtrup Maksten, ph.d., læge, Hæmatologisk Afdeling

Resumé

Behandling med kemoterapi kan resultere i nerveskader. Skaderne kan opstå efter forskellige former for kemoterapi, og de har ofte udbredelse til hænder og fødder. Skaderne kan være svære at diagnosticere, fordi der ikke findes standardiserede metoder hertil. Der mangler desuden viden om, hvornår skaderne opstår.
I et klinisk studie på hæmatologiske patienter ønsker vi at teste forskellige metoder til tidlig diagnostik af perifere nerveskader. Inkluderet er både ældre og nyudviklede metoder, som tester nervefunktionen på forskellig vis. Resultaterne fra de forskellige metoder vil blive sammenholdt med patient-rapporterede informationer fra spørgeskemaer. Studiet vil inkludere patienter, som behandles med Vincristin (for lymfekræft), Velcade eller Revlimid (for knoglemarvskræft). Formålet med studiet er at finde den bedste metode til at undersøge patienter for nerveskader og lokalisere, hvornår disse skader typisk opstår. 

Nøglepersoner

Marianne Tang Severinsen, Carsten Dahl Mørch

Tidlig opsporing af nerveskader opstået efter behandling for hæmatologisk kræft

Ansvarlig 

Eva Futtrup Maksten, ph.d., læge, Hæmatologisk Afdeling

Resumé

Behandling med kemoterapi kan resultere i nerveskader. Disse skader kan være svære at genkende, og mange patienter lægger først mærke til symptomerne, når de tager til. Der findes ingen effektiv behandling af disse nerveskader, men yderligere forværring kan i mange tilfælde undgås ved at reducere mængden af kemoterapi, uden at det påvirker overlevelsen. Tidligere diagnostik af nerveskaderne er derfor nødvendig.
I et klinisk studie på hæmatologiske patienter ønsker vi at teste en ny metode til tidlig diagnostik af perifere nerveskader ved hjælp af stimuli med små strømimpulser. Studiet vil inkludere patienter, som behandles med Vincristin (for lymfekræft), Velcade eller Revlimid (for knoglemarvskræft). Håbet er at påvise skaderne tidligere end patienterne selv bemærker dem, således at forværring og udvikling kan forebygges.

Nøglepersoner

Marianne Tang Severinsen, Carsten Dahl Mørch

Biokemisk opsporing af nerveskader opstået efter behandling for hæmatologisk kræft

Ansvarlig

Eva Futtrup Maksten, ph.d., læge, Hæmatologisk Afdeling

Resumé

Behandling med kemoterapi kan resultere i nerveskader. Disse skader er svære at genkende både for patienterne og med de diagnostiske metoder, som vi har til rådighed i dag. Tidlig diagnostik er vigtig for at undgå forværring.
Formålet med dette studie er at undersøge biomarkører for nerveskade i blodprøver fra patienter som er behandlet for hæmatologisk kræft med enten Vincristin, Velcade eller Revlimid for lymfekræft eller knoglemarvskræft. Blodprøver taget før og efter behandling undersøges for de samme biomarkører og sammenholdes med spørgeskemaer for nerveskader.
Håbet er at man på sigt kan undersøge patienterne for nerveskader nemt og effektivt med en blodprøve, så skaderne opdages rettidigt og evt. forværring kan undgås.

Nøglepersoner

Marianne Tang Severinsen, Carsten Dahl Mørch, Claus Vinter Bødker Hviid

Ny diagnostisk metode til tidlig detektion af Paclitaxel-induceret sensorisk neuropati

Ansvarlig

Laurids Østergaard Poulsen, ph.d., overlæge, Onkologisk Afdeling

Resumé

Nerveskader er en kendt bivirkning til flere forskellige kemoterapeutikum, heriblandt Paclitaxel. Nerveskaderne kan være invaliderende for patienterne og i takt med at overlevelsesraterne stiger, vil forekomsten af nerveskader stige og være en stor byrde for de overlevende patienter. Det er imidlertid ganske vanskeligt at måle om nervefibrene er påvirket af kemoterapien, og der er derfor brug for objektive metoder til præcis og tidlig diagnosticering af nerveskader forårsaget af kemoterapi, så senfølger kan reduceres. Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet har arbejdet på at udvikle en metode til hurtig og præcis undersøgelse af nervefibrenes tilstand. Metoden går ud på at aktivere hudens nerveceller med elektrisk stimulation med elektroder, som aktiverer enten tykke eller tynde fibre, og hermed bestemme perceptionstærsklen. Formålet med dette projekt er at undersøge om denne metode, kan opdage nerveskader forårsaget af fx Paclitaxel. Yderligere ønskes det at undersøge det akutte og det kroniske forløb af nerveskaderne, samt at undersøge sammenhængen mellem de objektive målinger og symptomer på nerveskaderne.

Nøglepersoner

Marie Louise Holm Milo, Helene Brøckner

Oxaliplatin-induceret perifer neuropati

Ansvarlig

Laurids Østergaard Poulsen, ph.d., overlæge, Onkologisk afdeling

Resumé

I et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet har vi for nylig vist at både tykke og tynde perifere kutane nervefibre bliver påvirket af Oxaliplatin. I dette projekt vil vi søge at validere disse fund. Projektet vil dermed undersøge, hvordan Oxaliplatin påvirker de perifere nerver under kemoterapien og i perioden efter endt behandling. Yderligere vil studiet give indikationer på om den nyligt indførte forkortede behandlingsperiode reducerer graden af nerveskader.

Nøglepersoner

Carsten Dahl Mørch, Ursula Falkmer

Kommende projekter

Ny og enkel hjemmebehandling med ikke-invasiv neuromodulation af kemoterapi-inducerede nerveskader

Ansvarlig

Marianne Tang Severinsen, professor, Hæmatologisk Afdeling og Jens Brøndum Frøkjær, professor, Radiologisk Afdeling

Resumé

Neuropati er en ubehagelig ændring af følesansen og er rapporteret som værende en af de værste bivirkninger ved kemoterapi. Patienter kan plages af disse bivirkninger mange år efter endt behandling og må i værste tilfælde leve med dem permanent. Symptomerne er mangeartede og ofte relateret til hænder og fødder. Nogle patienter oplever smerter karakteriseret ved en prikkende, stikkende, snurrende eller sovende fornemmelse i hænder og/eller fødder; andre oplever øget følsomhed af huden, så en ganske let berøring eller kontakt med noget føles ubehageligt eller smertefuld. Neuropati er en usynlig og konstant gene, som har en negativ indvirkning på patienternes livskvalitet. De nuværende behandlingsmuligheder for neuropati er sparsomme og utilstrækkelige, og behandlingerne er forbundet med andre bivirkninger.
For nyligt er det vist, at centralnervesystemet, som styrer alle funktioner i kroppen, har betydning for oplevelsen af neuropati. Nyere forskning peger i tiltagende grad på, at ændringer af hjernens funktion og bearbejdning af sansemæssig information er centrale for udviklingen af symptomer på neuropati. Derfor er det sandsynligt, at såkaldt neuromodulation, med stimulation af hjernen med eksterne elektroder og ufarlig strømstyrke, kan påvirke disse hjernefunktioner og dermed forbedre symptomerne på neuropati – også selvom de perifere nerver er permanent skadet. Til behandling af neuropati kan neuromodulation fungere ved at justere aktiviteten i de nervebaner, som er ansvarlige for symptomerne på neuropati, f.eks. smerter.
Projektet er et såkaldt randomiseret, sham-kontrolleret, overkrydsningsforsøg, som undersøger virkningen af mild elektrisk hjernestimulation hos 30 myelomatosepatienter med neuropati. Alle patienter vil modtage 4 ugers behandling med neuromodulation samt 4 uger uden neuromodulation (placebo/sham). Deltagerne undersøges løbende med specielt fokus på livskvalitet, føleforstyrrelser og smerter, samt kognitiv funktion og avancerede MR-scanninger af hjernens funktion og metabolitter. Denne forventede og fornyede indsigt i neuropati forårsaget af kemoterapi og virkningsmekanismerne ved neuromodulation vil ultimativt kunne understøtte udviklingen af nye mekanismeorienterede og ikke-farmakologiske behandlingsformer til forbedring af symptomer og livskvalitet for denne patientgruppe.

Nøglepersoner

Suganthiya Santhiapillai, Mette Louise Roed, Eva Futtrup Maksten

En non-farmakologisk intervention til behandling af neuropati blandt patienter med myelomatose – et mixed metode studie

Ansvarlig

Mette Louise Roed, kommende ph.d.-studerende, Klinisk Projektsygeplejerske, Hæmatologisk Afdeling.

Resume

Behandlingsmulighederne for hæmatologiske kræftformer er vokset eksplosivt og har ført til forbedret overlevelse. Den forbedrede overlevelse kommer med langsigtede komplikationer, såsom kemoterapi-induceret perifer neuropati. Neuropati er en hyppig komplikation hos patienter med myelomatose med stigende prævalens på verdensplan. Neuropati er en alvorlig bivirkning til kemoterapi og har en negativ indvirkning på patienternes livskvalitet. Der er ingen veldokumenteret behandling af neuropati udover reduktion eller tidlig seponering af kemoterapi, som kan føre til en risiko for reduceret overlevelse. I takt med at antallet af kræftoverlevere med myelomatose stiger på grund af nye og mere effektive behandlingsmuligheder, er der et øget behov for forskning i de langsigtede konsekvenser af neuropati. Den nuværende behandling af neuropati består af opioider og aktive lægemidler i centralnervesystemet, såsom gabapentin og duloxetin. Behandlingsmulighederne er dog ofte utilstrækkelige, kan have alvorlige bivirkninger og øge risikoen for afhængighed. Derfor er undersøgelse af nye non-farmakologiske behandlinger under hensyntagen til patientens perspektiv og præferencer berettiget. Neuromodulation er en non-farmakologisk behandlingstilgang, der bruger elektriske stimuli til at regulere nervesystemets funktion. Neuromodulation justerer aktiviteten i de nervebaner, der er ansvarlige for symptomerne på neuropati, og kan dermed forbedre disse symptomer.
I dette ph.d.-studie vil vi undersøge effekten af neuromodulation på neuropati og livskvalitet hos 30 patienter med myelomatose. Ph.d.-studiet vil også undersøge gennemførligheden og accepten af den non-farmakologiske intervention, da effektstudier ikke kan stå alene. Det skal ses i lyset af interventionens gennemførlighed og accept, da det vil give viden der kan bidrage til at forklare effekten eller den manglende effekt af interventionen på neuropati og livskvalitet blandt patienter med myelomatose. Ph.d.-studiet vil have potentiale til at give indsigt i, hvorvidt neuromodulation påvirker neuropati og livskvalitet blandt patienter med myelomatose, men også om patienterne finder interventionen gennemførlig og acceptabel. Resultaterne vil bidrage med ny vigtig viden, da der i øjeblikket ikke er nogen veldokumenterede non-farmakologisk behandling til neuropati.
Vi håber, at dette ph.d.-studie vil føre til ny indsigt i neuropati og i virkningsmekanismerne for neuromodulation, som i sidste ende kan understøtte udviklingen af nye non-farmakologiske behandlinger for at forbedre neuropatisymptomer og livskvalitet - ikke kun for hæmatologiske kræftoverlevere, men for kræftoverlevere generelt.

Nøglepersoner

Marianne Tang Severinsen, Eva Futtrup Maksten, Lone Jørgensen, Helle Enggaard, Suganthiya Santhiapillai og Jens Brøndum Frøkjær.