Cancerepidemiologi

Denne udvikling kræver dyb klinisk indsigt såvel som indsigt i avanceret kausal inferens, maskinlæring og adgang til massiv lagringskapacitet og regnekraft. Baseret på en lang tradition for epidemiologisk forskning på Aalborg Universitetshospital ønsker vi at samle kræfterne indenfor cancerepidemiologi for bedre at kunne udnytte hinandens kompetencer og ruste os til fremtidens krav.

 

Klinisk Kræftforskningscenter har egen server hos Danmarks Statistik. Læs her hvordan du får adgang til KKFCs DST-server: KKFCs-server-hos-Danmarks-Statistik

Der er følgende igangværende projekter

Forbedring af den kliniske anvendelighed af prognostiske modeller igennem kalibrering

Ansvarlig

Mikkel Runason Simonsen, statistiker, ph.d.-studerende

Resumé

Prognostiske modeller spiller en centrale rolle med hensyn til hæmatologiske sygdomme og bliver fx brugt til at vælge behandling og inklusion i kliniske forsøg. At sikre prognostiske modeller af høj kvalitet er derfor en prioritet, og specielt er der generelt problemer med modellernes kalibrering. Derfor vil vi i dette projekt undersøge måder at forbedre eksisterende modeller og metoder. Dette inkluderer at udvide eksisterende metoder til relativ overlevelse, hvor baggrundsbefolkningens overlevelse tages i betragtning for at øge stabiliteten af estimaterne og gøre modellen bedre i stand til at håndtere skift i populationer.

Nøglepersoner

Lasse Hjort Jakobsen og Tarec Christoffer El-Galaly

 

Environmental exposures and risk of hematologic cancers

Ansvarlig

Mette Hyllegaard Madsen, læge, ph.d.-studerende

Resumé

Akut myeloid leukæmi (AML) er den hyppigst forekommende type blodkræft hos voksne. Når patienter bliver diagnosticeret med denne sygdom, er et ofte stillet spørgsmål, hvorfor mig? Paradoksalt nok ved man meget lidt om årsagerne til denne sygdom. I dette studiet vil vi undersøge, om der er nogle miljøfaktorer som øger risikoen for at udvikle AML. Vi vil især kigge nærmere på stofgruppen PFAS, en gruppe menneskeskabte kemiske stoffer, som vi alle påvirkes af i større eller mindre grad.

Nøglepersoner

Jakob Hjort Bønløkke, Marianne Tang Severinsen, Else Toft Würtz og Jörg Schullehner

 

Behandlingseffektivitet af R-CHOP imod R-CHOEP for unge højrisikopatienter med diffust storcellet B-cellelymfom

Ansvarlig

Rasmus Rask Kragh Jørgensen, statistiker, ph.d.-studerende

Resumé

Den kliniske effekt af etoposid i standard R-CHOP hos unge højrisikopatienter med diffust storcellet B-cellelymfom er ikke blevet undersøgt som et randomiseret klinisk forsøg, dog er det rutinemæssigt brugt som behandling i Danmark. I stedet for at gennemføre et dyrt klinisk forsøg kan man bruge real-worlddata. Målet med studiet er altså at undersøge effekten af R-CHOEP imod R-CHOP hos unge højrisikopatienter ved brug af avancerede statistiske matchingmetoder. Studiet går i sin helhed ud på at matche patienter der har fået R-CHOEP med sammenlignelige R-CHOP-patienter og på den måde simulere et randomiseret forsøg.

Nøglepersoner

Lasse Hjort Jakobsen, Sandra Eloranta og Tarec Christoffer El-Galaly

 

Karakteristik, behandling og overlevelse hos patienter med mixed fænotype akut leukæmi

Ansvarlig

Lisa-Maj Christensen, læge, ph.d.-studerende

Resumé

Akut leukæmi kan overordnet inddeles i akut lymfatisk leukæmi (ALL) og akut myeloid leukæmi (AML), men i sjældne tilfælde kan akut leukæmi præsentere sig som mixed fænotype akut leukæmi (MPAL), hvor cancercellerne udtrykker markører fra både myeloide og lymfoide celler. Behandlingen af AML og ALL er vidt forskellig, og der er ingen evidensbaseret behandling til MPAL. Projektet er den første danske nationale kohorte til at beskrive karakteristik, behandling og overlevelse hos MPAL-patienter.

Nøglepersoner

Marianne Tang Severinsen, Tarec Christoffer El-Galaly, Karen Dybkær Sørensen, Kirsten Grønbæk

Prevalence and incidence of mastocytosis in adults: A Danish nationwide population-based study

Ansvarlig

Maren Poulsgaard Jørgensen, læge, ph.d.-studerende

Resumé

Systemisk mastocytose er en sjælden form for blodkræft. Få patienter har et alvorligt forløb med få måneders overlevelse, mens de fleste har normal levetid, men plages af uvarslede anfald med fx opkastninger, diarre, nyseanfald, udslæt eller anafylaktisk chok. Diagnosen er svær at stille, og mange patienter har haft symptomer i flere år, før diagnosen stilles. Dog er der de senere år sket diagnostiske forbedringer, hvorfor flere bliver diagnosticeret end tidligere. Dette studie er et landsdækkende registerstudie ved brug af Landspatientsregistret, Landsregistret for Patologi, Cancerregistret og Laboratoriedatabasens Forskertabel på Danmarks Statistik. Patientgruppen indebærer voksne personer (≥18 år) diagnosticeret med mastocytose mellem 1. januar 1997 og 31. december 2021. Formålet med dette studie er at opnå opdaterede data for forekomsten af mastocytose, og herved give bedre forståelse for sygdommen samt skabe grobund for yderligere epidemiologiske studier.

Nøglepersoner

Marianne Tang Severinsen, Tarec Christoffer El-Galaly, Andreas Kiesbye Øvlisen.

 

A nationwide retrospective study of population-based acute myeloid leukemia and myelodysplastic syndrome tumor genetic data (REFORM-AML)

Ansvarlig

Daniel Tuyet Kristensen, læge, ph.d.-studerende

Resumé

Projektets formål er at indsamle og kombinere panelsekventeringsdata fra rutine klinisk praksis og kvalitetsdata fra RKKP på sygdommene akut myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom mhp. genomisk cancerepidemiologi.

Nøglepersoner

Daniel Tuyet Kristensen, Anne Stidsholt Roug, Marianne Tang Severinsen, Rasmus Froberg Brøndum, Martin Bøgsted.

 

Kronisk myeloid leukæmi og arbejdsevne

Ansvarlig

Eva Futtrup Maksten, læge, ph.d.-studerende

Resumé

Når man har været igennem et kræftforløb, så er der risiko for at udvikle en lang række senfølger, som potentielt kan påvirke ens arbejdsevne. Vi har tidligere lavet et studie, som viser, at patienter diagnosticeret med lymfekræft er i øget risiko for at blive førtidspensionister. Men der mangler viden om patienter med kroniske hæmatologiske sygdomme, som f.eks. kronisk myeloid leukæmi (CML). Vi vil derfor undersøge arbejdsfunktionen hos patienter med CML herunder deres risiko for at blive førtidspensionister eller få fleksjob samt undersøge, hvor stort et behov de har for sygemelding fra deres arbejde eller uddannelse.

Nøglepersoner

Eva Futtrup Maksten, Marianne Tang Severinsen, Tarec El-Galaly.  

 

Access and use of systemic anti-cancer therapy for vulnerable patients

Ansvarlig
Lars Hernández Nielsen, Økonom, ph.d.-studerende

Resumé
Indenfor de sidste 20 år er ressourcerne brugt på hospitalsmedicin steget voldsomt, men der findes i Danmark meget lidt forskning i brugen af denne medicin, fx adgang til behandling på tværs af socioøkonomiske skel. Dette skyldes i høj grad mangel på data, hvilket også var en del af baggrunden for et nationalt sygehusmedicinregister (SMR), men dette register er endnu i et tidligt stadie. I Region Nordjylland findes unikke data på området, som vi anvender til at undersøge de sidste 15 års medicinske kræftbehandling for at svare på spørgsmålet: Er der forskel i kræftbehandling efter din socioøkonomiske baggrund?

Nøglepersoner
Rasmus Froberg Brøndum, Laurids Østergaard Poulsen, Martin Bøgsted

 

Angst og depression/brug af psykotropika blandt patienter med hæmatologisk kræft

Ansvarlig

Andreas Kiesbye Øvlisen, læge

Resumé

At blive diagnosticeret med en kræftsygdom kan potentielt give patienterne psykiske problemer som angst og depression. Indenfor flere kræftformer er dette tidligere vist, men indtil nu er forekomsten af angst og depression blandt hæmatologiske kræftpatienter dårligt belyst. Ved brug af danske registre vil vi undersøge forekomsten af angst og depression (ved at bruge recepter på psykotropika som pseudomarkør) blandt hæmatologiske kræftpatienter efter diagnosetidspunktet og videre sammenligne dette med forekomsten blandt en køn- og alders-matchet population fra baggrundsbefolkningen. Derudover vil vi også undersøge, hvornår den eventuelle øgede forekomst af angst og depression igen vil normaliseres til forekomsten blandt baggrundsbefolkningen.

Nøglepersoner

Andreas Kiesbye Øvlisen, Marianne Tang Severinsen, Tarec Christoffer El-Galaly, Martin Bøgsted, Kristian Hay Kragholm

 

Fertilitet blandt unge overlevere af hæmatologisk kræftsygdom

Ansvarlig

Andreas Kiesbye Øvlisen, læge

Resumé

Behandlingen af hæmatologisk kræft inkluderer blandt andet brugen af både kemoterapi og stråling. For flere yngre patienter rejser dette spørgsmålet, om det på et senere tidspunkt vil være muligt at få børn, da både kemoterapien og strålingen potentielt kan skade reproduktionsorganerne. Ved brug af danske registre (Hæmatologiske databaser, fertilitetsdatabasen, IVF-registeret og landspatientregisteret) undersøger vi, hvorvidt unge overlevere af hæmatologisk kræft kan få børn, og sammenholder dette med en køn- og alders-matchet population fra baggrundsbefolkningen. Foruden det undersøges også brugen af assisteret reproduktion som IVF og sammenholdes med baggrundsbefolkningen.

Nøglepersoner

Andreas Kiesbye Øvlisen, Marianne Tang Severinsen, Tarec Christoffer El-Galaly, Kristian Hay Kragholm, Joachim Bæch, Nanna Nørtoft Nielsen

 

 

Socioøkonomiske konsekvenser ved hæmatologisk kræftsygdom

Andreas Kiesbye Øvlisen, læge

Resumé

Overlevere efter hæmatologisk kræftsygdom kan potentielt stå overfor flere socioøkonomiske problemer efter endt behandling, såsom om det er muligt at komme tilbage til arbejdsmarkedet, om man kan opretholde samme arbejdsbyrde, om deltid/førtidspension er nødvendig, om man kan opretholde samme indkomst, om man bliver nødsaget til at tage en ny uddannelse og om man kan gennemgå en uddannelse. Dette er nogle af de socioøkonomiske problemstillinger vi ønsker at besvare ved at bruge flere danske registre (blandt andet landspatientregisteret, indkomstregisteret, uddannelsesregisteret og DREAM-databasen, som vi vil sammenkoble med de hæmatologiske databaser).

Nøglepersoner

Andreas Kiesbye Øvlisen, Marianne Tang Severinsen, Tarec Christoffer El-Galaly, Martin Bøgsted, Kristian Hay Kragholm

 

Cancer og venøs trombose

Ansvarlig

Inger Lise Gade, læge, postdoc

Resumé

Venøs tromboemboli (VTE), som betegner blodpropper i kroppens venesystem, er den tredje hyppigste kardiovaskulære sygdom på verdensplan. Cancer er en vigtig risikofaktor for VTE, som er behæftet med overdødelighed og forringet livskvalitet. Vi undersøger i dette projekt hvornår hvilke cancer patienter har størst risiko for VTE, således at fremtidig forebyggelse af VTE med blodfortyndende medicin kan blive så effektiv som muligt. Sammenhænge mellem VTE og forskellige cancer typer, behandlinger og patient karakteristika, samt betydningen af sygdomsudbredelse (cancer stadie) for VTE undersøges ved brug af danske og norske register data. Vi har særlig fokus på det tidsmæssige aspekt – altså hvor lang tid efter en cancer diagnose risikoen for VTE er høj.

Nøglepersoner

Inger Lise Gade, Marianne Tang Severinsen

 

Immigranters overlevelse efter hæmatologiske kræftsygdomme sammenlignet med danske patienter

Ansvarlig

Joachim Bæch, læge, ph.d.-studerende

Resumé

For langt de fleste hæmatologiske kræftsygdomme er overlevelsen steget markant i det seneste årti. Det er dog uvist, om den forbedrede prognose er ligeligt fordelt mellem befolkningsgrupper. Immigranter kan have sværere ved at navigere i det danske sundhedssystem grundet sproglige og sociale barrierer, hvilket kan medføre forsinkelse i udredelsen, og dermed behandlingen, af hæmatologiske kræftsygdomme. Dette projekt vil sammenligne immigranters overlevelse efter en hæmatologisk kræftsygdom med overlevelsen blandt etniske dansker med en hæmatologisk kræftsygdom.

Nøglepersoner

Joachim Bæch, Tarec C. El-Galaly, Marianne Tang Severinsen, Daniel Tuyet Kristensen, Mikkel Runason Simonsen

 

Senbivirkninger til behandlingen af lymfekræft

Ansvarlig

Joachim Bæch, læge, ph.d.-studerende

Resumé

Behandlingen af lymfekræft har været igennem en rivende udvikling igennem de seneste årtier. Dette har medført, at patienter med lymfekræft har fået en langt større mulighed for at blive erklæret raske og dermed mulighed for at få en restlevetid, der er tilsvarende den gennemsnitlige dansker. Der kan dog være betydelige bivirkninger forbundet med behandling med kemoterapi, og i de senere år er der kommet øget fokus på de senbivirkninger, som patienter kan opleve mange år efter behandlingen. Ved brug af danske registerdatabaser undersøger vi risikoen for blandt andet hjertesvigt, hjertesygdomme og knogleskørhed frem til mange år efter endt kemobehandling samt hvilke patientgrupper, der er i særlig høj risiko for dette. Med denne information håber vi at kunne forudsige, og måske endda forebygge, de komplikationer, som det medfører patienterne.

Nøglepersoner

Joachim Bæch, Marianne Tang Severinsen, Tarec Christoffer El-Galaly.