Cellulær Cancer Immunterapi

(under opdatering)

Klinisk Immunologisk Afdeling forbereder opstart af eksperimentel autolog cancer immun terapi med såkaldte CAPRI-celler (1-3). Metoden går kort fortalt ud på at man høster leukocytter fra perifert blod via en leukoferese udført i blodbanken. Ud fra leukoferese-produktet isoleres mononukleære celler som stimuleres i 4 døgn i laboratoriet, hvorefter cellerne benævnes CAPRI-celler. CAPRI-cellerne nedfryses til senere brug og injiceres i patienten 1-4 gange pr. måned i 12 måneder. Metoden er opfundet og afprøvet på en privatklinik i München, primært på kvinder med mamma-cancer med metastaser. Resultatet var lovende, men studiet var ikke randomiseret. Vores intension er at undersøge effekten af metoden i et randomiseret fase-2 studie, forudgået af et mindre fase-1 studie.

Status

Klinisk Immunologisk Afdeling har laboratoriefaciliteter og personale til produktion af CAPRI-cellerne, ligesom afdelingen har en paragraf-39 tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til produktion af CAPRI-celler til kliniske forsøg (CAPRI-produktet klassificeres som et lægemiddel).

På workshoppen var der stor interesse for projektet. Der var enighed om at næste skridt må være at skabe interesse og lægelig kapacitet på Onkologisk Afdeling, gerne i form af et ph.d- forløb.

Referencer

  1. Laumbacher B, Gu S, Wank R: Activated monocytes prime naïve T cells against autologous cancer: vigorous cancer destruction in vitro andin vivo. Scand J Immunol 2012, 75:314–328
  2. Laumbacher B, Gu S, Wank R.: Prolongation of life by adoptive cell therapy with cascade primed immune cells in four patients with non-small cell lung cancer stages IIIB and IV and a pancoast tumor: a case series. J Med Case Rep. 2013 Dec 11;7:266
  3. Wank R, Song X, Gu S, Laumbacher B. Benefits of a continuous therapy for cancer patients with a novel adoptive cell therapy by cascade priming (CAPRI). Immunotherapy. 2014;6(3):269-82