Vil du være læge på Urologisk Afdeling?

Urologisk Afdeling er et højteknologisk speciale med spændende operative procedurer, moderne ambulatorievirksomhed og skånsom vagtbelastning.

Klinisk funktion

Urologisk Afdeling er en del af Klinik Kirurgi og Kræftbehandling og varetager undersøgelse, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, hvor kirurgiske indgreb, herunder minimalt invasive indgreb, teknologikrævende nonoperativ behandling og medikamentel behandling kan blive aktuel.

Urologisk Afdeling har både lokal sygehusfunktion og region/landsfunktion. Den lokale sygehusfunktion gælder for ca. 210.000 indbyggere, mens regionsfunktionen varetages for ca. 600.000 indbyggere og gælder for områderne urologisk onkologi, urologisk laparoskopi, avanceret endoskopi og stenbehandling.

Afdelingen har landsfunktion indenfor rekonstruktiv urinrørskirurgi.

Til afdelingen er desuden knyttet en operationsgang, et ambulatorieafsnit, et urodynamisk laboratorium.

I ambulatoriet findes også afdelingens nyrestensknuser.

Vi har fokus på din uddannelse

Afdelingen har et godt uddannelsesmiljø med ugentlige uddannelsesmøder, hvor uddannelsesaktiviteter planlægges. Man får mulighed for løbende at tilegne sig kompetencer og færdigheder under superviserede forhold.

Afdelingen anvender flydende ambulante linjer så man konfronteres med stigende faglige udfordringer tilpasset den uddannelsessøgendes niveau.

  • 2 KBU
  • 3-5 introstillinger
  • 5,5 hoveduddannelsesstillinger

Vær med til at udvikle morgendagens behandling

Afdelingen har en adjungeret professor, en forskningsansvarlig overlæge, projektsygeplejerske og en forskningssekretær.

Afdelingen deltager i internationale medicinafprøvningsstudier. Prostatacancer er primære forskningsområde. Der afholdes regelmæssige forskningsmøder. Afdeligen anvender egne kliniske databaser.

Vi tager godt imod nye medarbejdere

Afdelingen tilbyder velkomstpakke, introduktionsforløb tilpasset den enkelte, vejleder og regelmæssige vejledersamtaler.

Opdateret