Open Access-aftale med Cambridge University Press

Forskere ved Aalborg Universitetshospital (og Aalborg Universitet) kan publicere gratis i en lang række af Cambridge University Press' hybrid-tidsskrifter.

Aftalen med Cambridge University Press er forhandlet på plads af det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium og betyder, at forskere kan publicere i forlagets hybridtidsskrifter uden at skulle betale for det. Aftalen gælder for perioden 2023-2025.

Læs mere om aftalen

Betingelser for aftalen

Det er vigtigt at corresponding author vælger Aalborg Universitetshospital (eller Aalborg Universitet) som sit institutionelle tilhørsforhold for at kunne publicere under Cambridge University Press’-betingelser.

Vilkår for at der kan publiceres uden publiceringsgebyr (APC):

  • Artiklen skal være accepteret mellem 1. januar 2023 og 31. december 2025.
  • Artiklen skal være accepteret til udgivelse i et af Cambridge University Press’ hybridtidsskrifter.
  • Artiklen skal indeholde original forskning og skal være af typerne research articles, review articles, rapid communications, brief reports eller case reports.
  • Den korresponderende forfatter anbefales at bruge sin @rn.dk eller @aau.dk mail (og dermed IKKE sin private mail). På den måde kan tilknytning til en inkluderet institution verificeres. Overvej i den forbindelse hvem, der skal være den korresponderende forfatter, da det er vigtigt at vedkommende har adgang til sin arbejdsmail i hele publiceringsprocessen. Korresponderende forfatter behøver ikke nødvendigvis at være førsteforfatter.
  • Open Access skal vælges for at artiklen kan publiceres uden gebyr
  • Der skal vælges en CC-BY licens (CC-BY, CC-BY-NC-SA eller CC-BY-NC-ND)
  • Der er et nationalt loft på årligt antal publicerede Open Access artikler uden APC (97 i 2023; 99 i 2024; 101 i 2025), herefter kan forskere opnå rabat på 10% på APC betaling.

Se hvilke tidsskrifter, der er omfattet af aftalen

Læs mere om publiceringsprocessen ved Cambridge University Press

Gyldne Open Access tidsskrifter er ikke med i aftalen

Tidsskrifter, som udelukkende publicerer Open Access-artikler (de såkaldte Gylden eller Gold Open Access tidsskrifter), er IKKE en del af aftalen. Ved publicering i disse tidsskrifter vil der som sædvanligt skulle betales et publiceringsgebyr (APC) for at kunne publicere en artikel som Open Access.