Ernæringsassistent

Tilbuddet gælder

1 uges erhvervspraktik i Måltider og Ernæring, Køkkenfunktionen på Aalborg Universitetshospital.

Vejleder

En uddannet ernæringsassistent.

Afdelingsledelse

Chef og Assisterende chef for Måltider og Ernæring

Afdelingen

Måltider og Ernæring omfatter Aalborg UH’s matrikler i Aalborg (Syd, Nord og Medicinerhuset), Thisted, Hobro og Farsø samt Psykiatriens matrikler i Aalborg: Mølleparkvej og Brandevej.

Måltider og Ernæring omfatter flere kantiner og caféer, som leverer mad til personale og besøgende gæster. 

Der er tilknyttet kliniske diætister.

Om arbejdet

Køkkenfunktionens opgave er at producere den mad, der serveres for patienter og personale ved Aalborg Universitetshospital. Sammenlagt produceres der ernæringsrige og velsmagende måltider til cirka 900 patienter på daglig basis.

I Måltider og Ernæring har vi en række tiltag, som vi er stolte af. Maden skal se godt ud, være velsmagende og have høj hygiejnisk kvalitet, for at sikre patientsikkerheden. Vi ser måltiderne som en del af behandlingen for patienterne, den skal medvirke til, at patienterne får tilstrækkelig ernæring under indlæggelsen, som sikres i tæt samarbejde med diætister. Vi har vi en forskningsenhed, Kulinarium, som løbende udvikler på næringsrigtig mad til syge.

Som ernæringsassistent kan du lave mad, der tager højde for særlige ernæringsmæssige behov. Det kan fx være hos børn, unge, ældre eller patienter med særlige behov. Som ernæringsassistent skal man være god til at samarbejde med andre.

Som ernæringsassistent kommer du til at arbejde med:

  • Produktion af kost i store portioner, der er kulinarisk attraktiv og ernæringsmæssigt korrekt sammensat efter anbefalingerne
  • Produktion af diæter fx til småtspisende, patienter med fødevareallergi, patienter med behov for tygge-/synkevenlig kost
  • Bæredygtig kost

Vi arbejder med udnyttelse af råvarerne og mindske madspild

Personalet

Personalet består af ernæringsassistenter, køkkenassistenter, økonomaer, professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed og husassistenter.

Uddannelsen

Uddannelsen til ernæringsassistent er en kostfaglig erhvervsuddannelse.

Uddannelsen tager 3 år (ink. grundforløb på erhvervsskole) og er opdelt i skoleperioder og oplæringsperioder. 

Skoleperioderne foregår på erhvervsskoler og oplæringen i køkkener. 

Region Nordjylland uddanner ernæringsassistentelever på:

  • Aalborg Universitetshospital i Aalborg
  • Aalborg Universitetshospital i Thisted
  • Nordjysk Mad IS i Brønderslev
  • Regionshospital Nordjylland i Hjørring
  • Botilbud Sødisbakke i Mariager

Uddannelsen udbydes på følgende erhvervsskoler i Nordjylland:

Opdateret