Erhvervspraktik for skoleelever

Aalborg Universitetshospital tilbyder skoleelever at komme i erhvervspraktik på hospitalet.

Det er desværre ikke muligt at komme i hospitalspraktik på Aalborg Universitetshospital i 2025 pga. flytteprocessen til Hospitalsbyen. Vi forventer at holde Hospitalspraktik igen i 2026.

Praktikken henvender sig til elever i 9. og 10. klasse, der gerne vil ud og stifte nærmere bekendtskab med erhvervspraktik på et hospital.

Vi tilbyder en uges fagpraktik, som betyder, at du følger den sammen faggruppe i en uge. Som erhvervspraktikant på Aalborg Universitetshospital får du kendskab til forholdene og arbejdsopgaverne i mange af sygehusets funktioner. Vi vil forsøge at opfylde dine mål med at være i erhvervspraktik på Aalborg Universitetshospital. I fagpraktikken får du mulighed for at deltage i det praktiske arbejde i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Dog kan der være opgaver og situationer, hvor du ikke kan deltage. Læs mere her.

Som noget nyt kan du nu også komme i Hospitalspraktik, som i år foregår i uge 48. Her vil Aalborg Universitetshospital sammensætte forløb over forskellige faggrupper, så eleverne møder så bred en vifte af faggrupper som muligt i den uge Hospitalspraktikken foregår. 

Programmet for Hospitalspraktikken ser således ud:

  • Introduktionsdag med praktiske elementer som: tavshedspligt, hygiejne og hjertestopundervisning.
  • 4 dage, hvor eleverne kommer ud i forskellige fagpraktiksteder af 1 dags varighed, her følges eleverne ad to og to
  • Fredag eftermiddag er der afslutning og evaluering. 

Du kan læse mere i folderne:

 

Baggrund og formål for erhvervspraktik

Tanken er, at skabe interesse hos skoleelever for en sundhedsfaglig uddannelsesretning på et tidspunkt, hvor mange unge begynder at gøre sig overvejelser om, hvilket erhverv de skal vælge, og herudfra vælger den fortsatte undervisningsretning. 

Hensigten er også at profilere Aalborg Universitetshospital som uddannelsessted for mange uddannelser og senere som arbejdsplads for mange fagområder. Erhvervspraktik for skoleelever er forankret i og koordineres via afdelingen 'Strategi og HR' og sker i samarbejde med Aalborg Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning. På Aalborg Universitetshospital, Thisted er det i samarbejde med Thisted, Morsø og Jammerbugt Kommuner.

Formålet med praktikopholdet er, at skoleeleven skal opleve hospitalet som arbejdsplads samt lære, at der er regler og vilkår på en arbejdsplads, som hører med til jobbet. Eleven skal herigennem se betydning af uddannelse for senere erhvervsvalg. 

Erhvervspraktikken er ulønnet. 
Vi tilbyder et antal praktikuger fordelt henover et skoleår. 

 

Hvordan kommer jeg i erhvervspraktik på Aalborg Universitetshospital?

Hvis du ønsker at komme i erhvervspraktik på Aalborg Universitetshospital, enten i en fagpraktik eller Hospitalspraktik, skal du skrive en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil i praktik på Aalborg Universitetshospital.

Aalborg

Ansøgningsskemaet for Aalborg finder du på dette link: https://uu-aalborg.dk/til-unge/erhvervspraktik/ - se under Aalborg Universitetshospital.

I Aalborg kan du aflevere ansøgningsskemaet til din klasselærer/studievejleder på din skole, som sender ansøgningen videre til Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg. Det er UU-Aalborg, der prioriterer og fordeler praktikpladserne på Aalborg Universitetshospital. 

UU-Aalborg kan kontaktes på tlf. 99 31 45 12. 

HK-specialist Susanne G. Nielsen er kontaktperson mellem praktikafdelingerne på Aalborg Universitetshospital og UU. Du kan kontakte Susanne på tlf. 97 66 13 26.

Thisted

Ansøgningsskemaet for praktik på Aalborg Universitetshospital, Thisted finder du her: Ansøgningsskema, Thisted

I Thisted kan du aflevere ansøgningsskemaet til din klasselærer/UU-vejleder.

Uddannelseskonsulent Tina Marie Aarup er kontaktperson vedrørende erhvervspraktik på Aalborg Universitetshospital, Thisted og kan kontaktes på tlf. 29 39 41 71.

Opdateret