Klinisk Farmakologisk Enhed

Klinisk Farmakologi er et tværgående speciale, som omfatter rådgivning og vejledning om lægemidler med det sigte at fremme rationel, sikker og økonomisk anvendelse af lægemidler på alle niveauer. 

Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital, tilbyder denne rådgivning og vejledning for hospitalerne samt lægerne i primærsektoren i hele Region Nordjylland. Vi har herudover samarbejde med flere kommuner i RN.

Klinisk Farmakologi bygger på kombinationen af vores kernekompetencer:

  • Klinik
  • Farmakologi
  • Epidemiologi
  • Sundhedsøkonomi
  • Rationel Farmakoterapi

Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital består af en ledende overlæge, en professor,  læger, farmaceuter, en datamanager og administrativt personale, der alle har til arbejde at understøtte hospitalerne og læger i primærsektoren i rationel farmakoterapi.

Lægemiddelrådgivning

Klinisk Farmakologisk Enhed, Region Nordjylland samarbejder med Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital om at varetage Lægemiddelrådgivningen.

Lægemiddelrådgivningen tilbyder alle læger i Region Nordjylland rådgivning vedrørende lægemidler (fx interaktioner, bivirkninger, valg af lægemiddel, brug af lægemidler ved graviditet/amning mm) på baggrund af konkrete kliniske problemstillinger og kan kontaktes på telefon 78 46 36 66 alle hverdage fra 8-15 eller mail kfa@auh.rm.dk

Bivirkningsmanager

Klinisk Farmakologisk Enhed har en bivirkningsmanagerfunktion, som hospitalslæger i hele Region Nordjylland kan benytte, når de skal indberette formodede lægemiddelbivirkninger. Lægen skal blot oplyse patient-id, mistænkt lægemiddel og bivirkning. Desuden bedes lægen skrive i journalen, at indberetningen videregives til bivirkningsmanageren. 
Herefter foretager bivirkningsmanageren den manuelle indtastning til Lægemiddelstyrelsen og opfølgning heraf. 

De indberetningspligtige bivirkninger til lægemidler er:

Alle formodede bivirkninger til: 

  • lægemidler de første 2 år efter markedsføring (skærpet indberetningspligt)
  • lægemidler under supplerende overvågning
  • lægemidler anvendt på udleveringstilladelse eller magistrelt fremstillet

Alle alvorlige og uventede bivirkninger:

  • livstruende eller dødeligt forløbende 
  • medfører vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed 
  • forårsager sygehusindlæggelse eller forlænget sygehusophold 
  • mistænkt årsag til medfødte misdannelser 
  • uventede bivirkninger (ikke nævnt i produktresuméet)

Rådgivning ift. vaccination mod Covid-19:
Klinisk Farmakologisk Enhed bistår med rådgivning om bl.a. kontraindikationer og forsigtighedsregler samt bivirkninger i forbindelse med vaccination mod Covid-19. 

Journalføringspligt:
Det er den, der modtager rådgivningen der har pligten til at opdatere patientens journal.

Kontakt: 
Mail: bivirkningsmanager@rn.dk 

Kliniske opgaver

Lægemiddelmonitorering

Klinisk Farmakologisk Enhed understøtter ledelser og administrationen med at sikre et rationelt og ensartet forbrug af lægemidler med størst mulig grad af patientsikkerhed og kvalitet gennem overvågning af regionens lægemiddelforbrug proaktivt i både primær- og sekundærsektor. 

Gennem Klinisk Farmakologisk Enhed orienteres Lægemiddelkomiteen samt hospitals-, klinik- og afdelingsledelser om den generelle udvikling i lægemiddelforbrug, Medicinrådsvejledninger og -beslutninger herunder implementering heraf, målopfyldelse, forbrugsudvikling og eventuelle behov for forbrugsændringer. Herved sikres, at lægemiddelforbrugets udvikling kan følges og der kan ageres i forhold hertil. Overvågningen vises i en kvartalsvis rapport.

Primærsektor

Klinisk Farmakologisk Enhed fungerer som vejleder og rådgiver for lægerne i primærsektoren.
De praktiserende læger i Region Nordjylland har mulighed for at henvende sig til Klinisk Farmakologisk Enhed for råd og vejledning vedr. lægemidler herunder interaktioner, bivirkninger, valg af præparat mm. 
Klinisk Farmakologisk Enhed har et samarbejde med bl.a. Aalborg Kommune om medicineringssikkerhed på plejehjem og bosteder.

Undervisning

Klinisk Farmakologisk Enhed underviser efter aftale i Klinisk Farmakologiske emner. Emnerne kan tilpasses den enkelte faggruppes eller afdelings behov og tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger på patientniveau eller af mere generel karakter. 

Forskning

Klinisk Farmakologisk Enhed (KFE) ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet forsker i rationel farmakoterapi - herunder patientsikkerhed ved medicinsk behandling. Visionen er at forbedre kvaliteten i medicinsk behandling og øge sikkerheden for patienterne i Region Nordjylland, samt påvirke nationale og internationale miljøer i samme retning. KFE samarbejder med flere forskellige afdelinger på Aalborg Universitetshospital samt med Regionshospital Nordjylland og primærsektoren omk. forskningsprojekter inden for 3 hovedområder: 1) Rette dosis til rette patient; 2) Rette medicin til rette patient og 3) Forebyggelse af utilsigtede hændelser relateret til medicinsk behandling. KFE varetager undervisning i farmakologi samt vejledning på hhv. Medicin og MEDIS uddannelserne. 

Hvis du vil vide mere eller er interesseret i et samarbejde, så kontakt professor Anne Estrup Olesen på aneso@rn.dk

Department of Clinical Pharmacology at Aalborg University Hospital and Aalborg University performs research within the area of rational pharmacotherapy – including patient safety related to pharmacological treatments. The vision is to improve quality of pharmacological treatments and improve patients’ safety in The North Denmark Region and affect national and international standards. Regarding research projects, Department of Clinical Pharmacology collaborates with different departments at Aalborg University Hospital as well as Regions hospital Nordjylland and the primary sector. Research is performed within three main areas: 1) Right dose for the right patient; 2) Right medication for the right patient and 3) Prevention of unintended medication incidents. Department of Clinical Pharmacology undertakes teaching in pharmacology as well as supervision at the programmes Medicine and Medicine with industrial specialisation at Aalborg University.

Department of Clinical Pharmacology was established as independent department at Aalborg University Hospital in September 2018. The staff counts clinical pharmacologists, pharmacists, a data manager and a business administrator. In January 2019 research was strengthened within the department as a result of employment of a fulltime senior researcher.

Datadrevet ledelse

Klinisk Farmakologisk Enhed arbejder sammen med Sygehusapoteket Region Nordjylland og regionens BI-enheden på at sikre, at lægemiddeldata i regionens BI-løsninger på medicin er valide og deklarerede. Klinisk Farmakologisk enhed deltager i arbejdet omkring det nye Sygehusmedicinregister, der er forankret i Sundhedsdatastyrelsen.

Klinisk Farmakologisk Enhed kan kontaktes på hovednummer: 24 43 94 75

Opdateret