Historisk overblik

Egentlig begynder historien om det nordjyske sundhedsvæsen langt tidligere, for allerede i 1431 blev Helligåndsklostret i Aalborg grundlagt som en del af Helligåndsordenen. Klostret fungerede som en af byens første institutioner for pleje af syge, fattige og svage. Her blev der ydet omsorg og lindring, men ikke behandling i moderne forstand. Plejen var tæt knyttet til kirkens og velgørenhedens rolle i samfundet.

Efter reformationen i 1536 fortsatte Helligåndsklostret som en verdslig institution og var i flere århundreder en central del af byens sociale forsorg. Det var dog først i løbet af 1700-tallet, at synet på sygdom og behandling begyndte at ændre sig markant. Medicinen blev gradvist mere systematisk, og behovet for egentlige behandlingssteder voksede.

Da Aalborg i 1.779 blev blev fast garnisonsby med omkring 1.000 soldater, opstod der et behov for militær sundhedspleje. Dermed blev de tidligste kim til dét, vi i dag kender som Aalborg Universitetshospital, lagt, og i folketællingerne fra 1787 og 1801, optræder byens infirmeri således for første gang.

”Regimentets Sygehuus”, som det hed, lå oprindeligt i Skolegade med 15 sengepladser til regimentets soldater, men i 1804 flytter man infirmeriet ned i Søndergade og derved bliver kapaciteten forøget.

Oven på det gamle infirmeri bygger man i 1817 Aalborgs første civile sygehus, der blev fælles for både Aalborg og Hjørring amt. I to bygninger havde man 30 sengepladser og en embedsbolig til økonomaen, der udover at tage vare på indkøb også fungerede som portør, rengøringsassistent og lægens hjælpende hånd.

Og dengang var der kun en enkelt læge ansat – på provisionsløn: fuldt honorar for helbredelse, halvt honorar, hvis patienten ikke overlevede!

Byen vokser, og behovet for sengepladser følger med. Selvom Hjørring Amt trækker sig fra det mellemamtslige sygehussamarbejde i 1850, udvider sygehuset fra 30 til 50 senge.

I samme periode får Aalborg Amts og Bys Sygehus en konkurrent, da Fattighuset i Skolegade indretter 30 sengepladser. Her kan både fattiglemmerne og byens dårligst stillede borgere blive behandlet – stadig mod betaling.

Prisen for at blive indlagt og behandlet på Fattighuset er dog kun cirka det halve af, hvad det koster på Aalborg Amts og Bys Sygehus, og det får gradvist patienterne til at forsvinde. Fattighuset er fuldt belagt, mens byens sygehus kun bruger halvdelen af deres senge.

Samtidig mener kritiske røster, at Aalborg Amts og Bys Sygehus er direkte sundhedsskadeligt og bør rives ned. Men først i 1881 flytter sygehuset ud i helt nye og moderne bygninger i Urbansgade. De moderne faciliteter tiltrækker atter patienterne, der gerne vil betale ekstra for en bedre behandling.

I 1890-91 ekspanderer sygehuset igen - denne gang med et epidemisygehus med 42 sengepladser, hvor man kan isolere patienter med epidemiske og smittefarlige sygdomme. Takket være videnskaben (Pasteur og Koch) ved man nemlig nu, at sygdomme smitter via mikroorganismer, og at isolation er afgørende for at forebygge smitte.

Men de hyppige og alvorlige epidemier i slutningen af 1800-tallet gjorde det klart, at denne og andre små udvidelser ikke var nok. Offentligheden presser voldsomt på, og man beslutter at udvide sygehuset mere radikalt.

Økonomiske uoverensstemmelser gør, at sygehusfællesskabet mellem amt og by bliver opløst.

Parterne kan ganske enkelt ikke blive enige om at dele udgifterne til Aalborg Amts og Bys Sygehus, og derfor vælger man at bygge hver sit sygehus i stedet: I 1911 er Amtssygehuset på Hobrovej klar til brug, og tre år senere står Kommunehospitalet i Urbansgade også færdigt. 

Amtssygehuset på Hobrovej, fotograferet ca. 1911

Aalborg Kommunehospital, fotograferet ca. 1915

Balancen mellem antallet af patienter, udgifter og lægespecialer holdt indtil slutningen af 2. Verdenskrig – så går økonomien grassat! Dyr medicin, mangel på materialer, stigende lønninger og eksplosiv udvikling af lægespecialerne gør det ganske enkelt for dyrt at drive to højt specialiserede sygehuse uafhængigt af hinanden, og derfor begynder man igen at tænke på sammenlægning eller i det mindste samarbejde mellem Amtssygehuset og Kommunehospitalet.

Og viljen er der – man går endda så langt som til at overveje en underjordisk tunnel til at forbinde de to hospitaler – men i sidste ende bryder forhandlingerne sammen, da økonomien og nu også placeringen af et nyt fælles sygehus driller. Så endnu engang skilles parterne og påbegynder store udvidelser på hvert sit sygehus.

Ved kommunalreformen i 1970 blev sygehusvæsnet lagt ind under amterne, og det fik endeligt byens dengang to hospitaler til at smelte sammen.

Kommunehospitalet og Amtssygehuset blev samlet og genfødt under betegnelsen Aalborg Sygehus, der nu bestod af afsnit syd på Hobrovej (det tidligere amtssygehus) og afsnit nord i Urbansgade (det tidligere kommunehospital).

Siden har sygehuset spredt sig over hele byen, blandt andet til Porsvej, hvor Indkøbskontoret, Centraldepotet og Sygehusapoteket ligger, og den gamle bryggeribygning Urban på Hobrovej, der huser sygehusets administration og direktion.

Derudover har Aalborg Sygehus nu Arbejdsmedicinsk Klinik og Audiologisk afdeling på Havrevangen og det Palliative team / Hospice på Kastetvej.

Omkring årtusindeskiftet udvidede Aalborg Sygehus de eksisterende områder med nyt kapel, radiumstation og onkologisk sengebygning og senest Medicinerhuset, der stod færdigt i 2005.

Medicinerhuset på Hobrovej, fotograferet ca. 2007

Årsskiftet 2002/2003 var på mange måder skelsættende i Aalborg Sygehus’ historie.

Dels fordi vi fik to tidligere selvstændige sygehuse, nemlig Brovst og Dronninglund, med under Aalborgs vinger, dels fordi vi den 1. januar 2003 blev en del af Århus Universitetshospital.

Århus Universitetshospital var et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og seks sygehuse i Nordjylland og Århus amter: Århus Sygehus, Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital i Århus, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Aalborg Psykiatriske Hospital og altså Aalborg Sygehus.

Med samarbejdet og den nye status som universitetshospital havde vi nu tre hovedopgaver:

• Klinisk virksomhed med højt specialiserede funktioner for borgene i Vestdanmark og i særlige tilfælde hele landet.
• Undervisning af medicinstuderende, speciallægestuderende og studerende ved andre sundhedsuddannelser.
• Sygehusbaseret forskning i tæt samarbejde mellem universitetssygehusene og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

For Aalborg Sygehus betød samarbejdet blandt andet, at vi hvert år havde ca. 80 medicinstuderende fra 7., 8. og 10. semester under uddannelse her på stedet.

I 2010 fik Aalborg Universitet godkendelse til at oprette en lægeuddannelse. Det betød, at samarbejdet med Århus Universitetshospital blev opsagt med virkning fra 1. januar 2013, hvorefter Aalborg Universitetshospital var en realitet. Det opstod som et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Region Nordjylland og de 2 sygehuse i regionen, der indtil nu havde gået under betegnelsen Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Det er også i 2013, at projektet om at opføre et nyt hospital i Aalborg Øst bliver igangsat. 

I 2014 blev sygehusene i Hobro og hele sygehuset i Farsø (indtil da var det primært den ortopædkirurgiske behandling i Farsø, der var en del af Aalborg Universitetshospital) lagt sammen med Aalborg Universitetshospital. Pr. 1. maj 2018 blev Regionshospital Nordjyllands matrikel i Thisted (tidl.Thisted og Nykøbing Sygehuse) en del af Aalborg Universitetshospital. 

I 2025 blev der indgået en ny sundhedsaftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et centralt punkt heri var, at Psykiatrien skulle blive en integreret og ligeværdig del af sygehusvæsnet. Med afsæt i dette blev Psykiatrien i Region Nordjylland fra 1. januar 2026 integreret i Aalborg Universitetshospital. Med integrationen styrkes videndeling og samarbejde med henblik på mere sammenhængende patientforløb. 

2026 er samtidig året, hvor indflytningen i Hospitalsbyen i Aalborg Øst tager fart. Oprindeligt var planen, at sygehuset skulle stå færdig i 2020, men projektet trak ud, så glæden var derfor ekstra stor, da de første patienter den 8. februar 2026 kunne flyttes til de nye og moderne omgivelser. Flytningen fortsætter henover forår og forsommeren, hvor de fleste af de funktioner, som i dag er på Aalborg Universitetshospital Syd og Nord, flyttes. De nyeste bygninger, Medicinerhuset og Onkologibygningen, skal dog i en årrække fortsat bruges til ambulante funktioner.

Det store byggeri på 170.000 m² er opført i åben forbindelse med Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det muliggør en videreudvikling af det tætte samarbejde med Aalborg Universitet til gavn for både den sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelsen af læger.

Læs mere om Hospitalsbyen

 
Bygning af nyt Aalborg Universitetshospital, maj 2024