Historisk overblik

De tidligste kim til dét, vi i dag kender som Aalborg Universitetshospital, finder vi i folketællingerne fra 1787 og 1801, hvor byens første infirmeri optræder.

”Regimentets Sygehuus” lå oprindeligt i Skolegade med 15 sengepladser til regimentets soldater, men i 1804 flytter man infirmeriet ned i Søndergade og derved bliver kapaciteten

Oven på det gamle infirmeri bygger man i 1817 Aalborgs første civile sygehus, der blev fælles for både Aalborg og Hjørring amt. I to bygninger havde man 30 sengepladser og en embedsbolig til økonomaen, der udover at tage vare på indkøb også fungerede som portør, rengøringsassistent og lægens hjælpende hånd.

Og dengang var der kun en enkelt læge ansat – på provisionsløn: fuldt honorar for helbredelse, halvt honorar, hvis patienten ikke overlevede!

Byen vokser og behovet for sengepladser følger med. Selvom Hjørring Amt trækker sig fra det mellemamtslige sygehussamarbejde i 1850, udvider sygehuset fra 30 til 50 senge.

I samme periode får Aalborg Amts og Bys Sygehus en konkurrent, da Fattighuset i Skolegade indretter 30 sengepladser. Her kan både fattiglemmerne og byens dårligst stillede borgere blive behandlet – stadig mod betaling.

Prisen for at blive indlagt og behandlet på Fattighuset er dog kun cirka det halve af, hvad det koster på Aalborg Amts og Bys Sygehus, og det får gradvist patienterne til at forsvinde. Fattighuset er fuldt belagt, mens byens sygehus kun bruger halvdelen af deres senge.

Samtidig mener kritiske røster, at Aalborg Amts og Bys Sygehus er direkte sundhedsskadeligt og bør rives ned. Men først i 1881 flytter sygehuset ud i helt nye og moderne bygninger i Urbansgade. De moderne faciliteter tiltrækker atter patienterne, der gerne vil betale ekstra for en bedre behandling.

I 1890-91 ekspanderer sygehuset igen, denne gang med et epidemisygehus med 42 sengepladser. Men trods denne og andre små udvidelser er der stadig ikke plads nok. Offentligheden presser voldsomt på, og man beslutter at udvide sygehuset mere radikalt.

Økonomiske uoverensstemmelser gør, at sygehusfællesskabet mellem amt og by bliver opløst.

Parterne kan ganske enkelt ikke blive enige om at dele udgifterne til Aalborg Amts og Bys Sygehus, og derfor vælger man at bygge hver sit sygehus i stedet: I 1911 er Amtssygehuset på Hobrovej klar til brug, og tre år senere står Kommunehospitalet i Urbansgade også færdigt. 

Amtssygehuset på Hobrovej, fotograferet ca. 1911

Aalborg Kommunehospital, fotograferet ca. 1915

Balancen mellem antallet af patienter, udgifter og lægespecialer holdt indtil slutningen af 2. Verdenskrig – så går økonomien grassat! Dyr medicin, mangel på materialer, stigende lønninger og eksplosiv udvikling af lægespecialerne gør det ganske enkelt for dyrt at drive to højt specialiserede sygehuse uafhængigt af hinanden, og derfor begynder man igen at tænke på sammenlægning eller i det mindste samarbejde mellem Amtssygehuset og Kommunehospitalet.

Og viljen er der – man går endda så langt som til at overveje en underjordisk tunnel til at forbinde de to hospitaler – men i sidste ende bryder forhandlingerne sammen, da økonomien og nu også placeringen af et nyt fælles sygehus driller. Så endnu engang skilles parterne og påbegynder store udvidelser på hvert sit sygehus.

Ved kommunalreformen i 1970 blev sygehusvæsnet lagt ind under amterne, og det fik endeligt byens dengang to hospitaler til at smelte sammen.

Kommunehospitalet og Amtssygehuset blev samlet og genfødt under betegnelsen Aalborg Sygehus, der nu bestod af afsnit syd på Hobrovej (det tidligere amtssygehus) og afsnit nord i Urbansgade (det tidligere kommunehospital).

Siden har sygehuset spredt sig over hele byen, blandt andet til Porsvej, hvor Indkøbskontoret, Centraldepotet og Sygehusapoteket ligger, og den gamle bryggeribygning Urban på Hobrovej, der huser sygehusets administration og direktion.

Derudover har Aalborg Sygehus nu Arbejdsmedicinsk Klinik og Audiologisk afdeling på Havrevangen og det Palliative team / Hospice på Kastetvej.

Omkring årtusindeskiftet udvidede Aalborg Sygehus de eksisterende områder med nyt kapel, radiumstation og onkologisk sengebygning og senest Medicinerhuset, der stod færdigt i 2005.

Medicinerhuset på Hobrovej, fotograferet ca. 2007

Årsskiftet 2002/2003 var på mange måder skelsættende i Aalborg Sygehus’ historie.

Dels fordi vi fik to tidligere selvstændige sygehuse, nemlig Brovst og Dronninglund, med under Aalborgs vinger, dels fordi vi den 1. januar 2003 blev en del af Århus Universitetshospital.

Århus Universitetshospital var et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og seks sygehuse i Nordjylland og Århus amter: Århus Sygehus, Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital i Århus, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Aalborg Psykiatriske Hospital og altså Aalborg Sygehus.

Sammenslutningen havde vi som universitetshospital tre hovedopgaver:

• Sygehusbaseret forskning i tæt samarbejde mellem universitetssygehusene og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
• Undervisning af medicinstuderende, speciallægestuderende og studerende ved andre sundhedsuddannelser.
• Klinisk virksomhed med højt specialiserede funktioner for borgene i Vestdanmark og i særlige tilfælde hele landet.

For Aalborg Sygehus betød samarbejdet blandt andet, at vi hvert år havde ca. 80 medicinstuderende fra 7., 8. og 10. semester under uddannelse her på stedet.

I 2010 fik Aalborg Universitet godkendelse til at oprette en lægeuddannelse. Det betød, at samarbejdet med Århus Universitetshospital blev opsagt med virkning fra 1. januar 2013, hvorefter Aalborg Universitetshospital var en realitet. Det opstod som et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Region Nordjylland og de 2 sygehuse i regionen, der indtil nu havde gået under betegnelsen Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus.

I 2014 blev sygehusene i Hobro og hele sygehuset i Farsø (indtil da var det primært den ortopædkirurgiske behandling i Farsø, der var en del af Aalborg Universitetshospital) lagt sammen med Aalborg Universitetshospital. Pr. 1. maj 2018 blev Regionshospital Nordjyllands matrikel i Thisted (tidl.Thisted og Nykøbing Sygehuse) en del af Aalborg Universitetshospital. 

I disse år bygger Region Nordjylland et nyt universitetshospital på 170.000 m² i Hospitalsbyen beliggende i Aalborg Øst. Når hospitalet står færdigt i 2026 flyttes de fleste af de funktioner, som i dag er på Aalborg Universitetshospital Syd og Nord, ud på den nye matrikel. De nyeste bygninger, Medicinerhuset og Onkologibygningen, skal dog i en årrække fortsat bruges til ambulante funktioner.

Hospitalet er bygget, så det er i åben forbindelse med Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det muliggør en videreudvikling af det tætte samarbejde med Aalborg Universitet til gavn for både den sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelsen af læger.

Læs mere om Hospitalsbyen og følg byggeriet

 
Bygning af nyt Aalborg Universitetshospital, maj 2024