Center for Patientstøtte er en samlende enhed for Region Nordjyllands patientstøttende tiltag.
Formål
- At være et samlet center for regionens patientstøttende tiltag.
- At sikre borgere med komplekse, somatiske, psykiske, sociale, etniske eller kulturelle problemstillinger, der har behov for en særlig forløbskoordinering, et godt patientforløb på tværs af sektorer, således de opnår optimal kvalitet og udbytte af de sundhedstilbud, der tilbydes.
- At medvirke til en målrettet indsats ift. styrkelse og gennemførelse af patientens behandlingsplan samt udskrivelse på tværs af hospitalernes specialer, både somatik og psykiatri.
- At støtte patienter med for dem komplekse problemstillinger i at gennemføre det planlagte behandlingsforløb efter udskrivelse med inddragelse af patientens pårørende, egen læge og evt. kommunale eller frivillige tilbud.
- At skabe overblik over regionens patientstøttende tiltag.
Funktioner
- Brobyggersygeplejerskefunktion - dækker Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien
- Brobyggerfunktion - dækker Regionshospital Nordjylland
- Børnebrobyggerfunktion - dækker Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital (under opbygning)
Funktionerne skal blandt andet være med til at sikre, at patienter har lige adgang til sundhed, uanset deres sociale vilkår, individuelle forudsætninger og ressourcer.
Målgruppe
- Patienter med for dem komplekse problemstillinger, som har brug for en særlig forløbskoordinering.
- Patienter med dansk eller anden etnisk baggrund med komplekse problemstillinger, som eksempelvis bunder i kulturelle eller sociale udfordringer.
Henvisning
I forbindelse med hospitalsbehandling kan almen praksis henvise til de enkelte funktioner:
- Brobyggersygeplejerskefunktionen, Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien - lokationsnummer 8001 709
- Brobyggerfunktionen, Regionshospital Nordjylland - lokationsnummer 8003 1830
- Børnebrobyggerfunktionen, Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital (under opbygning)
Organisering
Det regionsdækkende Center for Patientstøtte ledes af en vicedirektør på Aalborg Universitetshospital, hvor ansvaret er at sikre opstart, udvikling og drift. Ansvaret er også at koordinere indsatserne i de enkelte funktioner og dermed sikre ensrettet kvalitet og udvikling for at opnå intentionerne for, at den patientstøttende indsats bliver løst.
Hver funktion i centeret er ansvarlig for økonomi og fremdrift, jf. beslutninger i styregruppen, ligesom funktionen er ansvarlig for, at opgaverne varetages som beskrevet i kommissorium for Center for Patientstøtte.
Der er nedsat en styregruppe, som ledes af den sygeplejefaglige direktør på Aalborg Universitetshospital.
Styregruppens medlemmer
- Sygeplejefaglig direktør (formand), Aalborg Universitetshospital
- Vicedirektør, Aalborg Universitetshospital
- Forløbschef, Kvalitet & Sammenhæng, Aalborg Universitetshospital
- Leder af Sund Info (sekretær), Kvalitet & Sammenhæng, Aalborg Universitetshospital
- Tværsektoriel konsulent, Det nære sundhedsvæsen og tværsektorielle forløb, Regionshospital Nordjylland
- Områdechef, Område for Rehabilitering og Socialt Udsatte Borgere, Specialsektoren
- Kontorchef, Patientforløb og Økonomi, Region Nordjylland
- Centerchef, Center for Sociale Indsatser, Aalborg Kommune (repræsenterer de nordjyske kommuner)
- Ledende Socialrådgiver, Psykiatrien
- Praktiserende læge, praksiskoordinator, Nord-KAP

Mødekalender
13. september 2021
18. november 2021
14. februar 2022
22. juni 2022
21. november 2022
Anden støtte efter udskrivelse
Social Sundhed