Når dit udseende ændrer sig
Det kan være svært at acceptere, men det er en del af det langvarige behandlingsforløb. Derfor er det vigtigt, at din nærmeste hjælper dig så godt igennem som muligt.
Ændret udseende
Udover de ændringer, som er ønsket i forbindelse med kæbeoperationen, kan der optræde uønskede ændringer i dit ansigt. Det kan fx være øget vævsfylde af kinderne – det vil sige, at du får mere fyldige kinder.
I næsten alle tilfælde vil der ske en bedring i løbet af nogle uger, men ansigtets bløddele skal have tid til at sætte sig, og en endelig vurdering af ændringerne kan først ske cirka 6 måneder efter operationen.
Studier har vist, at patienterne er mere tilfredse med deres udseende 2 år efter operationen, end de var før de begyndte behandlingsforløbet.
Opdateret