Kost
Overvægtens betydning for helbreddet
Overvægt kan medføre større risiko for sygdomme og ofte følger en række gener og problemer med, som også har stor betydning.
Undersøgelser viser, at der er sundhedsmæssige gevinster allerede ved et moderat vægttab på 10 procent. Et sådant moderat vægttab kan for eksempel forebygge type 2 diabetes og vil for en person med type 2 diabetes have stor positiv betydning for helbredet.
På grund af forskellige omstændigheder har man måske ikke overskud til store ændringer. Heldigvis kan man med små ændringer i madvanerne påvirke helbredet positivt og opnå et varigt vægttab.
At komme i gang med vægttab eller livsstilsændring
En slankekur kan man godt følge et stykke tid, men når kuren er slut, glæder man sig ofte til igen at kunne gøre og spise, det man har udeladt. Det betyder, at de kilo, man har tabt, hurtigt kommer på igen. Ved at lave små ændringer, som er nemme og overskuelige, vil man stille og roligt få indarbejdet nogle nye madvaner, som giver et langsomt og holdbart vægttab. Alle kan på den måde gå i retning af sundere vaner, også selvom man ikke er meget motiveret for ændringer.
Med små skridt kan der nemlig ske store forandringer med vægt og livsstil.
Eksempler på små skridt ved ændring af daglige vaner:
Gammel daglig vane | Ny daglig vane | Vægttab på 12 måneder |
---|---|---|
50 g lakridskonfekt | 1 æble | 5,6 kg |
1 spandauer | 1 banan | 7,4 kg |
½ l sukkerholdig sodavand | ½ l light sodavand | 7,3 |
100 g lyst brød til aften | 100 g ekstra grøntsager | 8,5 kg |
Sygdomsforebyggelse
Læs mere om kost
Opdateret