Hoveduddannelsen

Den afsluttende del af uddannelsen til speciallæge er hoveduddannelsen. Den er et sammensat forløb på 4-5 år med ophold på flere afdelinger/hospitaler.

Ansættelse i hoveduddannelse

For ansættelser i hoveduddannelsesforløb indgår følgende:

  • Bedømmelse af ansøgere i forhold til faglig profil for specialet
  • Personlig motiveret ansøgning
  • Ansættelsessamtaler, hvor alle kvalificerede ansøgere vurderes

Det administrative i forbindelse med ansættelsesproceduren ligger hos regionerne og deres ansættelsesudvalg. Ansættelsesudvalgenes hovedopgave er at prioritere ansøgerne og derefter indstille de prioriterede ansøgere til ansættelse i de opslåede hoveduddannelsesforløb. 

Se en oversigt over hoveduddannelsesopslag samt information om ansættelsesprocedure.

Alle hoveduddannelsesforløb findes endvidere på www.laegejob.dk.

Ansøgning til et hoveduddannelsesforløb består af

  • Et struktureret ansøgningsskema inklusiv CV
  • En motiveret ansøgning samt dokumentation
  • En bekræftelse fra introduktionsafdelingen på, at introduktionsansættesen forventes gennemført på tilfredsstillende vis, inden hoveduddannelsen skal tiltrædes (gælder ansøgere, der på ansøgningstidspunktet ikke har afsluttet introduktionsstilling)

Ansøgning til alle hoveduddannelsesforløb sker elektronisk via: www.videreuddannelsen.dk

OBS: Vær opmærksom på funktionstidsbestemmelsen, som indebærer, at en læge højst må have været ansat i 2 år på en afdeling, der indgår i den/de ansøgte hoveduddannelsesforløb, når hoveduddannelsen påbegyndes. Læs mere på Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside.

 

Redskaberne

Til dokumentation/attestation gennem såvel introduktions- som hoveduddannelsen kan hentes en række redskaber. På Region Nords hjemmeside for den lægelige videreuddannelse kan du finde uddannelsesprogrammer og dimensionering for de enkelte specialer samt oplysninger om uddannelsesplanlægning.

Specialernes målbeskrivelser samt Sundhedsstyrelsens vejledning ved revision kan du finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Logbog og kompetencer kan findes på Uddannelseslæge.dk

 

Generelle kurser

De generelle kurser under hoveduddannelsen omfatter Sundhedsvæsenets Organisation & Ledelse, SOL 1, 2 og 3. Uddannelseslægen får sammen med ansættelsesbrevet fra Videreuddannelsessekretariatet i Region Nord et informationsbrev om, hvilke kurser, der skal tilmeldes.

Uddannelseslægen skal selv sørge for at tilmelde sig de generelle kurser.

  • SOL 1
    • Første del af uddannelsen
    • 2 dage
    • Udbydes af Videreuddannelsesregion Nord. Tilmelding.
  • SOL 2
    • Sidste del af uddannelsen
    • 3 dage
    • Udbydes af Sundhedsstyrelsen. Tilmelding.
  • SOL 3
    • Sidste del af uddannelsen
    • 3 + 1 dag
    • Udbydes af Videreuddannelsesregion Nord. Tilmelding.

Læs mere om de generelle kurser.

 

Specialespecifikke kurser

De specialespecifikke kurser i speciallægeuddannelsen kan du læse mere om på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Forskningstræningsmodulet

Forskningstræning er et obligatorisk element i speciallægeuddannelsen efter 2003-bestemmelserne. Uddannelseslægen skal selv sørge for at tilmelde sig.

Forskningstræning består af følgende:

  • 10 dages teoretisk uddannelse, heraf:
    • 3 dages tværfagligt grundkursus
    • 7 dages specialespecifikt modul
  • 10 dages selvstændigt arbejde på uddannelsesstedet

Læs mere om Forskningstræning.

 

Dokumentationskrav

I henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds side vedr. ansøgning om speciallægeanerkendelse, er der følgende krav om dokumentation i Uddannelseslæge.dk for at opnå anerkendelse som speciallæge: