Information til nye uddannelseslæger

Her på siden findes information til dig, som overvejer at søge klinisk basisstilling eller anden uddannelsesstilling ved Aalborg Universitetshospital. Eller hvis du netop er ansat som uddannelseslæge. 

 Billede:  Lægekonference

Velkommen til Aalborg Universitetshospital. Den kliniske videreuddannelse og uddannelsesmiljøet for uddannelseslæger vægtes højt. Vi håber, at nedenstående kan bidrage til en vellykket introduktion til Aalborg Universitetshospital.

Nedenfor finder du information om:

  • Aalborg Universitetshospital
  • Lægers uddannelse
  • Forskning og innovation
  • Region Nordjylland
  • Praktiske informationer

Overvejer du at søge klinisk basisstilling på Aalborg Universitetshospital, kan du læse mere om uddannelsen og uddannelsesprogrammerne ved at følge linket. Du kan også gå ind på de enkelte specialers egne sider.

 

Aalborg Universitetshospital

Billede: Medicinerhuset på Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital er det største hospital i Region Nordjylland. På hospitalet finder du alle kategorier af uddannelsesstillinger (klinisk basisuddannelse, almen praksis læger samt introduktions- og hoveduddannelsesstillinger). Hospitalet indgår i speciallægeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord og dækker alle specialer.

Som arbejdsplads rummer Aalborg Universitetshospital en mangfoldighed af fagligheder og personligheder. Ambitionen er, at Aalborg Universitetshospital skal være en arbejdsplads, som personalet er glade for og stolte af at være en del af. 

Læs meget mere om Aalborg Universitetshospital ved at følge linket.

 

Lægers uddannelse

Lægers Uddannelsesforum (LUF)  

På LUF kan du til altid finde opdateret information om lægers uddannelse på Aalborg Universitetshospital og generelt. På siderne finder du bl.a. information om: 

  • DPU – Det Postgraduate lægelige Uddannelsesudvalg, en tænketank hvor alle lokale aktører på uddannelsesområdet er repræsenteret.
  • Uddannelsesansvarlige læger – lokale uddannelsesnetværk og aktiviteter.
  • Speciallægeuddannelsen – guide for klinisk basisuddannelse, introduktions- og hoveduddannelseslæger samt forskningstræningsmodul etc. – med link til kursusudbydere.
  • 3-timersmøder - en årlig tilbagevendende uddannelsesaktivitet på Aalborg Universitetshospital, hvor alle uddannelseslæger diskuterer uddannelsen i deres afdeling og kommer med forslag til forbedringer til afdelingsledelsen og Hospitalsledelsen.
  • Værktøjskasse – materiale om medicinsk pædagogik.

Nordsim - Færdigheds- og Simulationstræning

Du har på Aalborg Universitetshospital adgang til et velfungerende færdigheds- og simulationslaboratorium (NordSim), der råder over alt fra simple træningsmodeller (fantomer) til avancerede medicinske og kirurgiske simulatorer. Læs mere.

Mennesker og Organisation: Uddannelse, Læring og Ledelse

Mennesker og Organisation: Uddannelse, Læring og Ledelse har kontor i Regionshuset og tilbyder obligatoriske kurser, fagspecifikke kurser og temadage, som er relevante for læger. Uddannelse, Læring og Ledelse arbejder også med at styrke det tværgående samarbejde på det sundhedsfaglige område.

Find kurserne på Plan2Learn

 

Forskning og innovation

Forskning prioriteres højt på Aalborg Universitetshospital, da det er en forudsætning for den bedste patientbehandling. Den sundhedsvidenskabelige forskning, undervisningen af studerende og uddannelseslæger går op i en højere enhed.

Du kan læse meget mere om forskningen ved Aalborg Universitetshospital på https://aalborguh.rn.dk/Forskning/

 

Region Nordjylland

Region Nordjylland dækker et areal på ca. 7.910 km² og består af 11 kommuner og er regional myndighed for 591.740 nordjyder. 

Regionens vigtigste opgave er drift af hospitaler, sygesikring samt øvrige opgaver på sundhedsområdet. Regionen tager sig også af tværgående regional udvikling og driver sociale tilbud. På næsten alle områder løser regionen sine opgaver i et tæt samarbejde med kommunerne.

Læs meget mere om regionen på Region Nordjyllands hjemmeside.

 

Praktiske Informationer

Vi har samlet følgende praktiske informationer til dig:

  • Personalenet: her finder du overordnede informationer der gælder for alle ansatte i regionen (kan kun tilgås internt). 
  • Region Nordjyllands side for uddannelseslæger.
  • HR-afdeling: Mennesker og Organisation: Uddannelse, Læring og Ledelse har ansvar for personaleforhold og personaleudvikling i Region Nordjylland. De har fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, lønforhandlinger, overenskomstfortolkninger, lønudbetalinger, personalejura samt øvrig personaleinformation.
    Christoffer Mühlendorph Knudsen sidder i Mennesker og Organisation: Uddannelse, Læring og Ledelse og har erfaring med at hjælpe kliniske basislæger tilrette. Du er velkommen til at kontakte Christoffer Mühlendorph Knudsen på tlf. 21696577. For øvrige henvendelser, se eventuelt beskrivelsen af teambeskrivelse inden for lægelig videreuddannelse i HR i Region Nordjylland.
  • Bolig: her finder du oplysninger om vore lægeboliger – beliggenhed, størrelse og priser.
  • Børnepasning: du bedes kontakte Pladsanvisningen i den kommune, du skal bo i under uddannelsesperioden. Links til Kommunerne findes under Fakta om Region Nordjylland.

Yngre Læger i Region Nordjylland

Find yderligere information om Yngre Læger i Region Nordjylland på www.laeger.dk.

  

Mere information

Har du spørgsmål eller kommentarer til denne side eller uddannelsen på Aalborg Universitetshospital i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte Enheden for Postgraduat Uddannelse på aalborguhpostgraduateenhed@rn.dk eller telefon 97666264.

Opdateret