For fagfolk

Henvisningskriterier

• Overordnede henvisningskriterier

  • Symptomer skal have været til stede i mindst 6 måneder
  • Lidelsen skal medføre væsentlig påvirkning af patientens livskvalitet og funktionsevne
  • Der skal inden henvisningen have været foretaget relevant udredning - somatisk og psykiatrisk.
  • Der skal inden henvisningen have været forsøgt behandling for funktionel lidelse uden tilstrækkelig effekt i primærsektoren hos egen læge, psykolog og/eller fysioterapeut/psykomotorisk terapeut eller i sekundærsektoren ved relevant medicinsk speciale eller psykiatrien.
  • Symptomer skal kunne adskilles fra eventuel samtidig somatisk og/eller psykiatrisk lidelse (komorbiditet) og funktionel lidelse skal være den primære problemstilling og årsag til funktionsnedsættelse.
  • Patienten skal kunne samarbejde omkring det ambulante behandlingstilbud, dvs. være motiveret for den bio-psyko-sociale udredning og behandling og kunne indgå i behandlingsindsatsen med regelmæssig ambulant fremmøde eller rehabiliterende indsats under indlæggelse ved højt specialiseret funktion.

• Hvad skal henvisningen indeholde?

  • Symptomer – somatiske og psykiske - skal beskrives, og der skal foreligge klar forløbsbeskrivelse af sygdomsforløbet og funktionsudviklingen, herunder af aktuelle funktionsevne
  • Tidligere udredninger og behandlinger i primær- og sekundærsektoren skal beskrives samt effekterne af disse
  • Kendte somatiske og psykiatriske sygdomme og deres behandlinger og effekt
  • Sociale vilkår og faktorer skal beskrives, herunder aktuelle belastninger og eventuel kommunal involvering eller verserende søgsmål.

• Hvad udelukker en henvisning?

  • Tidligere gennemgået et lignende tværfagligt behandlingsforløb for samme lidelse, fx tværfagligt smertecenter eller liaisonpsykiatrisk klinik.
  • Misbrug eller afhængighed/overforbrug af alkohol, stoffer eller medicin.
  • En primær anden sværere somatisk sygdom, der er kronisk eller ustabil og kræver behandling/ikke kan velbehandles, fx kroniske infektioner, diabetes, hypotyreiose, gigt og bindevævslidelser, discusprolaps, KOL, IHS, IBD og epilepsi, dvs. hvor den funktionelle lidelse eller helbredsangst må betragtes som sekundær.
  • En primær anden sværere psykiatrisk sygdom, der er kronisk eller ustabil og kræver behandling/ikke kan velbehandles, fx en psykotisk lidelse, personlighedsforstyrrelse, mental retardering, autisme spektrum forstyrrelse, dvs. hvor den funktionelle lidelse eller helbredsangst må betragtes som sekundær.
  • Øget selvmordsrisiko.
  • Graviditet.

• Helbredsangst og funktionel lidelse - Differentiering og henvisningsmuligheder

  Patienter med funktionelle lidelser kan have elementer af helbredsangst, men det er vigtigt at skelne mellem de to sygdomme for at sikre korrekt udredning og behandling.

  Ved helbredsangst er den dominerende problematik en vedvarende bekymring eller frygt for at have eller udvikle en alvorlig sygdom. Bekymringen er drivkraften, også i tilfælde hvor der samtidig forekommer kropslige symptomer.

  Ved funktionel lidelse er det derimod de fysiske / kropslige symptomer, der er i forgrunden og i væsentlig grad påvirker patientens funktionsniveau. Bekymring kan være til stede, men er ikke det primære problem.

  Screening for helbredsangst

  Ved mistanke om helbredsangst anbefales det, at der screenes ved anvendelse af Whiteley.

  Dette er et kort og valideret spørgeskema, der kan anvendes som screeningsredskab til vurdering af helbredsangst. Skemaet kan give en indikation af, om bekymring for alvorlig sygdom fylder i et omfang, der er klinisk relevant.

  Spørgeskemaet er tilgængeligt via Sundhed.dk.

  • Gå til skema (Sundhed.dk)

  Behandling

  Center for Funktionelle Lidelser, Aalborg Universitetshospital varetager behandling af funktionelle lidelser – men behandler ikke primær helbredsangst.

  Patienter med helbredsangst kan henvises til et internetbaseret behandlingstilbud ved Klinik for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Yderligere information om tilbuddet findes på klinikkens hjemmeside.

  • Læs mere om Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital

  Alternativt behandles helbredsangst i Psykiatrien i Region Nordjylland.

• Til praktiserende læger - indsats i ventetiden

  For patienter, der afventer udredning for funktionel lidelse, kan ventetiden være lang. I denne periode har du som praktiserende læge en vigtig mulighed for – i samarbejde med patienten – at iværksætte enkle og virkningsfulde tiltag med henblik på at understøtte og styrke patientens forståelse og mestring af symptomerne. Dette starter med at arbejde med patientens sygdomsforståelse ved at introducere og anvende den bio-psyko-sociale forståelsesmodel som ramme herfor.

  Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en samling af redskaber, som du derfor med fordel kan anvende i konsultationerne, fx:

  • Min livslinje
    Anvendes til at skabe et overblik over symptomernes udvikling over tid og til at identificere eventuelle mønstre og sammenhænge mellem symptomer, belastninger og livsbegivenheder.
    
    
  • Årsager til mine symptomer
    Anvendes til at kortlægge de biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der samlet kan bidrage til patientens symptomer.
    
    
  • Mine ressourcer og belastninger
    Anvendes til at skabe overblik over, hvilke ressourcer og belastninger der er til stede i patientens liv - hvilket bl.a. kan anvendes til at arbejde hen mod en bedre håndtering af den samlede stressbelastning.
    
    
  • Mine strategier
    Anvendes til at hjælpe patienten med at identificere nuværende mestringsstrategier og vurdere, hvilke der er hensigtsmæssige - og hvor der kan justeres.

  Valg af redskaber beror altid på en individuel vurdering af den enkelte patients situation og behov.

  Komorbiditet

  Det er væsentligt at sikre, at eventuel komorbiditet somatisk og/eller psykiatrisk er velbehandlet.

  Vær opmærksom på at de funktionelle symptomer skal kunne adskilles fra eventuel samtidig somatisk og/eller psykiatrisk lidelse - og at funktionel lidelse skal være den primære problemstilling og årsag til funktionsnedsættelse.

  • Se gældende henvisningskriterier

  Henvisning

  Ved henvisning til anden udredning bedes du kontakte Center for Funktionelle Lidelser med henblik på en vurdering af, om tiden til forundersøgelse hos læge skal fastholdes eller aflyses.