Du må frit tage af de drikkevarer, vi har sat frem i køleskabet i spisestuen. Drikkevarerne er kun beregnet til dig som mor. Du og din ledsager har mulighed for at lave kaffe og te i spisestuen. Vi stiller i løbet af dagen måltiderne frem i spisestuen, hvor der er selvbetjening.
Kun mad til den indlagte
Mad og drikke er forbeholdt den indlagte mor. Den medindlagte far eller anden ledsager kan spise første måltid efter fødslen gratis, men skal derefter selv sørge for forplejning. Det er blandt andet muligt at købe mad og drikke i hospitalets kantine eller kiosk.
Spisetider
Kl. 07.30–09.30 morgenmad
Kl. 11.30–12.45 frokost
Kl. 14.30–16.00 eftermiddagskaffe
Kl. 17.30–18.30 aftensmad
Kl. 20.00– aftenkaffe
Sprit hænder, inden du tager mad og drikke
God hygiejne er vigtig omkring måltiderne, da bakterier nemt overføres mellem jer via maden. Husk derfor altid at spritte hænder, inden du tager service, mad og drikke. På den måde mindsker du risikoen for at videreføre smitte.
Medbragt mad
Dine pårørende må gerne have mad med til dig. Vi kan tilbyde at opbevare den på køl i afsnittets køleskab - dog i begrænset mængde.
Spis gerne i spisestuen
Du bestemmer selv, om du vil spise dine måltider i spisestuen sammen med de andre barslende kvinder, eller om du vil spise på din stue. Vi vil dog bede dig sætte dit brugte service tilbage i spisestuen efter måltidet.