Er der sundhedsrisiko for nordjyske borgere på grund af forurening fra Nordic Waste?

Vi beskriver, hvad vi ved om helbredspåvirkning med fokus på Nordjylland.

Der er i første omgang rapporteret om et jordskred, der truer bygninger i Ølst ved Randers og om forurening, der truer natur og miljø særligt i Alling Å, dvs. i Region Midt.

I Region Midt håndterer Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital sagen og har i den forbindelse etableret et samarbejde med Randers Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er imidlertid også bekymring i Region Nordjylland, idet noget af den forurenede jord er kørt hertil. Desuden har chauffører fra Region Nordjylland deltaget i arbejdet med at køre både jord og mikrofiller.

Det har været meget sparsomt med oplysninger om evt. sundhedsrisici i sagen. Vi vil derfor i det følgende kort beskrive, hvad vi ved om helbredspåvirkning med fokus på de påvirkninger, som borgere i Nordjylland kan udsættes for.

 

Jordskredet

Der er tale om en råstofgrav, som Nordic Waste har fyldt med let forurenet jord. Jorden kommer fra udgravninger i ind- og udland og indeholder bl.a. en række tungmetaller. Nordic Waste har i 2021 modtaget PFAS forurenet jord fra Korsør, som angiveligt er blevet indstøbt. Derudover har Nordic Waste i en ikke klarlagt periode opbevaret og anvendt mikrofiller til indstøbning, sidstnævnte bl.a. til et dige for at bremse jordskreddet.

Nordic Waste har også haft tilladelse til at modtage forurenet jord med henblik på rensning af dette. Det er sandsynligt, at den forurenede jord nu er blandet med den lettere forurenede i jordskredet. Randers kommune tager løbende prøver fra vand og sediment i Alling Å, overfladevand samt prøver fra den jord som er kørt væk fra stedet. I umiddelbar forbindelse med jordskredet i december 2023 har der været en forbigående forurening af Alling Å med tungmetaller (bly, cadmium, chrom, nikkel, kobber og zink). Jorden som er kørt væk, har været varierende forurenet med tungmetaller, PAH'er og olieprodukter. Siden uge 5 er jorden analyseret for PFAS med fund af værdier langt under jordkvalitetskriteriet.

Mængderne af jord er så store, at der endnu ikke ser ud til at være et fuldstændigt overblik over hvilke forureningsstoffer der er til stede og i hvilke mængder.

 

Den nordjyske vinkel

Vi ved ikke præcist hvad den jord som er kørt til Nordjylland indeholder, men vi har ingen grund til at tro, at den udgør en helbredsrisiko, hvis den håndteres korrekt efter Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets regler. Det betyder,

  • at hvis der ikke er afløb af vand fra grunden til drikkevand eller åer og søer
  • at hvis jorden er overdækket, så tør jord ikke kan blæse væk og forurene omgivelserne
  • at hvis man ikke har kontakt med jorden uden værnemidler

så har vi ingen grund til at tro, at den udgør et lokalt sundhedsproblem.

Der er ingen mistanke om akut helbredsrisiko, selv ved kontakt med jorden.

På den baggrund er det ikke vores anbefaling, at der måles for PFAS indhold i jorden, men det skal naturligvis sikres, at jorden håndteres efter den grad af forurening, som den har.

Mikrofiller er flyveaske fra Aalborg Portland. Dette meget fine pulver er stærkt irriterende for hud, øjne, slimhinder og luftveje og man skal undgå berøring og indånding. Det indeholder tungmetaller, men ikke i koncentrationer, som vi mener giver anledning til bekymring hos entreprenører og chauffører ved almindelig håndtering. Det håndteres dagligt på Aalborg Portland og vi har kontaktet virksomheden for at få flere oplysninger om evt. helbredsrisici.

3F i Randers har foreslået chauffører, der har kørt med mikrofiller at få foretaget en lægeundersøgelse. På baggrund af resultaterne af de første undersøgelser hos os mener vi kun der er grund til undersøgelse hos os, hvis man har haft symptomer fra sine lunger, slimhinder eller hud.

Ovenstående vurdering er lavet ud fra de oplysninger vi har på nuværende tidspunkt. Hvis det viser sig, at forureningen indeholder væsentligt højere niveauer af skadelige stoffer eller at man kan komme i kontakt med dem på måder vi ikke har forudset, så kan der være grund til at revurdere behovet for undersøgelser af borgere eller ansatte.