Om afsnittet
Generelt om afsnittet
-
På Aalborg Universitetshospital har vi fokus på at skabe de bedste rammer for dit forløb. For mange er det en usædvanlig situation at være i kontakt med hospitalet, og det kan føles både utrygt og usikkert. I afdelingen gør vi, hvad vi kan, for at du får et sammenhængende og professionelt forløb, hvor du bliver godt modtaget og er i gode hænder. Det er vigtigt, at du er tryg, så du har overskud til at tage aktiv del i din behandling.
Fortæl os, hvad der er vigtigt for dig
Alle patienter er forskellige og har forskellige behov i deres sygdomsforløb. For at vi kan hjælpe med at skabe trygge og gode rammer for dig, har vi behov for at vide, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigt for dig. Fortæl os det, og stil spørgsmål til det, du er usikker på eller ikke forstår. Betragt os som din samarbejds- og sparringspartner. Det er i fællesskab, vi sikrer, at du får den behandling og det forløb, som er bedst for dig.
Pårørende er en vigtig samarbejdspartner
For os er de pårørende en vigtig ressource, der på mange områder kan støtte og hjælpe dig igennem sygdomsforløbet. Derfor lytter vi også til dine pårørende, og vi inviterer dem til et samarbejde med respekt for både dine og deres ønsker, behov og ressourcer. Vær opmærksom på, at det altid er dig som patient, der afgør, hvem der er nærmeste pårørende, og hvem vi dermed skal arbejde sammen med.
-
Patienter med kortvarende indlæggelsesbehov færdigbehandles i afsnittet, mens patienter med behov for længerevarende indlæggelse vil blive flyttet videre til et andet sengeafsnit, typisk indenfor 1-2 døgn.
Når patienten er indlagt på Akut Sengeafsnit (ASA), vurderer vi, hvilket fagområde patientens sygdom tilhører. Patienten bliver tilset af læger fra det relevante fagområde.
Dit forløb som akut patient
Patienter med akut opstået sygdom ankommer til Akutmodtagelsen, som er knudepunktet for hele hospitalet.
I Akutmodtagelsen bliver du modtaget af læger og sygeplejersker. Hvis lægen vurderer, at du skal undersøges, bliver du sendt til relevante akutte undersøgelser, fx:
- blodprøvetagning
- hjertekardiogram
- røntgen
- skanning.
Herefter vurderer lægen, om det er tilstrækkeligt at behandle dig i Akutmodtagelsen, eller om det er nødvendigt at indlægge dig til observation i Akut Sengeafsnit (ASA) eller overføre dig direkte til et af hospitalets andre sengeafsnit til videre behandling.
Skal du indlægges, vil du derfor opleve 1 af følgende forløb:
1. Indlæggelse på Akut Sengeafsnit (ASA)
Akut Sengeafsnit (ASA) modtager akutte og kritisk syge patienter med en medicinsk eller mave-tarmkiurgisk lidelse. I AMA fortsætter vi en tæt observation og udredning. Når patienten er indlagt på ASA, vurderer vi, hvilket fagområde patientens sygdom tilhører. Patienten bliver tilset af læger fra det relevante fagområde.
Kortvarig indlæggelse
Vi færdigbehandler og udskriver patienter med kortvarige indlæggelsesbehov.
Længerevarende indlæggelse
Patienter med behov for længerevarende indlæggelse vil blive flyttet videre til et andet sengeafsnit, enten i Aalborg, Farsø, Hobro, Hjørring eller Thisted. Det vil typisk ske indenfor 1-2 døgn.
2. Indlæggelse på et andet sengeafsnit
Kommer du med en lidelse, som ikke kan knyttes til et medicinsk eller mave-tarmkirurgisk speciale, vil du blive overført direkte til et sengeafsnit inden for relevant speciale.
Er du allerede i et forløb på en medicinsk eller mave-tarmkirurgisk afdeling, vil du blive flyttet direkte på sengeafsnittet i den pågældende afdeling fra Akutmodtagelsen.
-
I Akut Sengeafsnit (ASA) er vi stolte af mange ting, fx vores fokus på sammenhængende patientforløb, forebyggelse af genindlæggelser og ikke mindst vores fagligt stærke personale.
Fokus på sammenhængende patientforløb
I Akut Sengeafsnit (ASA) har vi stort fokus på det enkelte patientforløb og samarbejder med hele hospitalet i forhold til udvikling og implementering af sammenhængende og sikre patientforløb. I den forbindelse bestræber vi os på at skabe åbenhed, tryghed og nærvær. Det gør os derfor særligt stolte, når vi modtager personlige takkehilsner fra tidligere patienter og pårørende. De varmer og bekræfter os i, at vi gør en forskel for familier i en svær situation.
Fagligt stærkt personale
I afsnittet møder du et dedikeret og fagligt stærkt team bestående af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt lægesekretærer. Sammen sætter vi en ære i at skabe et optimalt og veltilrettelagt forløb med dig i fokus.
-
Patienter om året: 12.500 Patienter i døgnet (gennemsnit): 33 Indlæggelsestid (gennemsnit): 23 timer Nogle patienter er indlagt i kort tid, mens andre er indlagt i længere tid.
I afdelingen fortsætter vi observation og den behandling, som er fastsat af en læge i Akutmodtagelsen. Vi gør det med en høj faglig standard.
-
Vi samarbejder med en lang række af hospitalets andre afdelinger og afsnit for at give dig den bedste behandling. Vi har dog et særligt tæt samarbejde med
- Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
- Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme
- Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
- Infektionsmedicinsk Afdeling
- Afdeling for Blodsygdomme
- Lungemedicinsk Afdeling
- Nyremedicinsk Afdeling
- Reumatologisk Afdeling
- Medicinsk Afdeling, Farsø
- Medicinsk Afdeling, Hobro
- Fysio- og Ergoterapiafdelingen
Eksterne samarbejdspartnere
Vi har desuden et tæt samarbejde med
- Aalborg Kommunes udskrivningskoordinator
- De Frivillige på hospitalet
- AA (som kommer hver tirsdag aften)
-
I Akut Sengeafsnit (ASA) har vi 2 projekter, som er relevante for vores patienter; et KOL-projekt og et live streaming-projekt.
Hjælp mig med at få luft
I dette projekt har vi fokus på indlæggelsesforløbet, som det opleves for patienter med KOL på en fælles akutmodtagelse.
Live streaming som observationsredskab
Indenfor akutsygeplejen har vi fokus på at anvende live streaming (kamera) som supplement til den eksisterende observation under en akut hospitalsindlæggelse.
-
I Akut Sengeafsnit (ASA) møder du læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt lægesekretærer, som arbejder sammen om at give dig den bedste behandling. Afsnittet er også uddannelsessted for studerende.
Fagligt stærkt personale
I afsnittet møder du et dedikeret og fagligt stærkt team bestående af
- læger
- sygeplejersker
- social- og sundhedsassistenter
- lægesekretærer.
Sammen sætter vi en ære i at skabe et optimalt og veltilrettelagt forløb med dig i fokus.
Uddannelsessted for studerende
Afsnittet er et uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever samt lægesekretærelever.
Vi modtager også praktikanter fra eksterne faggrupper, fx praktiskerende læger og kommuner.
-
Ansvaret for den daglige ledelse i afsnittet varetages af:
Rikke Firring Thomsen
Ledende oversygeplejerske
Rikke Frilev
Ledende oversygeplejerske
Thomas Stilling-Vinther
Ledende overlæge
Opdateret