Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme

Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme varetager undersøgelser, behandling og pleje samt rehabilitering og forskning på internationalt niveau inden for mave-tarmkanalens samt lever-/galdevejssygdomme.

Som en del af den samlede gastroenterologiske indsats på Aalborg Universitetshospital varetager vi udredning, behandling og pleje af patienter – både under indlæggelse og i ambulant regi i ambulatoriet og dagafsnittet. Derudover tilbydes rådgivning til primærsektoren, institutioner og andre hospitaler, enten ved personligt tilsyn eller telefonisk kontakt.