Efter operationen

Dit knæ vil være hævet efter operationen. Det er helt almindeligt. Hævelsen kommer ofte dagen efter operationen og varer cirka 2-3 uger. Du kan selv gøre meget for at minimerer hævelsen, såsom:

• Begynd isbehandling lige efter operationen.
• Hold knæet i ro de første dage efter operationen, men lav dine øvelser, så godt du nu kan.
• Brug krykker de første 14 dage efter operationen – og hold benet oppe i strakt stilling, når du har mulighed for det.
• Hvis dit knæ bliver ved med at hæve, kan det være fordi, at det bliver overbelastet. Så bliver du nødt til at sætte tempoet lidt ned.

Når hævelsen er aftaget, er det almindeligt, at huden omkring knæet, er tør og skæller. Du kan eventuelt smøre huden med en mild hudlotion.

Det er almindeligt, at knæet og hele underbenet kan blive blåt og gult efter operationen. Det skyldes blødning fra væv og knogler. Blødningen fylder inde i benet, og du kan derfor føle en vis stivhed i hele underbenet og ned i fodleddet. Det er ikke farligt, og du må gerne bruge foden. Misfarven forsvinder af sig selv – det kan tage op til 1 måned, før den er helt forsvundet.

Sygeplejerske Lone Frandsen fra Idrætsklinikken fortæller om hævelse og blå mærker:

 

(Video: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital)

(Foto: Aarhus Universitetshospital)

Du skal forberede dig på, at du vil få smerter i knæet efter operationen.

Derfor skal du:

• begynde at tage smertestillende medicin om aftenen på operationsdagen
• fortsætte med smertestillende medicin med jævne mellemrum, indtil dine smerter aftager
• behandle knæet med is hver 2. time - se hvordan under isbehandling
• ligge med strakt ben i sengen – og støtte benet med ekstra dyner og puder, så du slapper af i benet
• aflaste dit knæ ved at benytte dine krykkestokke de første 2 uger.

Smertestillende medicin

Du skal tage Pinex® (1 g) x 4 dagligt og Ibumetin® (400 mg) x 3 dagligt. Ibumetin® må du kun tage i 7 dage.
Du får en recept på begge dele.

Følg denne vejledning, når du tager Pinex® og Ibumetin®: Fordel de fire gange ligeligt over hele døgnet.

Morgen: 2 stk. Pinex® og 1 stk. Ibumetin®

Middag: 2 stk. Pinex® og 1 stk. Ibumetin®

Aften: 2 stk. Pinex®

Sengetid: 2 stk. Pinex® og 1 stk. Ibumetin®

Du må desuden tage morfin ved stærke smerter. Du får 3-5 stk. morfintabletter med hjem fra hospitalet.

Hvis du begrænser smerterne med medicin, is mv., bliver det lettere for dig at komme godt i gang med det øvelsesprogram, som skal hjælpe dig i gang igen.

Bivirkninger ved smertestillende medicin

De typiske bivirkninger ved brug af smertestillende medicin er forstoppelse, træthed, koncentrationsbesvær, kvalme, opkastning og mavesmerter.

Her forklarer overlægen om smertebehandlingen:

 

(Video: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital)

De første 2-3 dage efter operationen skal du nedkøle knæet med is cirka hver anden time:

• Du får en Ice Band-bandage med fra afsnittet. (Du behøver derfor ikke selv at lave lave en kølebandage, som vises i første del af videoen.)
• Læg den frosne bandage på knæet og eventuelt på bagsiden af låret, hvis der er taget sener ud derfra. Husk altid at lægge et håndklæde imellem, da du ellers kan risikere at få forfrysninger.
• Brug kølebandagen i cirka 20 minutter, og læg den derefter i fryseren igen. Hold en pause på cirka 1½ - 2 timer, og brug så kølebandagen igen.

 

(Video: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital)

Efter operationen har du vandtætte plastre og en stram elastikforbinding på. Du kan med fordel begynde isbehandlingen uden på denne forbinding.

Fjern elastikforbinding efter 24 timer

Efter 24 timer må du tage elastikforbindingen af.

Hold øje med plastrene

Du bør lade de vandtætte plastre sidde i 48 timer. Skift et plaster, hvis der siver blod eller sårvæske fra plasteret, eller hvis det er blevet vådt i forbindelse med bad. Hvis der ingen sivning er, kan du fjerne plastrene helt efter de 48 timer. Hvis såret er tørt efter de 48 timer, behøver du ikke længere have plaster på. Hvis det fortsat siver fra såret, skal det dækkes med nyt plaster.

Sygeplejersken fjerner trådene

Når du kommer til kontrol hos fysioterapeuten i Artroskopisk Center 14 dage efter operationen, fjernes de få tråde, der sidder i huden.

 

(Fotos: Aarhus Universitetshospital)

Du kan selv gøre meget for at arrene efter operationen bliver så pæne som muligt:

• Skift plaster, hvis dine sår væsker meget i de første dage efter operationen.
• Pil ikke i sårene, og sørg altid for at have rene hænder, når du skifter plaster.
• Undgå at tage karbad eller gå i bassin, før huden er helet helt op.
• Undgå direkte sol og solarium på arrene det første år.

Du kan udvikle arvæv, som føles hårdt og knudret, men det bliver blødt igen efter cirka et år.

Arrenes placering

I forbindelse med din knæoperation er det nødvendigt at lave større eller mindre snit i huden for at kunne udtage en sene, der skal erstatte det ødelagte korsbånd, og for at lave borekanaler til det nye korsbånd.

Når man rekonstruerer korsbåndet, er der forskellige sener, man kan bruge til erstatning:

1. Knæskalssenen nedenfor knæet
2. Knæskalssenen ovenfor knæet
3. Baglårets bøjesener
4. Donorsene (bruges kun ved ny skade på et rekonstrueret korsbånd).

Nedenstående foto viser, hvor du kan forvente at få ar i forhold til, hvilke sener vi benytter til at rekonstruere dit korsbånd.

1. Knæskalssenen ovenfor knæet

2. Baglårets bøjesener

(Fotos: Aarhus Universitetshospital)

Forstoppelse

Efter operationen kan du opleve, at din mave går i stå, og du bliver forstoppet. Det kan skyldes den smertestillende medicin, og at du ikke bevæger dig så meget, som du er vant til.

Medicin mod forstoppelse
Du kan behandle forstoppelse med to slags medicin, som begge fås i håndkøb på apoteket:

• Tablet Toilax®
• Tablet Magnesia.

Vi anbefaler, at du gør følgende for at forebygge/afhjælpe forstoppelse efter operationen:

• Tag tablet Toilax® 5 til 10 mg om aftenen.
• Supplér eventuelt med tablet Magnesia 1 g om morgenen.
• Drik rigelig væske.
• Spis mad med mange kostfibre. Fx rugbrød, gryn, grønsager og frugt. Kostfibre suger væske til sig og gør dermed afføringen mere blød.

Kvalme

Du kan få kvalme efter en operation. Kvalmen går ofte over af sig selv, men hvis du bliver ved med at have kvalme, findes der medicin til at forebygge kvalme og opkastning.

Gode råd ved kvalme

• Bananer, havregrød, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan modvirke kvalme.
• Et syrligt bolsje, pebermyntepasteller eller tandbørstning kan være med til at lindre kvalmen.
• Kulsyreholdige drikke (især cola) og syrlige drikke kan virke kvalmestillende
• Et hvil inden måltidet kan dæmpe kvalmen og skærpe appetitten.
• Kolde måltider giver sjældnere kvalme end varme måltider.

På siden Handleguide for korsbåndsopererede kan du se, hvordan du skal reagere på de symptomer, du oplever efter operationen.

Støt ikke på benet de første døgn

Det første døgn efter din operation vil dit ben være påvirket af den blokade, der bliver lagt under operationen. Det betyder, at du vil have svært ved at styre dit ben, og at dit ben ikke kan bære dig. Derfor er det vigtigt, at du slet ikke støtter på benet, så længe bedøvelsen virker.

Brug krykker, indtil du har været til 14-dageskontrol

Du har fået udleveret krykker, som du skal benytte de første 2 uger efter din operation for at aflaste knæet.

Du skal gå med krykker, så længe du har smerter i knæet, og det er hævet. Omkring 10-12 dage efter din operation, kan du starte med at øve dig i at gå uden krykker. Start med at øve dig indendøre. Når du kan gå normalt uden krykker, må du gå uden.

Sådan går du med krykker

 

(Video: John Kristensen, Aarhus Universitetshospital)

Sådan går du med krykker på trapper

 

(Video: John Kristensen, Aarhus Universitetshospital)

 

Gåture aftales ved 14-dageskontrollen

De første uger efter operationen skal du undgå at gå ture. Herefter kan du begynde at gå korte ture, og langsomt kan du udvide til længere ture.

Genoptræning i din kommune efter cirka 2 uger

Du bliver tilbudt et genoptræningsforløb i din hjemkommune, som starter cirka 2 uger efter din operation. Genoptræningen i kommunen er gratis og vil variere i længde og hyppighed fra kommune til kommune.

Kan det rekonstruerede korsbånd springe igen?

Der er ingen garanti for, at det nye korsbånd ikke kan springe igen, men hvis du overholder genoptræningsplanen efter din operation og først starter på kontaktsport efter 10-12 måneder, er sandsynligheden meget lille.

Du kan dog være uheldig at få et nyt vrid i knæet, så korsbåndet springer igen. I få tilfælde ser man, at det rekonstruerede korsbånd ikke giver den ønskede stabilitet i knæet, så man oplever knæsvigt.

Operation ved ny skade

Et ødelagt rekonstrueret korsbånd kan laves igen ved brug af nye sener, enten fra dig selv eller fra en donor. Det kan blive nødvendigt at lave den nye korsbåndsoperation over to operationer. Hvis de gamle borekanaler er for store eller uhensigtsmæssigt placerede, kan det blive nødvendigt i første omgang at udstoppe borekanalerne med knogle og lade borekanalerne hele op. Efter et halvt år laves en CT-skanning for at se, om knoglen er helet op, så der kan bores nye kanaler, og selve rekonstruktionen af et nyt korsbånd kan derefter laves. Det frarådes at dyrke kontaktsport igen, hvis korsbåndet er blevet lavet to gange.

 

(Video: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital)

Næsten alle, der får en idrætsskade bliver psykisk berørt af, at de ikke kan bevæge sig og dyrke sport, som de plejer. I videoen fortæller den tidligere fodboldspiller Kim Øyan om, hvordan han håndterede skaden.

 

(Video: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital)

Det er helt normalt

Næsten alle med en idrætsskade oplever, at skaden påvirker dem psykisk. Er du engageret, passioneret eller afhængig af din sport, kan skaden have større betydning for, hvordan du har det psykisk. Ofte er det svært at tale med andre om den frustration, sorg og tristhed, der kan opstå, når man er sat ud af spillet i mange måneder, men det er vigtigt, at du håndterer det.
Som idrætsskadet er det helt almindeligt at reagere med tristhed, vrede, misundelse, identitetsforvirring, sorg, angst og krise. Skaden kan påvirke både dit humør og dit forhold til andre mennesker. Dine psykiske og sociale reaktioner på skaden kan ændre sig i løbet af få timer eller opstå langsomt over tid.

Er der fremgang at spore, vil du straks blive gladere og få mere energi, mens en forværring hurtigt kan gøre dig trist. Et skadesforløb er derfor ofte præget af op- og nedture.

Håndter situationen

Når skaden er sket, er næste skridt at håndtere den psykiske påvirkning bedst muligt. Din personlighed og din måde at håndtere belastninger på har stor betydning for, hvordan du psykisk oplever dit forløb. Støtte fra dit netværk kan også have stor indflydelse på, hvordan du håndterer at være skadet.

Oplever du, at din skade har gjort dig trist, angst, stresset eller frustreret, er der hjælp at hente. Nedenfor finder du en række gode råd, som kan gøre skadesperioden lidt lettere at komme igennem, og de kan hjælpe dig med, at du kommer tilbage til et godt og aktivt idrætsliv.

1) Vær ærlig

Vær ærlig og åben om, hvordan du har det. Er du frustreret eller trist, så sig det. Langt de fleste idrætsudøvere kender det fra sig selv og vil forstå dig. Vær ærlig over for dig selv og erkend, at du har det skidt, i stedet for at lade som om, at alt er fint.

2) Giv plads til tristheden

Giv dig selv plads til at være ked af det og frustreret. Det er naturlige reaktioner. Find tid og rum til alle dine følelser. Ellers popper de op på upassende tidspunkter. Øv dig også i at lægge sorg, vrede og angst til side, når du er på arbejde eller sammen med familie og venner.

3) Acceptér dine følelser

Lær at acceptere og leve med følelserne. Det er positivt, at du kan blive bange eller trist. Hvis du lærer dine følelser at kende og kan holde dem ud, forebygger det en usund træningsbalance, hvor træning bliver et middel til at undgå svære følelser.

4) Skæld ikke dig selv ud

Forsøg at lade være med at skælde dig selv ud, fordi du kom til skade.

5) Pas på dig selv

Sørg for hvile og restitution. Hvis du bliver ved med at presse dig selv hårdt fysisk, er det faktisk sværere at håndtere skaden, fordi dit mentale overskud er nedsat. Tristhed og angst trives bedst i træthed.

6) Samarbejd om behandlingen

Det er vigtigt, at du lytter til professionelle behandleres råd og vejledning. Spørg, hvis der er ting, du er i tvivl om, og vær ærlig, hvis du ikke følger lægens råd. Især træningsafhængige motionister har tendens til at starte for tidligt ud med træningen.

7) Brug dit netværk

Søg støtte i dit sociale netværk. Fortæl din partner og dine venner, hvordan du har det, og bed om deres hjælp. De sociale medier kan også være en platform for opbakning og forståelse. Støtte kan være guld værd i et skadesforløb.

8) Bevar kontakten

Forsøg at bevare kontakten med dit træningsmiljø, og vær med til det, du kan. Din prognose for en vellykket tilbagevenden til sport stiger faktisk, hvis du holder kontakten til træningsmakkere eller trænere. Hvis du isolerer dig, er der større risiko for, at du oplever tristhed, ensomhed og modløshed.

9) Udnyt situationen

Deltag i andre aktiviteter eller interesser, som du måske ikke har tid til, når du træner på normal vis. Pausen kan være en anledning til at ændre træningsmønstre og prioritere anderledes. Se skaden som en platform for udvikling frem for en uretfærdighed, der rammer dig og fastlåser dig.

10) Forkæl dig selv

Hvis det er en svær tid i dit liv, så sørg for at forsøde den bedst muligt. Køb den kjole, du har forelsket dig i, eller nup et ekstra glas god rødvin. Gør gode ting for dig selv eller for dine nærmeste.

11) Sæt delmål

Det kan være uoverskueligt at komme igennem et længere skadesforløb. Forsøg at dele det op i mindre dele, og glæd dig over hvert lille fremskridt. Realistiske delmål, som du kan opfylde undervejs i forløbet, styrker din selvtillid.

12) Tro på det bedste

En optimistisk og positiv tankegang kan gøre skadesforløbet lettere at komme igennem, ligesom chancerne for rent faktisk at få genoptaget din træning på normal vis stiger. Er du derimod præget af tanker om, at der ikke er noget, der vil lykkes, og at genoptræningen er håbløs, kan det både forlænge skadesforløbet og gøre din tilbagevenden til idræt sværere.

13) Lad ikke skaden styre resten af dit liv

Forsøg at leve, som du plejer. Jo mindre skaden ændrer på dit liv og dit humør, jo lettere bliver den at håndtere. Oplever du derimod, at skaden ødelægger andre aspekter af dit liv (fx arbejdsliv og familierelationer), kan det vare længere, før du vender tilbage til idræt.

14) Hav tålmodighed

Lad ikke din utålmodighed styre dig, for så starter du for tidligt op og risikerer at forlænge eller forværre skadesforløbet. Hold igen i forhold til din træningstrang. Før træningsdagbog, så du kan se, at du langsomt bliver stærkere og mere udholdende.

15) Spænd af

Det kan være gavnligt at give din krop en anden form for opmærksomhed, når du ikke kan træne, som du plejer. Benyt lejligheden til at afprøve afspændingsteknikker og vejrtrækningsøvelser, og hav fokus på at opnå en god fornemmelse i din krop. I skadesperioden kan kroppen føles som en fjende eller som fremmed. I stedet for at flygte fra kroppen, så forsøg at mærke den på en ny måde.

16) Søg hjælp

Hvis du over en længere periode bliver mere og mere trist og frustreret og samtidig sover dårligt, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp til at forebygge depression eller angst. Kontakt din læge eller en psykolog, og forklar din situation.


Rådene er udarbejdet af Mia Lichtenstein (2014): Find træningsbalancen - mellem sundhed og smerte. Dansk Psykologisk Forlag.

Denne oversigt er vejledende for, hvornår du tidligst må påbegynde de forskellige aktiviteter. Det betyder ikke nødvendigvis, at du er i stand til at udføre nedenstående aktiviteter efter den angivne periode.

• Start på arbejde efter operation ved siddende kontorjob/skolegang: 2 -3 uger
• Start på arbejde efter operation ved knæbelastende arbejde ( håndværker, pædagog, gartner, sygeplejerske ol.): 3-4 mdr.
• Bilkørsel, når venstre knæ opereres: 4 uger
• Bilkørsel, når højre knæ opereres: 6 uger
• Cykle på kondicykel: 2 uger
• Cykle udendørs: 4 uger
• Gå uden krykkestokke: Aftales ved 14-dageskontrol
• Svømning, crawl: 4 uger
• Svømning, brystsvømning: 12 uger
• Løb på jævnt underlag/løbebånd: 12 uger
• Løb udendørs: 16 uger
• Træningscenter (øvrige muskler): 8 uger
• Lettere sport (svømning, badminton, tennis ol.): 6 mdr.
• Kontaktsport (fodbold, håndbold, basketball ol.): 12 mdr.