Forløb ved indsættelse af stentklap i hjertet

Du har fået foretaget en operation i hjertet, hvor du fik indsat en ny hjerteklap – kaldet en stentklap.

Her kan du få information om hjerteklapsygdom og den operation, du har været igennem. Du kan også se videoer om operationen og om, hvordan andre patienter og pårørende har oplevet forløbet med operationen. Desuden finder du forskellige informationer og videoer hvor lægen, sygeplejersken og fysioterapeuten giver gode råd om tiden efter udskrivelsen og træning.

Sådan ser en stentklap ud

Forløbsbeskrivelse

Video: Infomation fra lægen om symptomer og forundersøgelser

Ved en hjerteklapsygdom kan klapperne i hjertet ikke lukke ordentligt. Derfor fyldes eller tømmes hjertet ikke rigtigt, og det må arbejde hårdere for at pumpe blod rundt i kroppen.

Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Når hjertemusklen trækker sig sammen, bliver blodet pumpet gennem hjertet. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne, mens venstre side pumper blod ud til hele kroppen.

Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet i den rigtige retning. En sygdom i hjerteklapperne gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Hjertet vil med tiden blive større og give problemer med forsyningen af blod til hjertet, hjertesvigt og rytmeforstyrrelser.

Formålet med en hjerteklapoperation er enten, at fjerne de symptomer du har på grund af din syge hjerteklap, eller at forebygge at den syge hjerteklap skal belaste hjertet for meget.

Typiske symptomer på en forsnævret hjerteklap er åndenød, besvimelse og/eller brystsmerter. Disse symptomer vil være behandlede, når du får en ny hjerteklap, medmindre du har en anden sygdom, som kan være årsag til, at du har åndenød og hjerte-symptomer.

Læs mere om hjerteklapsygdom hos Hjerteforeningen

Video: At have sygdom i hjerteklappen

Patienter og pårørende fortæller om at have sygdom i hjerteklappen.
Video: Information fra lægen om operation og forventninger

Video: Om operationsdagen

Patienter og pårørende fortæller om operationsdagen.
Her kan du læse, hvad du bør være opmærksom på i den første tid efter udskrivelsen. Du kan desuden se videoer med information fra sygeplejerske og læge samt filmklip, hvor patienter og pårørende fortæller om deres oplevelser i tiden efter operationen.

Læs mere om den første tid hjemme efter operationen
Efter operationen skal du behandles med blodfortyndende medicin i 3 måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på hjerteklapperne og skaber problemer. Der kan også være ændringer i din vanlig medicin.

Din læge får besked om ændringer i din medicin

Efter operationen giver vi henvisende læge og egen læge oplysninger om operationen og det videre forløb. Din egen læge vil desuden få besked, hvis der er ændret i den medicin, du skal tage efter operationen.

Hjælp til at dosere din medicin

Har du brug for, at en hjemmesygeplejerske hjælper dig med at dosere din medicin efter operationen, så bliver dette aftalt og arrangeret, inden du bliver udskrevet fra hospitalet.

Tag forebyggende medicin inden tandlægebesøg

Når du er blevet opereret med indsættelse af en ny hjerteklap, skal du huske at tage forebyggende antibiotika 1-4 timer, inden du skal til tandlægen. Dette er den eneste egentlige forebyggende behandling, du selv skal foretage, for at undgå betændelse i den nye hjerteklap.

Få mere viden om medicin og stentklap på Hjerteforeningens hjemmeside

Video: Patienter fortæller om medicin
Mad giver energi og byggesten til kroppen, derfor er det vigtigt at spise sundt.

Kost den første uge efter operationen

I den første uge efter operationen er det vigtigt, at du spiser protein- og energirig mad og får rigelig væske. Det fremmer helingen af dit sår, og du kommer hurtigere til kræfter.

Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt, mens du er indlagt. Din appetit kan være mindre efter en operation, så det er vigtigt, at du får en energiholdig kost med højt indhold af fedt og protein. Drik mindst 2 liter væske hver dag, gerne mælk eller saft.

Efter den første uge er der ikke specielle kostråd som skal følges. Du anbefales at spise sundt og varieret samt følge Fødevarestyrelsens kostråd.

De 10 kostråd

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Spis frugt og mange grønsager

Spis mere fisk

Vælg fuldkorn

Vælg magert kød og kødpålæg

Vælg magre mejeriprodukter

Spis mindre mættet fedt

Spis mad med mindre salt

Spis mindre sukker

Drik vand

Din kost, hvis du er over 65

Mad og drikke er energi, og vores energibehov falder med alderen. Det skyldes blandt andet, at vi mister muskelmasse, og at vi typisk bevæger os mindre. Når man er over 65 år, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man spiser mere protein, fx kød og fjerkræ. Andre gode proteinkilder er linser, bønner, æg og mejeriprodukter.

Læs mere om kostrådene

Gode råd om mad, hvis du er over 65 år

Vægt

Det er bedst for dit helbred, at du er normalvægtig, altså har et BMI mellem 18,5 og 25.

BMI står for Body Mass Index og giver dig et tal om din vægt i forhold til din højde. BMI kan bruges som rettesnor, når du vil undersøge, om du vejer for meget, for lidt eller lige tilpas.

Du kan beregne dit BMI ved at dividere din kropsvægt (i kg) med højden (i meter) i anden potens.

BMI under 18,5: Undervægt

BMI 18,5-25: Normalvægt

BMI 25-30: Moderat overvægt

BMI over 30: Svær overvægt

Vejer du for lidt, må du gerne fortsætte med energirig kost.

Vejer du derimod for meget, anbefales det at du forsøger at tabe dig.

Find råd til energirig kost, samt kost der anbefales, hvis du skal tabe dig
Video: En pårørende fortæller om kost
Når man bruger sin energi på at gøre sig klar til at få en ny hjerteklap, kan man – uden at ville det – komme til at lægge afstand til sin partner, både i forhold til at dele tanker og følelser, men også i forhold til fysisk nærhed og intimitet. Dette afsnit handler derfor om, hvor vigtigt det er at værne om forholdet til sine nærmeste, og ikke mindst hvor vigtigt det er at have nogen at dele tanker og følelser med.

Sex og samliv

Sex og samliv er en vigtig del af mange menneskers liv, og seksuelle problemer kan give forringet livskvalitet for både hjertepatienten og partneren.

Sex handler ikke kun om en fysisk tilfredsstillelse. Man kan sagtens have et godt samliv uden sex, blot man husker at tænke kropslighed og intimitet ind i parforholdet. Det er helt okay bare at kramme, kysse eller ligge tæt op af hinanden, og man kan sagtens have seksuel lyst uden rejsning. Det vigtigste er, at I føler, at I gør noget godt for hinanden. Selve akten behøver ikke at være det vigtigste, blot intimiteten og nydelsen er der.

Nogle får mere lyst med alderen og andre det modsatte, og ældre er betydeligt mere seksuelt aktive, end befolkningen går og tror.

Angst og usikkerhed på grund af hjertekarsygdom kan få sexlysten til at forsvinde. Psykologisk sker der noget efter en operation. De fleste bekymrer sig og har tankerne et helt andet sted. Det påvirker lysten.

Partneren har som regel samme problemer som den hjertesyge. Hvordan den ene har det, påvirker den anden.  De oplever tit den samme angst og er bange for at belaste den syge, hvilket danner grobund for misforståelser, som det er vigtigt at få talt om.

Man skal ikke være ængstelig for at genoptage seksuelt samvær, når man føler, at der er kræfter og lyst til det. Det kan på ingen måde skade hjertet.

Nogle patienter kan være bange for, om hjertet kan holde til den fysiske aktivitet, som sex er, men sex udsætter dig ikke for en speciel risiko. Sex er god motion og styrker hjertemusklen. Generelt kan sex sammenlignes med den anstrengelse, det er, at tage trappen til 2. sal i rask tempo, slå græs eller vaske gulv.

Manglende lyst og rejsningsproblemer

Desværre er der stadig en del tabu forbundet med emnet sex. Især hvis det drejer sig om manglende lyst til sex eller rejsningsproblemer. Hjertekarsygdom kan påvirke sexlivet både hos mænd og kvinder. Mange mænd oplever problemer med rejsning, og kvinder oplever, at lysten til sex forsvinder.

Ved at tale sammen om årsagen til manglende eller nedsat seksualitet, kan I finde en fælles forståelse og tage et fælles ansvar for at finde en løsning. Din partner kan være tynget af problemet i lige så høj grad som du selv og opleve nedsat sexlyst på grund af bekymring.

Rejsningsproblemer er en manglende evne til at opnå eller vedligeholde en rejsning, der gør det muligt at gennemføre et tilfredsstillende samleje. Når man har hjertekarsygdom, kan blodforsyningen til penis også være påvirket. Der kan være forsnævringer i blodårerne i penis, som forhindrer tilstrækkelig blodtilførsel til rejsning. Mænd, der samtidig har sukkersyge, er særlig udsatte for at få rejsningsproblemer. Det skyldes, at sukkersygen kan give forsnævringer i de helt små kar og desuden påvirke følsomheden i nervebanerne.

Husk, at knus, kys og tæt kropskontakt er vigtigt i perioden med problemer i sexlivet.

For mange kan en justering af medicin hjælpe på rejsningsproblemerne. Betablokker, Digoxin og visse former for vanddrivende medicin kan give rejsningsproblemer.

Hvis du oplever vedvarende rejsningsproblemer eller manglende lyst til sex, er der god grund til at søge råd og vejledning hos din læge.

Der er flere muligheder for hjælp:

medicinsk behandling

psykolog

sexologisk rådgivning

hjælpemidler

kirurgisk behandling

Sammen med din læge kan du finde den løsning, der passer dig bedst.

Du kan blive henvist til en sexolog af din egen læge, eller kontakte en privatpraktiserende sexolog. Find adresser på nettet, eller kontakt Hjertelinjen på telefon 70 25 00 00 for at få en samtale – gerne anonymt.
Video: Intimitet

Sygeplejerske, patient og pårørende fortæller om intimitet efter operationen.
Du bliver indkaldt til kontrol i Hjertemedicinsk Ambulatorium på Aalborg Universitetshospital cirka 3 måneder efter operationen. Forbered gerne spørgsmål.

Indgangen til Hjertemedicinsk Ambulatorium

Hvis du ikke bor i Region Nordjylland, foregår kontrollen på dit lokale hospital.