Forløb ved hjerteoperation

Denne side er til dig, der skal have lavet en hjerteoperation. 

Når du læser dette, er du formentlig allerede indkaldt til operation og har fået en masse information om, hvordan du skal forberede dig. Denne side er et supplement til den skriftlige information, du allerede har fået, og til samtalerne med lægen og sygeplejerskerne på hospitalet.

Sådan er et typisk forløb

Vi er klar over, at det kan føles som en stor og skræmmende begivenhed, at du skal opereres i hjertet. Du skal dog vide, at vi udfører mange hjerteoperationer i årets løb, og de fleste af dem forløber ukompliceret. Du vil med stor sandsynlighed få det bedre – og måske endda meget bedre. Vi kan dog ikke love dig, at du bliver helt rask igen. 

Hvor godt du kan forvente at få det bagefter, hænger meget sammen med, hvor godt du havde det før operationen. Er dit hjerte svækket, kan vi ikke gøre det raskt – men vi kan give det bedre muligheder for at fungere optimalt, og vi kan forhåbentlig fjerne eller begrænse de gener, der har gjort operationen nødvendig. 

Få overblik over dit forløb

På tidslinjen herunder kan du se de aktiviteter, der ligger før og efter din operation.

Det giver dig mulighed for at forberede dig på, hvad behandlingen og indlæggelsen kan komme til at betyde for dig og dit liv fremover. Det er en god idé, at du diskuterer forløbet med din familie, for I får brug for at kunne støtte hinanden. Tag gerne en pårørende med til samtaler og undersøgelser hos os.  

 

Opdateret