Hvad er et dilemma?
Et dilemma er en situation, hvor ethvert valg har en uønsket konsekvens. Derfor kan der kan meget sjældent peges på hvad der er det rigtige eller det forkerte at gøre i en given situation. Nogle gange er dilemmaet tydeligt, andre gange kan der være tale om at "noget føles forkert".
I mødet mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle opstår der uundgåeligt dilemmaer. Dette kompliceres yderligere af forhold som:
- Der opstår kontinuerligt nye teknologiske muligheder
- Der sker nye behov i ændrede patientsammensætninger
- Ændringer i lovgivningen
- Løbende ændrede krav til den enkelte sundhedsprofessionelle
Komiteens opgave er at undersøge hvilke muligheder og konsekvenser valg kan have, for at understøtte refleksioner og etiske drøftelser på hospitalet. Ud over at anvende refleksionsrammen, som vi har skitseret nedenfor, arbejder vi også ud fra forskellige etiske teoridannelser for at nuancere og belyse et dilemma, med alle dets facetter.
Oversigt over etiske tilgange
Pligtetik peger på, at mennesket har pligt til at respektere både en ydre og en indre autoritet. Den ydre autoritet kan være samfundets love, principper eller værdier. Den indre autoritet består i, at mennesket følger den moral, mennesket er udstyret med i kraft af at være et bevidst fornuftsvæsen. Mennesket er samtidig frit til at vælge. Viljen til den gode handling er derfor afgørende. Noget af det der kendetegner en pligtetisk tilgang er respekt for autonomi, ansvarlighed, regelfølge, faglighed, fornuft og rigtighed.
Konsekvensetik peger på, at vi giver moralsk værdi til handlinger på baggrund af de konsekvenser som de fører til. Centralt er således at mennesket forholder sig til konsekvenserne af en given handling. Handlingen er god, når konsekvensen af handlingen er god, og ofte opfatter man det gode liv som opfyldelse af behov, skabelsen af nytte, alternativt som fritagelse for smerte. Med i beregningen er samfundsperspektivet og hensynet til flertallet. Væsentlige perspektiver er resultatorientering, almennytte, omkostninger, virkninger, effektivitet og gavn.
Nærhedsetik peger på, at etikken udspiller sig i det konkrete møde mellem mennesker, hvor menneskelige grundfænomener som barmhjertighed, åbenhed og tillid kommer til udtryk. Når vi mødes i de personlige relationer, oplever den enkelte en fordring til at tage vare på sine medmennesker. Spørgsmål om omsorg og indlevelse kommer hele tiden til udtryk i holdning og handling i forhold til konkrete situationer. Indenfor nærhedsetikkens rammer er fokus på samtale, sårbarhed, samhørighed, det umiddelbare og nærliggende, fornemmelse og intuition.
Dydsetik peger på at mennesket er kilden til handlinger og drejer sig om det gode menneske - og det gode liv. Hvor øvrige retninger handler om handlinger, er mennesket i centrum i dydsetikken (og derfor skal handlinger blot forstås som afledte effekter). Klassiske dyder er egenskaber så som mod, visdom, retfærdighed, mådehold og sandfærdighed. Følelser spiller en central rolle, da at handle ud fra de rette følelser bidrager til handlingens moralske værdi. Det betyder at handlinger i sig selv ikke er afgørende for den gode handling, snarere er intentionen bag.
Refleksionspause:
Patientens autonomi og ret til selvbestemmelse
Hvis en patient ønsker at afbryde behandling, selvom klinikeren ser gode muligheder for helbredelse, hvad bør klinikeren da gøre? Forsøge at overtale patienten, og i så fald hvor længe og hvor insisterende? Eller bør klinikeren derimod respektere patientens ønske uden videre?
Ændrer svaret sig på hvad der er det mest rigtige at gøre, såfremt at patienten har fået konstateret demens? Hvorfor?