Oplæg om konsulenttjenesten
Præsentationen varer ca. 30 minutter og omfatter en kort beskrivelse af, hvordan samarbejdet om et forskningsprojekt foregår, og hvad I kan gøre for at få den bedst mulige hjælp til jeres forskningsprojekt. Mere præcist vil emnerne typisk være:
- Introduktion af Forskningsdata og Statistik
- Hvad kan vi hjælpe med, og hvordan sikrer I bedst mulig assistance til jeres projekter?
- Hvornår i projektfasen bør I henvende jer?
- Hvordan vil samarbejdet mellem jer og en statistiker/epidemiolog/datamanager foregå?
- Eksempler på sager, vi har hjulpet med.
Som udgangspunkt afholdes præsentationen for grupper af minimum 10 deltagere (ca.), som er inden for Forskningsdata og Statistiks sædvanlige målgruppe (se afsnittet Hvem kan få hjælp). Præsentationen er gratis, og som udgangspunkt dækker vi også selv eventuelle transportomkostninger, så længe oplægget foregår på en af Region Nordjyllands matrikler.
Hvordan laver I en aftale med os?
Ønsker I at få en aftale med os om oplæg om Forskningsdata og Statistik, er I velkomne til - og meget gerne i god tid - at sende os en mail på stat@rn.dk med følgende informationer:
- hvor og hvornår I ønsker oplægget,
- forventede antal deltagere samt
- afdeling og forskningsansvarlig.
Vi vender derefter hurtigst muligt tilbage med besked om, om det er muligt at afholde præsentationen på det givne tidspunkt.
Hvis I ikke hører under Forskningsdata og Statistiks sædvanlige målgruppe, men ønsker et oplæg alligevel, er I naturligvis velkomne til at skrive til os med en begrundelse for, hvorfor vores præsentation er relevant for jer. Vi melder derefter tilbage, om vi alligevel skulle have mulighed for at komme ud til jer.
Opdateret