Henvisning til Forebyggelsesambulatorium, Sund Info
Sundhedsaftaler
Region Nordjylland har indgået sundhedsaftaler med de nordjyske kommuner på de lovpligtige områder, herunder forebyggelse. Af sundhedsaftalerne fremgår:
…at forebyggelsestilbud der er en del af forberedelse til operation eller behandling er en regional opgave. Efter endt sygehusophold er forebyggelsestilbud en kommunal opgave, hvor patienten ved udskrivning henvises til kommunale forebyggende og sundhedsfremmende tilbud.
Dette betyder, at patienter kan henvises til Forebyggelsesambulatorium, Sund Info med henblik på samtale vedrørende livsstilsfaktorerne, når det har betydning for den planlagte behandling på hospitalet:
- Kost - Diætbehandling ved overvægt
- Rygning (tobak og nikotin) - Stopvejledning
- Alkohol og stoffer - Samtale om alkohol og stoffer
- Motion - Samtale om fysisk aktivitet i hverdagen
Indhold i henvisning
Henvisningen skal indeholde en række oplysninger:
- Patientens telefonnummer
- Årsag til henvisning
- Højde og vægt ved henvisninger omhandlende vægttab
- Forbrug af tobak/nikotin ved henvisninger omhandlende stop med tobak/nikotin
- Forbrug af alkohol/stoffer ved henvisninger omhandlende alkoholmisbrug og/eller stofmisbrug
- Fysisk aktivitetsniveau ved henvisninger omhandlende fysisk aktivitet og motion
- Evt. behandlings-/operationstidspunkt
- Øvrige relevante oplysninger
Patienter henvises elektronisk til forebyggelsesinterventioner i Forebyggelsesambulatorium, Sund Info, afdelingskode 8001799.
Øvrige oplysninger om KRAM-screening kan findes i PRI-dokumentet vedrørende KRAM-screening.
Kontakt
Kontakt
Forebyggelsesambulatorium, Sund Info
Telefon
97 66 13 60
Træffes bedst mandag-fredag 10.00-14.00
Læg gerne en besked uden for vores træffetid.
Aalborg Universitetshospital, Syd
9000 Aalborg
Forhallen
Opdateret