Uddannelseskoordinerende yngre læger
Funktionsbeskrivelsen for uddannelseskoordinerende yngre læger har baggrund i en forhåndsaftale mellem FAYL og Region Nordjylland angående uddannelseskoordinerende yngre læger. Bl.a. står der i aftalen, at UKYL udpeges af afdelingsledelsen efter drøftelse med yngre lægers TR og den uddannelsesansvarlige overlæge.
Indberetning af funktionstillæg skal ske elektronisk via Regionens blanketsystem.
Find alle filer under "Relevante links".
Funktionsbeskrivelse for uddannelseskoordinerende yngre læger
Region Nordjylland og Foreningen af Yngre Læger underskrev i 2015 en aftale om funktionsløn til uddannelseskoordinerende yngre læger. Den aktuelle funktionsbeskrivelse er baseret på denne aftale og en revision på Aalborg Universitetshospital:
1. Funktionsområde
Den uddannelseskoordinerende yngre læge virker på en afdeling/funktionsbærende enhed i hospitalsvæsenet under Region Nordjylland. Såfremt der ved enheden er udpeget flere end en uddannelseskoordinerende yngre læge, træffes ved udpegningen beslutning om, hvilken del/dele af enheden den uddannelseskoordinerende yngre læge skal fungere i.
2. Reference
Den uddannelseskoordinerende yngre læge udpeges af afdelingens/enhedens ledelse efter drøftelse med yngre læge tillidsrepræsentant og uddannelsesansvarlig overlæge.
Den uddannelseskoordinerende yngre læge refererer til den uddannelsesansvarlige overlæge, der på afdelingens/enhedens vegne har ansvar for uddannelsen.
Den uddannelseskoordinerende yngre læge har ret og pligt til at påtale afvigelser fra afdelingens/enhedens uddannelsesprogrammer og planer, først og fremmest over for den uddannelsesansvarlige overlæge og kolleger, dernæst over for afdelingens/enhedens ledelse og Hospitalsledelsen.
3. Arbejdsopgaver
Den uddannelseskoordinerende yngre læge skal bistå den uddannelsesansvarlige overlæge med hensyn til:
- Udarbejdelse, revision og gennemførelse af introduktionsprogrammer for nyansatte uddannelseslæger i afdelingen/enheden.
- Udvikling af afdelingens uddannelseskultur ved at arrangere, facilitere, rapportere og følge op på 3-timersmødet (gældende på Aalborg Universitetshospital).
- Planlægning og koordinering af regelmæssig gruppeorienteret undervisning
- Understøtte og kvalificere vejledergruppens pædagogiske niveau, fx ved at være med til at bringe konkrete uddannelsesredskaber i spil.
- Bevidst implementering af uddannelseselementer i den daglige arbejdstilrettelæggelse.
- Være ressourceperson i forhold til opfyldelse/udarbejdelse af uddannelsesprogrammer, uddannelsesplaner, tjeklister mv.
Det forudsættes at den uddannelseskoordinerende yngre læge selv viser initiativ på de nævnte områder samt på andre områder af uddannelsesmæssig relevans.
Det skal bemærkes, at funktionen som uddannelseskoordinerende yngre læge ikke automatisk kan kobles til funktioner som:
- Skemalægger
- Studenterundervisning
4. Kvalifikationer
Den uddannelseskoordinerende yngre læge skal ved udpegningen, eller snarest muligt derefter, have gennemført vejlederkursus eller mindst tilsvarende voksenpædagogisk uddannelse.
5. Evaluering
Den uddannelseskoordinerende yngre læges opfyldelse af funktionsbeskrivelsen vurderes årligt af afdelingens/enhedens ledelse, yngre læges tillidsrepræsentant og den uddannelsesansvarlige overlæge. Såfremt funktionsbeskrivelsen ikke er tilstrækkelig opfyldt, udpeges en anden uddannelseskoordinerende yngre læge.
Relevante links
-
Invitation og program for årsmøde 28. november 2024pdf, 183 KB
-
Liste over UKYL på Aalborg UHxlsx, 33 KB
- UKYL introduktionskursus
- Kurser for yngre læger hos Region Nordjylland
-
Individuel aftale om UKYL-funktionerdocx, 55 KB
-
UKYL-aftalen ml. YL og Region Nordjyllandpdf, 2541 KB
- Forhåndsaftale tværgående UKYL ml. YL og RN
- Forhåndsaftale AP-UKYL ml. YL og RN
-
Funktionsbeskrivelse for UKYL for AP-lægerpdf, 139 KB
Lotte Hoelgaard Christensen
Enheden for Postgraduat Uddannelse
Specialkonsulent
Telefon
97 66 62 64Opdateret