Information til praktiserende læger fra Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling
Henvisning
Generelt vedr. BMI
Både ved operation for hypertrophia mammae, abdomen pendens, mammarekonstruktion, og gynækomasti skal der foretages større underminering af hud og subcutis. Hvis det subkutane fedtlag er for tykt, er der massivt øget risiko for fedtnekrose og deraf følgende hudnekrose med infektion og langvarig opheling med vansir til følge. Denne risiko er uacceptabel, når vi taler om operationer for ikke livstruende tilstande.
Det er naturligvis det aktuelle fedtlag på det aktuelle operationsfelt, som er afgørende mene generelt er et BMI på over 25 som kontraindikation for disse indgreb. For MWL-patienter er der visse undtagelser. Da det er meget frustrerende for patienterne at møde op til forundersøgelse hos os og blive afvist pga. overvægt, tillader vi os at returnere henvisninger, som mangler oplysning om patientens højde, vægt og BMI, eller hvor det fremgår at patientens BMI er over 25.
Hvis patienten er overvægtig, ser vi naturligvis frem til en ny henvisning, efter patienten har tabt sig til en BMI på 25 eller derunder.
Generelt vedr. rygning
Rygning er ligeledes kontra indikeret ved disse operationer, idet dette forringer sårhelingen væsentligt. Dette betyder i praksis, at patienterne skal have været røgfrie i 8 uger inden operationen og ligeledes 8 uger efter operationen. Patienter som ikke er rygeabstinente opskrives ikke til operation, men er velkommen til at blive genhenvist, når de har været røgfrie i 8 uger.
Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling
Telefon
97 66 06 24Fax: 97 66 10 42
Sekretærer : 8-10 samt 13-14
Sygeplejersker : 7-10 samt 13-14
Aalborg Universitetshospital, Syd
9000 Aalborg
Opdateret