Besøg kan som udgangspunkt finde sted, når du har brug for det. Du skal dog altid på forhånd lave en aftale med personalet, da besøg altid foregår i afsnittets besøgsstue, og denne skal være ledig til dit besøg. Det samme gælder møder med din bistandsværge, patientrådgiver eller advokat.
Vær opmærksom på, at besøgende kan blive bedt om at fremvise tasker, poser eller andre medbragte effekter til personalet.
Af hensyn til din behandling og de aktiviteter vi har planlagt, er det mest hensigtsmæssigt, at besøgende på forhånd ringer og aftaler et tidspunkt for besøg. Det gælder især besøg af børn, da dette kræver særlige hensyn.