Komplikationer efter kæbeoperation
Føleforstyrrelser
Der er risiko for, at dine følenerver i ansigtet er påvirket efter operationen. Påvirkningen kan ske på grund af hævelse eller på grund af selve indgrebet.
Påvirkningen af nerven kan give føleforstyrrelser i gummerne, kinderne, næsen, læberne, under øjnene og i tungen. Du kan opleve føleforstyrrelserne som følelsesløshed eller kildrende fornemmelse, og du kan begynde at savle.
Nervebaner er lang tid om at hele op, og du kan have føleforstyrrelser i op til 1-1½ år, og i få tilfælde er føleforstyrrelserne permanente.
Kæbens nervebaner
Infektion
Hvis du oplever et eller flere af disse tegn på infektion, skal du kontakte os:
- Feber
- Synkebesvær
- Dårlig smag i munden
- Synligt pus
- Tiltagende smerter
Infektion omkring skruer og plader
Du kan få infektion omkring plader og skruer. Sker det, skal de fjernes i lokalbedøvelse eller i fuld nakose.
Røntgenbillede der viser placering af skruer og plader
Skader på tænderne
Da du bliver opereret tæt på tænderne, kan der være en lille risiko for, at nogle af tænder mister deres blodforsyning. Det betyder, at tanden/tænderne på længere sigt må rodbehandles og måske bleges. Denne behandling skal du selv betale.
Opdateret