Svimmelhed, balanceproblemer og faldtendens
Geriatrisk Ambulatorium er specialiseret i udredning og behandling af ældre med svimmelhed, balanceproblemer og faldtendens. I klinikken arbejdes der med en tværfaglig tilgang, da faldproblematikken oftest er kompleks og multifaktoriel.
Det er lægen, som er forløbsansvarlig, men sygeplejersken er tovholder og har samtidig den første kontakt med patienten sammen med en fysioterapeut.
Geriatrisk Ambulatorium tilbyder ambulant undersøgelse, udredning og behandling af ældre over 65 år bosiddende i Region Nordjylland.
Definition
Fald: En uforudset hændelse, hvor en person lander på jorden, gulvet eller andet lavere niveau uden større ydre påvirkning.
Personale
Personalegruppen består af læger, fysioterapeuter, sygeplejersker og lægesekretærer.
Målgruppe
Ambulatoriet modtager patienter, der er i høj risiko for at falde og har oplevet en eller flere af nedenstående:
- Gentagne faldtilfælde uden forklaring
- Bevidsthedstab i forbindelse med faldet
- Daglig oplevelse af gang- og/eller balanceproblemer
- Svimmelhed uden forklaring
Der bør ikke henvises patienter med
- Clinical Frailty Scale (CFS) 1-2 eller 8-9
- Kendt Parkinson eller følger efter apopleksi som åbenlys forklaring på faldtendens (kan evt.henvises med henblik på geriatrisk medicingennemgang)
- Svimmelhed og fald, hvor årsagen klart skyldes mangeårig alkohol-, morfin-, gabapentin/pregabalin- eller benzodiazepin afhængighed
- Fald forårsaget af epileptisk anfald eller en akut sygdom
- Udelukkende brug for træning
- Et tidligere udredningsforløb i ambulatoriet uden nytilkomne symptomer.
- Indlagte patienter
Følgende instanser kan henvise
Praktiserende læger og andre afdelinger fra Aalborg Universitetshospital.
Forud for henvisning (fra praktiserende læge) foretages en basal faldudredning inklusivt faldanamese, funktionssstatus (CFS), medicingennemgang, ortostatisk BT-måling, blodprøver (bred profil) og EKG.
Patienter fra andre afdelinger på Aalborg Universitetshospital kan henvises uden basal faldudredning.
Udredning i ambulatoriet
Et udredningsbesøg kan tage op til 4 timer. Udredningen består af:
- Vurdering af styrke og balance
- Objektiv undersøgelse
- Neurologisk undersøgelse
- Ortostatisk blodtryk
- Evt. kognitiv screening
- Geriatrisk medicingennemgang
Der er derudover mulighed for:
- Undersøgelse med Holter eller R-test
- Døgnblodtryksmåling
- Henvisning til scanninger eller lignende
- Instruktion til styrke- og balancetræning
- Udarbejdelse af genoptræningsplan
- Opfølgende kontrol i ambulatoriet.
Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Etage 1
Opdateret