Ved brug af tobak
Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på danskernes helbred.
Rygning øger risikoen for tidlig død og for en lang række sygdomme. Rygning er eksempelvis årsag til næsten alle tilfælde af lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og øger kraftigt risikoen for mange andre kræftsygdomme, hjertekarsygdom og type 2-diabetes.
For nogle sygdomme forværrer rygning prognosen, det gælder fx prostatakræft.
Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside om helbredsskader ved tobaks- og nikotinbrug
Ved brug af nikotin
Nikotin er et giftstof, som kroppen optager via lunger, slimhinder og huden. Herfra føres det hurtigt med blodet til hjernen og ud til hele kroppen. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget.
Nikotin er særligt farligt for børn og unge, fordi nikotin kan skade den unge hjerne. Hjernen er først færdigudviklet, når man er 25-30 år gammel. Indtil da er hjernen meget følsom over for påvirkninger udefra, fx fra rusmidler.
Forskning peger på, at brugen af nikotin i ungdommen kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom, som fx angst og depression.
Nikotin er desuden stærkt afhængighedsskabende, og det er svært at stoppe et forbrug, når man først er startet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man udelukkende bruger godkendt håndkøbsmedicin eller rygestopmedicin som en midlertidig hjælp i forbindelse med et rygestop.
Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside om nikotin
