I opvågningen kommer patienter, der skal:
- til opvågning efter operation
- have lagt bedøvelse i ryggen
- have andre forberedende indgreb forud for operation
- til behandling af akutte eller kroniske smerter, f. eks. med kateter eller blokade
Åbningstider
Opvågningsafsnittet er åbent på hverdage kl. 07.30 - 17.00. Patienter, der bliver opereret uden for dette tidspunkt, kommer til opvågning i selve Intensivafsnittet.
Besøgende
Pårørende kan ringe til stamafsnittet og høre, hvordan det går med deres familiemedlem efter operation.
Vi giver besked, hvis det kan lade sig gøre at besøge patienten. Det er ikke altid muligt, da vi også skal tage hensyn til afsnittets øvrige patienter.
Børn, der kommer på opvågningsafsnittet, har dog altid en voksen med sig.