Vejledninger

Anvendelse af tranexamsyre

Beskrivelse

Blødning i mundhulen optræder især som efterblødning ved tandekstraktion eller kirurgisk fjernelse af retinerede tænder. Blødning bør først forsøges kontrolleret ved fysiske midler, fx kompres, sutur, kulde etc. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan lokalt virkende hæmostatika anvendes. Til patienter med koagulationsforstyrrelser kan med fordel anvendes tranexamsyre til lokal mundskylning ved oralkirurgiske indgreb – i andre situationer kan det være en mulighed at komprimere på gaze med ufortyndet tranexamsyre á 100 mg/ml (Pilexam®).

Definition

Lokalt virkende hæmostatika; tranexamsyre til mundskylning eller kompres på gaze.
Tranexamsyre hæmmer de stoffer i blodet der opløser et koagel ved at nedsætte fibrinolysen.

Formål

At stoppe blødning fra mundhulen efter at have forsøgt med ovenstående tiltag.

Problemstilling

Typisk patienter som er i antikoagulant eller antitrombotisk behandling, hvor der gennem længere tid fortsat ses sivblødning og hvor konventionel behandling ikke er tilstrækkelig. Patienten har mulighed for selv at være aktiv i forebyggelse af blødningstendens.

Vejledning

Mundskylning: En ampul (5 ml) med tranexamsyre (Pilexam®) åbnes og fortyndes med lige dele vand. Blandingen holdes i munden i 2 minutter 4 gange dagligt. Spyttes ud efterfølgende.

Kompres: En ampul åbnes og sterile gazekrøller gennemvædes med ufortyndet tranexamsyre. Placeres på den blødende kavitet/område med kompression ved sammenbid i 30 minutter. En ampul kan bruges til 2-3 gazekrøller. Ampullen opbevares i køleskab efter åbning.

Patienter, der er strålebehandlet

Har patienten modtaget stråling på kæbeknoglerne, kan der være risiko for udvikling af osteoradionekrose. Almindelig tandbehandling som fyldningsterapi, rodbehandling og depuration kan foretages i privat praksis. Risikoen for osteoradionekrose er korelleret til den samlede stråledosis patienten har modtaget. Der er fastlagt en arbitrær grænse på 45 Gy (Gray). Det betyder at ekstraktioner og mindre kirurgi udmærket kan foregå i privat praksis, hvis patienten har modtaget mindre end 45 Gy. Kæbekirurgisk Afdeling kan altid kontaktes i tvivlstilfælde og for afklaring af stråledosis- og felt.

Patienter i antiresorptiv behandling (bisfosfonater og andre)

Lav dosis

Patienter med osteoporose eller benigne knoglesygdomme, får som hovedregel antiresorptiv behandling i lav dosis og skal ikke henvises til Kæbekirurgisk Afdeling.

Er patienten behandlet gennem flere år eller har kendte risikofaktorer, som fx diabetes mellitus eller samtidig glucocorticoid-behandling, kan en pausering på tre måneder af den antiresorptive behandling før ekstraktioner eller mindre kirurgi overvejes efter samråd med patientens læge.

Behandlingen genoptages først, når der er komplet heling. Antibiotikadække anbefales.

Høj dosis

Patienter, der behandles for maligne tilstande med metastaser til knoglerne, får antiresorptiv behandling i høj dosis og skal henvises til Kæbekirurgisk Afdeling i tilfælde af behov for ekstraktioner eller kirurgiske indgreb. Almindelig tandbehandling som fyldningsterapi, rodbehandling og depuration kan foretages i privat praksis.