Om afsnittet
Generelt om afsnittet
-
De indlagte børn har fortrinsvis behov for intensiv behandling af de forskellige problematikker, der kan opstå som følge af kompliceret og for tidlig fødsel. Børnene er som regel i alderen fra svangerskabsuge 24 til 28 dage efter terminsdato. En indlæggelse kan vare fra timer til flere måneder.
Vi varetager desuden transport af syge nyfødte med brug af specialindrettet babyambulance.
-
Neonatalafsnit 12-13 er inddelt i 4 teams. Her er børnene som hovedregel fordelt efter observations-, pleje- og behandlingsbehov.
- 13. etage: Team 1 og Team 2
- 12. etage: Team 3 (Baby-caféen) og Team 4
Team 1 modtager fortrinsvis de yngste, mindste og mest syge. Når barnet har det bedre og har mindre behov for intensiv pleje, kan det flyttes til et af de øvrige teams.
Spisetræning og ammeetablering foregår primært på 12. etage i Baby-caféen.
-
Neonatalambulatoriet er tilknyttet Neonatalafsnit 12-13 på 12. etage. Vi følger for tidligt fødte børn indtil 2 års alderen.
-
Vores særlige indsatsområder omfatter tidligt hjemmeophold (THO), mobil CPAP-behandling til mature børn på fødegangen eller opvågningen, CPAP-behandling til præmature børn på fødegangen eller operationsstuen samt baby-transport indenfor og ud af regionen.
-
Vi arbejder hele tiden på at finde de pladser i afsnittet, der er bedst for alle børn - også jeres. Vi vurderer dagligt den enkelte families behov. I kan derfor opleve at blive flyttet undervejs i indlæggelsen. Vi ønsker, at I vil opleve, at uanset hvor i afsnittet I hører til, så får I al den hjælp og støtte, som I har brug for.
-
Jeres nyfødte barn har brug for, at I er tilstede hos det under indlæggelsen. I er barnets primære omsorgspersoner, og det er vigtigt for barnets trygge tilknytning, at det er jeres hænder, der primært er omkring jeres barn. I er meget velkomne til at inddrage andre nære relationer i omsorgen for jeres barn under indlæggelsen.
I løbet af indlæggelsen vil I opleve, at I udfører flere og flere selvstændige opgaver omkring jeres barn, og at personalet arbejder som vejledere for jer.
De fleste indlæggelser slutter på 12. etage.
-
Alle børn har brug for tæt kontakt fra det øjeblik, de kommer til verden. Forskning viser, at hud-mod-hud-kontakt blandt andet
- stabiliserer barnets temperatur, puls og vejrtrækning
- forbedrer vægtøgningen
- styrker modning
- øger mors mælkedannelse
Vi opfordrer jer derfor til at give så meget hud-mod-hud-kontakt som muligt.
Eksempler på hud-mod-hud-kontakt
Hud mod hud - Far og barnHud mod hud - far og barnBarn i kuvøseAmning -
Vi ser ikke kun isoleret på jeres barn eller den unge, men inddrager hele familien i forløbet. Vi lytter til jeres behov og anerkender jeres situation. Vi tror på, at det skaber bedst mulige vilkår for et godt samarbejde og behandlingsforløb. Det betyder, at vi tilrettelægger behandlingen og sygeplejen efter jeres behov, krav og ressourcer.
Vi betragter samarbejdet med jer og jeres netværk som et partnerskab. Personalet vil derfor tilstræbe at
- anerkende jeres familie som værende det konstante i jeres barns liv
- anerkende jeres families netværk som en vigtig del af jeres ressourcer
- fremme samarbejdet mellem jer som forældre og det sundhedsprofessionelle personale på alle niveauer i plejen
- anerkende jeres families etniske, kulturelle, sociale og økonomiske forskelligheder
- anerkende jeres families styrker og individualitet og respektere jeres forskellige læringsmetoder
- dele informationer helt og fordomsfrit med jer
- støtte og lede familiesamarbejde og netværksdannelse
- reagere på jeres barns og families udviklingsmæssige behov
- udføre fleksibel og kompetent behandling og sygepleje, som tilgodeser jeres behov.
-
I Børne- og Ungeafdelingen stræber vi efter at forbedre og sikre optimal behandling og pleje af jeres børn og unge. Alle ansatte arbejder ud fra følgende værdigrundlag:
- Faglighed
Faglighed er fundamentet for det arbejde, vi udfører til gavn for jeres børn og jer som forældre. Det er også en garanti for, at vi løser opgaverne professionelt. - Respekt
Vi respekterer det enkelte menneske. Det gælder jeres barn, jer som forældre samt samarbejdspartnere. - Tillid
Vi har tillid til børnenes, de unges, jeres og vores kollegers kompetencer. Vi tager naturligvis hensyn til den enkeltes baggrund og viden. - Omsorg
Vi er lydhøre over for andre, rummelige og har en stor indlevelsesevne. - Engagement
Vi sætter en ære i at være engagerede og nærværende, både fysisk og mentalt.
- Faglighed
-
I Neonatalafsnit 12-13 er vi stolte af vores fælles indlæggelse af mor og barn, NIDCAP-certificerede sygeplejersker, særlige indsatsområder, det nære forhold til forældre og donormælkcentralen.
-
På hospitalet har vi i Neonatalafsnit 12-13 et tæt samarbejde med:
Børne- og Ungeafdelingen
Vi modtager børn via Modtagelsen for Børn og Unge og overflytter også børn til den almene børne- og ungeafdeling. Desuden er vi opmærksomme på at sikre et godt patientforløb, hvis vi har familier og børn, som vil have behov for kontakt til Børne- og Ungeafdelingen efter udskrivelse fra Neonatalafsnittet.
Fødegangen og Barselsafsnit
Neonatalafsnit 12-13 har en selvstændig modtagefunktion og et tæt samarbejde med Fødemodtagelse og Fødegang og Barselsafsnit, når det gælder sygepleje til mor og barn.
Øjenafdelingen
Alle børn født før uge 32 får lavet en øjenundersøgelse (screening) med henblik på at undgå nethindeløsning. Børnene får foretaget øjenundersøgelsen, når de er 5 uger gamle og efterfølgende hveranden uge.
Kardiologisk Afdeling
Kardiologisk Afdeling undersøger, om barnet har mislyde i hjertet og eventuelt huller i hjerteskillevæggen. De foretager en ultralydsundersøgelse over hjertet (EKKO).
Radiologisk Afdeling
Radiologisk Afdeling undersøger barnets lunger og organer. De kontrollerer fx placeringen af barnets drop samt forandringer i mave-/tarmkanalen og lungerne.
Fysio- og Ergoterapi
Fysio- og ergoterapeuterne undersøger inden udskrivelsen, om barnet er ved at udvikle nedsat bevægelighed på grund af forandring (stramhed) i leddene. De hjælper også, hvis barnet viser tegn på et skævt hoved på grund af den måde, det har ligget på i kuvøsen. Efter udskrivelsen følger de barnet i ambulatoriet.
-
Neonatalafsnit 12-13 har et tæt samarbejde med de andre neonatalafdelinger på universitetshospitalerne i Danmark, når de drejer sig om specialiserede behandlinger.
-
I Neonatalafsnit 12-13 har vi flere forskningsprojekter, som forældre kan blive tilbudt at deltage i.
Lysbehandling ved gulsot
I Neonatalafsnit 12-13 har vi gennem en årrække forsket meget i gulsot og behandlingen heraf. Det er derfor muligt, at I vil blive bedt om at deltage i et sådant projekt under jeres barns indlæggelse.
Forebyggelse af hudproblemer ved n-CPAP-behandling
N-CPAP-behandling kan forårsage alvorlige nasale hudproblemer hos de mindste præmature børn. Hudproblemerne ses i form af rødme og sår. Vi undersøger derfor effekten af en systematiseret observation og hudpleje, så vi kan forebygge hudproblemer forbundet med n-CPAP-behandling hos præmature børn født inden uge 32.
Projektansvarlig: Sygeplejerske, PhD og post doc, Helle Haslund
Projektdeltager: Sygeplejerske Malene HorskjærForlænget CPAP-behandling på fødestuen
I dette forskningsprojekt undersøger vi forældres oplevelse af CPAP-behandling af deres nyfødte barn umiddelbart efter fødslen på fødestuen.
Forsøgsansvarlig: Sygeplejerske Eva Schrøder
Projektdeltager: Sygeplejerske, PhD og post doc, Helle HaslundForældres erfaringer med Tidligt HjemmeOphold
Tidligt HjemmeOphold (THO) er en glidende overgang fra Neonatalafsnit 12-13 til hjemmet. Når vi tilbyder forældre at komme på Tidligt HjemmeOphold, undersøger vi deres erfaringer og børnenes trivsel, indlæggelseslængde og genindlæggelsesrate.
Projektansvarlig: Sygeplejerske, PhD og post doc, Helle Haslund
Projektdeltager: Sygeplejerske Eva Schrøder -
I Neonatalafsnit 12-13 arbejder læger og sygeplejersker sammen om at give dit for tidligt fødte barn den bedste behandling. Vi er også et uddannelsessted med sygeplejestuderende.
Læger
Vi er cirka 50 læger, som dækker alle afsnit i Børne- og Ungeafdelingen. Heraf er 1 cheflæge, 15 overlæger og 10 afdelingslæger.
Plejepersonale
På afsnittet består plejepersonalet hovedsageligt af sygeplejersker. Desuden har vi 2 social- og sundhedsassistenter samt 2 sygehjælpere.
Vi har desuden ansvaret for mælkekøkkenet, hvor vi har en husassistent ansat.
Studerende i afsnittet
Afsnittet er uddannelsessted for blandt andet paramediciner-, sygepleje-, jordemoder- og lægestuderende. De studerende er en del af pleje- og behandlingsteamet omkring jeres barn og er altid under supervision af uddannet personale. Vi modtager i perioder også erhvervspraktikanter.
Afsnitsledelse
Pia Sønderby Christensen
Afsnitsledende overlæge
Ghita Rosenbeck
Ledende oversygeplejerske
Sygeplejersker
Malene Horskjær
Sygeplejerske
Uddannelses-, undervisnings- og udviklingsansvarBettina Svelle
Sygeplejerske / Souschef
Mælkekøkken og donormælkscentral
Inge Fabricius Sørensen
Sygehjælper
Ansvarlig for mælkekøkken og donormælkcentral -
Ansvaret for den daglige ledelse i afsnittet varetages af:
Ghita Rosenbeck
Ledende oversygeplejerske
Jonas Kjeldbjerg Hansen
Cheflæge
Billeder af afsnittet
Fysiske rammer
-
Vi har på afsnittet 5 familierum, hvor forældre kan blive indlagt sammen med deres barn. På 12. etage er der desuden 2 mor-barnstuer, hvor mødre og børn kan ligge sammen. Mor-barnstuerne er flersengsstuer. Vis derfor hensyn til de andre på stuen og efterlev de husregler, som gælder på disse stuer. Husreglerne ligger på sengebordene. Fordeling af familierum og plads på mor-barnstuerne er en del af den prioritering og vurdering, vi dagligt foretager, således alle børn og familiers behov bliver tilgodeset bedst muligt.
-
På både 12. og 13. etage er der en opholdsstue. Her er TV og blade til fri afbenyttelse.
-
I dagligstuen på 12. etage har vi et lille udvalg af bøger fra hospitalets bibliotek. Dem må I gerne låne. Bøgerne skal dog blive på afsnittet.
-
I vores Baby-café på 12. etage underviser vi hver uge i forskellige emner rettet mod forældre til for tidligt fødte børn. På tavlen kan I se tidspunkter og emner for forældreundervisning.
Aalborg Universitetshospital, Nord
9000 Aalborg