Ud over egne projekter deltager afdelingen i projekter der udgår fra andre afdelinger. Forskningsprojekter skal i særlig grad beskæftige sig med aksen ”DNA /RNA / proteinprodukt / funktion / klinisk fænotype / eksogene faktorer” inden for afdelingens satsningsområder. I Afdeling for Molekylær Diagnostik vil mere basal metodeforskning og udvikling også til stadighed være en naturlig del af forskningen.