Forskere vil forudsige smerter efter operation
Derfor iværksætter Hjerte-lungekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Aalborg Universitet nu et nyt stort forskningsprojekt med deltagelse af mere end 200 patienter.
Vil udpege patienter i farezonen
- Målet er kortlægge patienternes smerteoplevelse, så vi allerede før operationen bliver i stand til at udpege de patienter, hvor det er mest sandsynligt, at de efterfølgende vil opleve kroniske smerter.
Sådan fortæller klinisk ansvarlig for projektet, professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og specialeansvarlig overlæge ved Hjerte-lungekirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, Jan Jesper Andreasen.
Inden operationen skal patienterne gennemgå en række særligt udviklede tests med henblik på at opsamle oplysninger om deres reaktion på standardiserede stimuli som fx nålestik og tryk imod huden på operationsstedet. Desuden indgår flere spørgeskemaer vedrørende bl.a. angst og daglig aktivitet også i undersøgelsen.
Smertedagbog som app til mobilen
Et centralt redskab i forskningsprojektet er en smertedagbog, som patienterne skal føre hver 14. dag i et år efter operationen.
- Det sker via en særlig app til mobiltelefonen, som gerne skulle gøre det nemt og indbydende for patienterne at føre dagbogen, fortæller Jan Jesper Andreasen, der understreger, at patienter uden en mobiltelefon dog også har mulighed for at føre smertedagbog, enten via e-mail eller per brev til hospitalet.
Forskerne forventer at rekruttere patienter til projektet over de kommende to år. Den første patient inkluderes i projektet fredag i denne uge.Om projektet
Aalborg Universitet
Professor, specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jan Jesper Andreasen, fra Hjerte-lungekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, er klinisk ansvarlig.