Søg KB-støtte til klinisk kræftforskning

Kræftens Bekæmpelse indkalder ansøgninger til investigatorinitierede kliniske forsøg. Ansøgningsfristen er 13. december 2019.

Kræftens Bekæmpelse indkalder ansøgninger om støtte til kliniske studier, som afprøver nye behandlinger eller behandlingskombinationer, der kan øge muligheden for helbredelse eller forlænget overlevelse. Studier inden for forbedring af diagnostik er ikke omfattet.

Der gives således støtte til investigatorinitierede studier, herunder også tidlige studier som fase I og II forsøg, samt pilot og feasibility-projekter, der kan danne baggrund for design af større kliniske trials, og skabe data der styrker større fondsansøgninger. Støtten tænkes at supplere finansiering fra anden side, f.eks. fra hospital, region og eksterne fonde, og kan ikke forventes fuldstændig at dække studiets omkostninger. Der ydes ikke støtte til undersøgelser der er en del af normal diagnose og behandling af den pågældende sygdom - disse udgifter forventes afholdt af de kliniske afdelinger.

Der kan maksimalt søges om 1 million kroner i en periode over 1 - 2 år. Kræftens Bekæmpelse bidrager ikke med overhead. Projektet må ikke være finansieret af lægemiddelindustrien eller den medikotekniske industri.

Ansøgningsfristen er 13. december 2019 kl.15.00.

Læs mere her