Ph.d.-forsvar ved Kaspar René Nielsen

I det første studie påviste Kaspar René Nielsen en funktionel SNP i CHI3L1 genet, der koder for det pro-inflammatoriske protein YKL-40. Der blev målt serumniveauer af YKL-40, som blev fundet stærkt associeret til CHI3L1 -131C/G (rs4950928) i RA (p=2.4e-08) og i kontroller (p<2.2e-16).
I det andet studie udvalgte forskergruppen i alt tretten funktionelle SNP's. De genotypede 348 MM patienter og 355 kontroller og fandt en association mellem TNFA -238A (rs361525) og nedsat sygdomsrisiko (OR=0.51 (0.29-0.86)). Forskerne etablerede en model til at studere gen-gen interaktioner og kunne vise en mulig sammenhæng mellem prognose og interaktion mellem IL6 og IL10 samt TNFA og IL4 genotyper.
I det tredje studie genotypede Kaspar René Nielsen og hans gruppe 355 B-NHL patienter og 307 kontroller for 50 SNPs. De bekræftede tidligere påviste sammenhænge mellem såvel sygdomsrisiko og overlevelse og antydede en ny sammenhæng mellem CHI3L1 (rs4950928) og follikulært lymfom (HRCG = 2.04 (1.17-3.54)). Gen-gen interaktionsanalyse viste en mulig kombineret effekt af gener af betydning for IL-4 og IL-10 og disse interaktioner blev efterfølgende undersøgt på genekspressions niveau.
Baseret på det komplekse billede, der blev observerede i studierne og den litteratur, der sideløbende er publiceret, foretog forskergruppen en litteraturgennemgang, som ligger til grund for det fjerde studie.
Målet med ph.d.-studiet var at erhverve ny biologisk viden om B-celle sygdommene, og forskerne arbejder allerede nu med modeller for såvel in vitro og in vivo funktionelle aspekter af disse genetiske variationer. Perspektivet er, at denne viden kan anvendes til at designe ny prognostiske systemer samt til at skræddersy behandlingen for den enkelte patient og dermed opnå egentlig ”personalized medicine”.
Ph.d.-forsvaret finder sted Mandag den 14. december 2015 kl. 14.00 i auditoriet, Medicinerhuset, Aalborg Universitetshospital. Efterfølgende afholdes en reception. Alle interesserede er velkomne.
Vejledere
- Hans Erik Johnsen, Professor, DMSc
Department of Hematology, Aalborg University Hospital - Rudi Steffensen, PhD
Department of Clinical Immunology, Aalborg University Hospital - Martin Bøgsted, Professor, PhD
Department of Hematology, Aalborg University Hospital
Bedømmere
- Michael B. Petersen (chairman), Professor, MD, PhD, DMSc
Department of Clinical Genetics, Aalborg University Hospital - Marianne Hokland, Professor, MD, DMSc,
Department of Biomedicine, Aarhus University - Markus Hansson, Associate Professor, MD, PhD, Senior Consultant
Department of Hematology, Lund University Hospital