Tiltrædelsesforelæsning ved Sakari Kauppinen

I forbindelse med Sakari Kauppinens tiltrædelse som professor ved Klinisk Institut inviterer instituttet til tiltrædelsesforelæsning med titlen: Development of MicroRNA Therapeutics is Coming of Age. Tiltrædelsesforelæsningen afholdes fredag den 6. november kl. 14.00 - 16.00.

Sakari Kauppinen står i spidsen for Center for RNA Medicine, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, København. Desuden er han tilknyttet Hæmatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

MikroRNA'er (miRNA) fungerer som vigtige post-transkriptionelle regulatorer af genekspression i næsten alle biologiske processer i cellen, herunder udvikling, differentiering, celledeling og metabolisme. Endvidere har ny forskning bekræftet, at der sker dysregulering af miRNA, hvilket er forbundet med patogenese og udvikling af en række humane sygdomme, herunder cancer, CNS-sygdomme, virusinfektioner, inflammation, kardiovaskulære sygdomme og metaboliske forstyrrelser.  Således har miRNA vist sig som et interessant mål for terapeutisk intervention.

Sakari Kauppinen vil i sin tiltrædelsesforelæsning give et overblik over de aktuelle strategier for hæmning af miRNA og miRNA familier ved hjælp kemisk modificerede antimiR oligonukleotider og beskrive de seneste fremskridt inden for forskning og udvikling af miRNA-målrettede lægemidler til behandling af kræft, kardiometabolisk sygdom og hepatitis C-virus (HCV) infektion.

Tiltrædelsesforelæsningen afholdes på Aalborg Universitet, Auditorium A, Fibigerstræde 15, 9220 Aalborg Ø