To nye GCP-workshops i Region Nordjylland

Lægelige ph.d.-studerende, der arbejder med klinisk forskning, kan med fordel tage disse kurser.

I forbindelse med etableringen af en selvstændig GCP-enhed ved Aalborg Universitetshospital, er der netop offentliggjort to spritnye workshops.

Begge kurser koster 350 kr. i deltagelsesgebyr. Bemærk, at der kun er 12 pladser på hver kursusdag, så hvis det er noget for dig, bør du ikke vente for længe med at tilmelde dig.

 

GCP-workshop for nyansat projektpersonale – dato 1. april 2025 13.00-16.00

En tre timers praksisnær workshop for dig, som nyligt har stiftet bekendtskab med kliniske lægemiddelforsøg og som savner en overordnet introduktion til begrebet Good Clinical Practice (GCP). Målgruppen er nyansat projektpersonale som fx investigator/læge, projektsygeplejerske, bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig baggrund.

Workshoppen vil give en indføring i historien om og principperne bag GCP. Herudover berøres grundlæggende begreber som eksempelvis lægemiddelforsøg, site, sponsor, investigator, andre roller og ansvar.

Link til mere information og tilmelding https://rn.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=124130

 

GCP- workshop for projektpersonale på site med fokus på masterfile – dato 8. maj 2025 13.00-16.00

En tre timers praksisnær workshop for dig, der udfører kliniske lægemiddelforsøg som en del af projektpersonalet på site som fx investigator/læge, projektsygeplejerske, bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig baggrund.

Workshoppen tager udgangspunkt i forsøgets Masterfile, herunder hvor den kommer fra, hvem der har ansvaret for vedligeholdelse, hvordan den skal opbevares og ikke mindst, hvordan den skal arkiveres.

Herudover vil Masterfilens indhold danne rammerne for forskellige temaer, som vil blive gennemgået. Det kunne eksempelvis være opgavefordelingsliste, kildedataliste eller medicinregnskab.

Link til mere information og tilmelding https://rn.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=124120