Forsknings- og Innovationsråd
Forsknings- og Innovationsrådet er et tværgående, strategisk, retningsgivende og rådgivende råd. Rådet skal arbejde for, at hospitalet yderligere positionerer sig på forsknings- og innovationsområdet nationalt såvel som internationalt i et tæt samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
Arbejdsopgaver og mandat
Forsknings- og Innovationsrådets opgaver tager udgangspunkt i Aalborg UH’s mission: ”Sammen udvikler vi morgendagens behandling” samt hospitalets øvrige overordnede ambitioner vedrørende forskning og innovation. Forsknings- og Innovationsrådet refererer til Udvidet Hospitalsledelse og fremlægger løbende rådets arbejde.
Rådet skal arbejde for at synliggøre og facilitere forskning og innovation på Aalborg UH og har en række tværgående strategiske, retningsgivende og rådgivende opgaver.
Forsknings- og innovationsrådet skal...
- Arbejde med den strategiske retning for udviklingen af forskning og innovation på Aalborg UH, herunder sikre afstemning med relevante overordnede strategier på hospital, region og universitet.
- Udarbejde og understøtte implementering af hospitalets Forsknings- og Innovationsstrategi, herunder konkretisering af indsatsområderne for udmøntning af strategien.
- Bidrage til arbejdet med og udviklingen af hospitalets specialeplaner. Herunder at sikre understøttelse af de højt specialiserede funktioner samt implementering af specialernes handleplaner til Sundhedsstyrelsen og forskningshandleplaner til Klinisk Institut.
- Varetage processen vedrørende ForskningsKUBER på Aalborg UH og indstille ansøgere til tildeling af finansiering til Hospitalsledelsen, som træffer den endelige afgørelse.
- Rådgive og vejlede Udvidet hospitalsledelse i forbindelse med hjemtag og prioritering af forsknings- og innovationsmidler.
- Facilitere forskning og innovation på Aalborg UH.
- Afholdelse af større arrangementer, som fx et årligt Forskningsseminar i samarbejde med Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
- Inspirere til nye forsknings- og innovationsaktiviteter på Aalborg UH, herunder at bidrage til udvikling af nye forskningsfelter og styrkelse af ”svage” områder.
- Bidrage til at fastholde, styrke og udvikle det tværgående forsknings- og innovationssamarbejde internt på Aalborg UH og eksternt i forhold Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet
- (SUND) samt øvrige lokale, regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.
- Synliggøre Aalborg UH’s forskning og innovation nationalt og internationalt, herunder at indgå i lokale, nationale eller internationale forskningsfora.
- Understøtte hospitalets arbejde med at sikre en fortsat robust forskningsorganisation blandt andet ved konsolidering og udvikling af de kliniske specialer, herunder at rådgive Udvidet Hospitalsledelse, når professorstillinger skal besættes.
- Bidrage til arbejdet med at sikre at forskning og innovation er en integreret del af den kliniske hverdag i afdelingerne samt at afdelingernes kliniske hverdag er en integreret del af forskning og innovation.
- Bidrage til arbejdet med at sikre gode rammer for forskning og innovation, herunder udvikling og profilering af karriereveje for forskere, kombinationsstillinger og fysiske rammer.
- Bidrage til at hospitalets og universitetets regler for forskning og innovation overholdes på Aalborg UH, herunder sikre at vejledninger og retningslinjer er tilgængelige.
- Sikre en gensidig dialog og vidensdeling om rådets arbejde og indsatsområder både horisontalt og vertikalt i organisationen. Medlemmer er ansvarlige for at medbringe kollegers synspunkter ind i rådets arbejde og kommunikere tilbage.
- Herudover kan rådet nedsætte faste styregrupper eller midlertidige udvalg og arbejdsgrupper efter behov, der suppleres med personer uden for Forsknings- og Innovationsrådet.
Medlemmer
Stående medlemmer
- Søren Hjortshøj, Lægefaglig direktør (Formand)
- Egon Toft, Forskningschef (Næstformand)
- Lisbeth Kjær Lagoni, Sygeplejefaglig direktør
- Ole Kæseler Andersen, Prodekan for Forskning og Innovation, SUND
- Sten Rasmussen, Institutleder, Klinisk Institut
- Henrik Vorum, Vice-institutleder, Klinisk Institut
- Mette Grønkjær, Professor og forskningsansvarlig, klinisk sygepleje Aalborg UH og SUND
- Jane Bjerregaard Rasmussen, Kontorchef for Forskning, Uddannelse og Innovation (FUI)
- Jacob Ravn, Innovationschef, Innovationsklinikken
Øvrige medlemmer (udpeget for 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år):
- Eva Korup, Vicedirektør
- Henrik Nielsen, lærestolsprofessor
- Carsten Reidies Bjarkam, lærestolsprofessor
- Søren Hagstrøm, lærestolsprofessor
- Ulla Møller Weinreich, lærestolsprofessor
- Stine Linding Andersen, repræsentant for yngre forskere
- Hanne Brusgaard Petersen, repræsentant fra afdelingsledelseskredsen
- Jørn Munkhof Møller, repræsentant fra afdelingsledelseskredsen
- Anette Ørtoft, Patientrepræsentant
- Michael Hove, Pårørenderepræsentant
Opdateret