Internationalt samarbejde med sygeplejevidenskabelige forskningsmiljøer

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje samarbejde med forskellige internationale sygeplejefaglige forskningsmiljøer. 
  • School of Nursing, The University of Adelaide, Australien: Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje har igennem mange år haft et nært forskningssamarbejde med School of Nursing, University of Adelaide. 
  • International Learning Collaborative (ILC): Siden 2012 har Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital været en del af et internationalt netværk, International Learning Collaborative (ILC), hvor samarbejdet er/har været centreret om udvikling og raffinering af begrebsrammen FoC. ILC er et netværk, der består af kliniske sygeplejersker, forskere, uddannelsesansvarlige, ledere og politiske beslutningstagere, som er engagerede i at påvirke den måde, hvorpå sundhedsydelser leveres over hele verden. Forskningsenheden er repræsenterede i ILC styregruppen. 
  • Stavanger Universitetssygehus & Stavanger Universitet: Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje har gennem flere år haft et samarbejde med Stavanger Universitetssygehus & Stavanger Universitet, og der arbejdes for nuværende på en formaliseret samarbejdsaftale. 
  • Flinders University:

   2018 professor Alison Kitson, Flinders University bliver adjungeret professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet.  

   2020: Flinders University, Australien og Aalborg Universitet har etableret et formaliseret forskningssamarbejde. Begge universiteter har investeret i samarbejdet med oprettelse af    to ph.d.-stipendiater, hvorunder de ph.d.-studerende modtager fælles vejledning fra både Flinders University og Aalborg Universitet. Samarbejdet er opkaldt efter den afdøde professor    Erik Elgaard Sørensen, som var en stærk leder og talsmand for Fundamentals of Care og International Learning Collaborative (ILC). De to Flinders University-Aalborg Universitet     Inaugural Professor Erik Elgaard Sørensen ph.d.-kandidater er:

Anne Mette Adams fra Flinders University. Anne Mette vejledes af seniorforsker Tiffany Conroy & lektor Diane Chamberlain fra Flinders University samt professor Mette Grønkjær & postdoc Charlotte Brun Thorup fra Aalborg Universitet.

 

Maiken Holm Kaldal fra Aalborg Universitet. Maiken vejledes af professor Mette Grønkjær & postdoc Siri Lygum Voldbjerg fra Aalborg Universitet samt seniorforsker Tiffany Conroy og seniorforsker Rebecca Feo fra Flinders University.

      2020: Der underskrives en Memoranding of Understanding (MOU) med Flinders University