Tidlig opsporing og diagnostik

Tidlig opsporing og diagnostik er afgørende for at forbedre både overlevelse og livskvalitet hos kræftpatienter. Jo tidligere sygdom opdages – og jo mere præcist diagnosen kan stilles – desto bedre er mulighederne for effektiv behandling og dermed forbedret prognose.

Forperson

Afdelingslæge Karen Guldbrandsen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Formål

Satsningsområdet Tidlig Opsporing og Diagnostik er etableret af Klinisk Kræftforskningscenter (KKFC) for at styrke og samle forskningsmiljøerne, der arbejder inden for dette felt. Målet er at skabe et stærkt, tværfagligt netværk, hvor vi inspirerer hinanden, deler viden og udvikler nye samarbejder på tværs af afdelinger, professioner og institutioner.

Vores fokus

Initiativet fungerer som en paraply for projekter og forskningsaktiviteter, der arbejder med at udvikle og forbedre tidligere og mere præcis diagnostik. Dette kan bl.a. omfatte forskning i:

  • Screening og screeningstrategier
  • Biomarkører
  • Billeddiagnostik
  • Kunstig intelligens og algoritmebaserede metoder

Vi ser et stort potentiale i innovative tilgange og i samarbejde på tværs af specialer og fagområder, med ambitionen om at skabe forskning, der kan omsættes til klinisk praksis og gavne patienterne.

Hvem kan være med?

Satsningsområdet er åbent for alle forskningsaktive klinikere, forskere, ph.d.-studerende og samarbejdspartnere med interesse i tidlig opsporing og diagnostik. Vi ønsker at skabe et levende forum, hvor nye ideer kan opstå, og hvor vi sammen kan drive feltet fremad.

Møder

Onsdag 2. september 2026 kl. 15.00-16.30 i Hospitalsbyen

Onsdag 9. juni 2026 kl. 15.00-16.30 i Hospitalsbyen

Tirsdag 24. marts 2026 kl. 15.00-16.30 i Hospitalsbyen

Medlemmer

Afdeling for Gynækologi, Graviditet og Fødsel

Kræftformer: Ovariecancer, endometriecancer
Forskningsmetoder: Metabolomics

Klinisk Genetisk Afdeling

Kræftformer: Moderkagekræft
Forskningsmetoder: Proteomics, FISH, cfDNA

Afdeling for Kræftbehandling

Kræftformer: Lungekræft og lungehindekræft
Forskningsmetoder: Proteomics

Afdeling for Molekylær Diagnostik

Kræftformer: Pancreas, Ovarie, Colon, lever, bryst
Forskningsmetoder: Metabolomics, Metylering, genomics (monogen og polygen disposition)

Center for Clinical Data Science - CLINDA

Kræftformer: Kolorektal, Pan-cancer
Forskningsmetoder: Prædiktionsmodeller, Kliniske data, Genotype data (SNP), AI modeller

Klinisk Immunologisk Afdeling

Kræftformer: Kolorektal, Lunge, Ovarie, Nyre
Forskningsmetoder: Protein microarray karakterisering af extracellulære vesikler (EV Array), biomarkør discovery i diverse kropsvæsker (oftest plasma), Prædiktionsmodeller, regressionsanalyser, Det danske bloddonorstudie.

Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling

Kræftformer: Pancreascancer, pancreascyster, familiært disposition til pancreascancer, Kolangiocarcinom
Forskningsmetoder: Biomarkørudvikling i blod, galde og cystevæske baseret på DNA methylering og NMR

Patologiafdelingen

Kræftformer: pan-cancer, lungekræft, hudkræft, pan-cancer, hæmatologiske sygdomme
Forskningsmetoder: Immunhistokemi, NGS, billedanalyse, flowcytometri, FISH

Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling

Kræftformer: Hoved-halskræft (planocellulære karcinomer, spytkirtler, thyroidea)
Forskningsmetoder: Methylering, proteomics. Væv, blod og spyt 

 

Kontakt

Opdateret