TIltrædelsesforelæsning ved Thorvaldur Skuli Palsson

Fysio- og ergoterapi går på tværs af sygdomme, diagnoser og organisatoriske grænser. Patienter møder fysio- og ergoterapeuter gennem hele hospitalet og i mange forskellige patientforløb. Et fælles mål er at bevare eller genvinde funktionsevne og skabe de bedst mulige forudsætninger for et aktivt og selvstændigt liv. Funktionsevne har samtidig stor betydning for menneskers mulighed for at håndtere hverdagen med sygdom.
Med professoratet ønsker Thorvaldur Skuli Palsson at bidrage til at udvikle et forskningsområde, hvor viden om funktionsevne i stigende grad kobles med egenhåndtering og hjælp til selvhjælp. Målet er at skabe viden om, hvordan mennesker med sygdom eller nedsat funktion bedst kan støttes i selv at håndtere symptomer, behandling og de konsekvenser, sygdom kan have for hverdagen. Et centralt spørgsmål bliver derfor, hvordan vi kan understøtte den enkeltes egne ressourcer og muligheder for at bevare eller styrke sin funktionsevne.
Patientforløb foregår i stigende grad på tværs af hospital, almen praksis, kommune og patientens eget hjem. Det bliver derfor vigtigt at undersøge, hvordan støtte til egenhåndtering kan række ud over den enkelte kontakt med sundhedsvæsenet og blive en del af patientens hverdag. Digitale og datadrevne løsninger kan her skabe nye muligheder for at gøre støtten mere tilgængelig og bedre tilpasset den enkeltes behov.
Ambitionen er på sigt at opbygge et stærkt tværgående forskningsområde omkring funktionsevne og egenhåndtering, hvor fysio- og ergoterapiens kompetencer bringes i spil på tværs af sygdomme, specialer og sektorer. Målet er at styrke den enkeltes mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv og samtidig bidrage til et mere sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen.
Tid og sted
Tiltrædelsesforelæsningen har titlen "Fra behandling til egenhåndtering - funktionsevne på tværs af sygdomme og sektorer" og afholdes torsdag den 3. december kl. 15.00 på AAU SUND, Auditorium ”Cordis” (lokale 14.01.007), Selma Lagerløfs Vej 249, 9260 Gistrup. Efter forelæsningen vil der være reception. Deltagelse i receptionen forudsætter tilmelding, hvilket kan se via dette link. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 25. november.