Knap 17 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til 5 nye forskningsprojekter

De fem bevillinger giver en samlet succesrate for de indsendte ansøgninger på 20 procent, hvilket ligger over landsgennemsnittet for de puljer, som hospitalets forskere har søgt.

Bevillingerne udgør tilsammen 16,8 millioner kroner spænder fra knap 2,5 til godt 5,5 millioner kroner. Midlerne skal blandt andet bruges til at forbedre behandlingen af kræft i bugspytkirtlen, undersøge effekten af indgreb hos kritisk syge patienter og udvikle bedre screening for hoftedysplasi hos nyfødte.

De fik støtte

Kunstig intelligens skal forbedre behandlingen af kræft i bugspytkirtlen

Professor og overlæge ved Billeddiagnostisk Afdeling Jens Brøndum Frøkjær har modtaget 5.552.216 kr. til projektet Artificial intelligence based predictive CT biomarkers for improved surgical management of pancreatic cancer.

Kræft i bugspytkirtlen er en alvorlig sygdom med en lav overlevelse. En operation kan være en mulighed for nogle patienter, men det kan være vanskeligt at vurdere, hvem der vil have gavn af indgrebet, og hvordan sygdommen vil udvikle sig efter operationen.

Jens Brøndum Frøkjær og hans forskerkolleger vil derfor udvikle en metode, hvor kunstig intelligens analyserer CT-scanninger for at finde mønstre i kræftknuden, det omkringliggende væv og patientens muskel- og fedtfordeling.

Ved hjælp af 1.500 CT-scanninger fra den danske database for kræft i bugspytkirtlen vil forskerne undersøge, om metoden kan bruges til at forudsige patienternes overlevelse efter operation, vurdere om kræftknuden kan fjernes kirurgisk, og hvilken effekt kemoterapi før operationen har.

Målet er at give lægerne et mere præcist grundlag for at vælge den rette behandling til den enkelte patient.

Skal væske omkring lungerne altid tømmes hos intensivpatienter?

Overlæge, Klinisk Lektor ved Anæstesi- og Intensivafdelingen Olav Lilleholt Schjørring har modtaget 3.008.311 kr. til projektet Drainage Of Pleural Effusions in the Intensive Care Unit (DOPE-ICU).

Hos kritisk syge patienter på intensivafdelinger opstår der ofte væskeansamlinger omkring lungerne, som kan gøre det vanskeligere at trække vejret. Væsken bliver derfor ofte tømt ved hjælp af et tyndt kateter, men det er usikkert, om indgrebet faktisk forbedrer patienternes forløb. Samtidig indebærer proceduren en risiko for komplikationer.

I et internationalt forskningssamarbejde vil Olav Lilleholt Schjørring og kollegerne undersøge, om patienter, der får tømt væsken, klarer sig bedre end patienter, hvor man undlader indgrebet.
Resultaterne kan få betydning for behandlingen af kritisk syge patienter og potentielt spare nogle patienter for unødvendige indgreb.

Bedre screening skal opdage hoftedysplasi hos nyfødte

Professor og overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling Søren Kold har modtaget 2.954.097 kr. til projektet SAFE-HIP: Redefining Screening in Infants to Prevent Developmental Dysplasia of the HIP.

Hoftedysplasi er en tilstand, hvor hofteleddet ikke udvikler sig normalt. Opdages tilstanden i de første leveuger, kan den som regel behandles effektivt med en enkel skinne eller sele. Opdages den derimod for sent, kan det medføre behov for omfattende operationer og risiko for varige gener. Den nuværende screening af nyfødte opdager ifølge forskerne kun omkring 20 procent af tilfældene.

De vil derfor undersøge, om en simpel ultralydsmåling, som jordemødre kan udføre umiddelbart efter fødslen, kan forbedre screeningen. Et tidligere pilotstudie har vist lovende resultater, og med den nye bevilling skal metoden nu afprøves i den daglige kliniske praksis.

Giver gratis medicin mere lighed i sundhed?

Læge ved Socialmedicinsk Afdeling Julie Mackenhauer har modtaget 2.816.034 kr. til projektet Effects of free medication on adherence and health inequalities in medication use among recipients of cash assistance.

Siden juli 2025 har voksne kontanthjælpsmodtagere og deres børn haft mulighed for at få dækket udgifterne til receptpligtig medicin. Men betyder gratis medicin også, at flere får den behandling, de har brug for?

Det skal Julie Mackenhauer og hendes forskerkolleger undersøge ved hjælp af landsdækkende registerdata, spørgeskemaer og interviews med kontanthjælpsmodtagere og fagpersoner.

Forskerne vil både undersøge, om reformen ændrer borgernes brug af medicin, og hvilke praktiske, sociale og andre barrierer der fortsat kan stå i vejen for behandling.

Projektet skal bidrage med viden om, hvordan man kan mindske social og etnisk ulighed i adgangen til medicin og sundhedsydelser.

Kan en fast læge forbedre sundheden hos beboere på botilbud?

Læge ved Psykiatrisk Sundhedstjenesteforskning Søren Valgreen Knudsen har modtaget 2.473.584 kr. til projektet Primary healthcare in supported accommodation: effects of the designated GP model.

Mennesker, der bor på botilbud på grund af psykiske, kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, har ofte komplekse sundhedsproblemer. Samtidig kan det være vanskeligt for dem at få sammenhængende og rettidig lægehjælp.

I 2025 blev der indført en ny ordning, hvor botilbud kan få tilknyttet en fast praktiserende læge. Søren Valgreen Knudsen og hans forskerkolleger skal nu undersøge, om ordningen fører til bedre behandling, mere sikker medicinering og færre hospitalsindlæggelser, som kunne have været forebygget.

Projektet skal også kortlægge, hvordan ordningen er blevet taget i brug rundt om i landet, og hvilke grupper af beboere der har størst gavn af den.

Resultaterne kan bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedstilbud til nogle af samfundets mest sårbare borgere.

Langt de fleste bevillinger til årets DFF-opslag nu er offentliggjort. Skulle der komme flere bevillinger til forskere fra Aalborg UH vil disse blive omtalt i en særskilt nyhed.